Konsulentbesparelser sætter udviklingen i stå i det offentlige
Regeringens konsulentbesparelser vil forringe innovationen og fornyelse i den offentlige sektor. Samtidig er besparelserne en mistillidserklæring til de offentlige ledere, når man indskrænker deres ledelsesret.
Af Henriette Søltoft, branchedirektør i DI Rådgiverne og Berit Toft Fihl, politisk chef i Lederne. Bragt i Børsen den 18. august 2020.
13. august 2020
Allerede nu har regeringens konsulentbesparelser bidraget til at bringe mange konsulentvirksomheder i økonomiske vanskeligheder, fordi stribevis af statslige projekter er blevet lukket ned i 2019 og 2020 – endda i et omfang, hvor der reelt er tale om et konsulentstop. Det risikerer at skade fornyelsen og kvaliteten i den offentlige sektor, og samtidig udfordrer det i udpræget grad offentlige lederes handlemuligheder og indskrænker dermed lederens ledelsesrum.
Det er meget bekymrende. Særligt i en tid hvor Danmark i høj grad har brug for at skabe de bedste løsninger på vigtige offentlige opgaver. Det gælder ikke mindst under coronakrisen, hvor der i den grad bliver brug for ny viden, kompetencer og innovation.
Dermed risikerer besparelserne også at have vidtrækkende konsekvenser. Konsulenter leverer dyb specialistviden og fleksible ressourcer, der hurtigt kan rekrutteres til at bidrage til udvikling af nye løsninger. Hidtil har det været ledere i den offentlige sektor, der har vurderet, om der var behov for at hente eksperter ind, men med besparelserne fratages de nu den ledelsesret.
Det er afgørende vigtige opgaver, som konsulenter løser for det offentlige. Tænk blot på udviklingen af nye it-systemer, der sikrer, at vi kan spare den offentlige sektor for mange manuelle papirgange og giver borgerne god mulighed for at få hurtige svar på deres spørgsmål eller systemer, der kan reducere snyd med offentlige midler, som vi har oplevet en del af på det seneste, herunder bl.a. Britta- og udbytte-sagen.
