Mit Lederne

Debat

Klimaet skal være EU's næste store projekt

I tidligere generationer var det fredsskabelse og frihandel, som var EU’s store projekter. Fremtidens store fælles EU-projekt bør være klimaet og den grønne omstilling, hvor EU bør være langt mere ambitiøs end hidtil.

Af Henrik Bach Mortensen, Direktør i Lederne. Bragt i Børsen den 20. november.

20. november 2019

På fredag mødes ledende interesseorganisationer med udenrigsministeren for at drøfte den aktuelle og fremtidige europapolitiske dagsorden. Lederne deltager i mødet med den klare holdning, at det danske medlemskab af EU har været afgørende for den positive udvikling i Danmark og for vores medlemmer. Siden 1973 har det danske medlemskab af EU gjort Danmark rigere og løftet dansk velstand betydeligt.

Den økonomiske fremgang er resultatet af flere forhold: fjernelse af handelshindringer gennem det indre marked har gjort EU til et stort hjemmemarked for danske virksomheder, gode muligheder for at rekruttere arbejdskraft fra EU-landene i kraft af den frie bevægelighed og forskningssamarbejder, der understøtter virksomhedernes konkurrenceevne.

I det hele taget mener vi, at EU bør være mere ambitiøs i den grønne omstilling. EU’s målsætning ligger langt fra den danske, når det gælder at mindske udslippet af drivhusgasser.

Henrik Bach Mortensen, Direktør i Lederne

Men EU har ikke alene løftet velstanden. EU har også været rammen for et forpligtende politisk samarbejde og derigennem bidraget til fred og stabilitet i Europa siden anden verdenskrig. Hos Lederne mener vi, at EU’s næste store samlende projekt bør være klimaet, ligesom frihandel og fredsskabelse var de store projekter i tidligere generationer.

De europæiske lande er allerede enige om, at kampen mod klimaforandringerne skal have høj prioritet de kommende år. Men ambitionsniveauet bør hæves. Her har Danmark utrolig meget at byde ind med som grønt foregangsland.

LÆS OGSÅ: Verdensmål højt på dagsordenen for ledere i Danmark

I EU-landene er klimaindsatsen i høj grad bundet op på det europæiske kvotesystem, som skal sikre, at udledningen inden for de kvotebelagte sektorer gradvist reduceres. Kvotesystemet er grundlæggende en god idé. Det er en omkostningseffektiv måde at drive den grønne omstilling på, og det fungerer smidigt og usynligt for forbrugerne.

Desværre har det europæiske kvotesystem været præget af et overudbud af kvoter. Overudbuddet har holdt kvoteprisen nede, så virksomheder ikke har haft tilstrækkelige økonomiske incitamenter til at investere i mere klimavenlig teknologi og mindske udslippet af drivhusgasser.

Sidste år indførte EU ganske vist en mekanisme, som tager overskydende kvoter af markedet, når kvoteoverskuddet er stort. Og reformen har heldigvis været medvirkende til, at kvoteprisen er omkring firedoblet siden sommeren 2017. Men det er ikke nok. Derfor bør danske politikere arbejde mere målrettet for at få sænket udbuddet af kvoter yderligere på kort sigt for at fremme den grønne omstilling.

I det hele taget mener vi, at EU bør være mere ambitiøs i den grønne omstilling. EU’s målsætning ligger langt fra den danske, når det gælder at mindske udslippet af drivhusgasser. Mens der i Danmark er bred opbakning til at reducere udledningen med 70 procent i 2030, er ambitionen i EU kun en reduktion på 40 procent. Det mener vi, at EU kan gøre meget bedre. En yderligere reduktion af kvoter er en start.

LÆS OGSÅ: Vores digitale kræfter skal rettes mod bæredygtige løsninger

Men kvotesystemet dækker ikke alle sektorer. Populært sagt er biler, bønder og boliger fritaget kvotehandelssystemet, og i stedet har medlemslandene individuelle mål for de sektorer. Ligesom inden for kvotesystemet er der brug for, at EU trykker speederen i bund for de ikke-kvotebelagte sektorer, så alle EU-landene påtager sig højere reduktionsmål, og vi dermed sikrer os, at vi når helt i mål med den grønne omstilling.

En større indsats på klimaområdet skal gå hånd i hånd med EU’s historiske kerneværdier. Danmark skal stå vagt om den frie bevægelighed i EU. Det europæiske arbejdsmarked skal være åbent på tværs af grænser. Øget mobilitet på tværs af landegrænserne kan medvirke til at løse den udfordring, at flere lande oplever mangel på kvalificeret arbejdskraft, mens andre lande har en meget høj ledighed. Det gælder for eksempel flere lande i Sydeuropa, der har relativ høj ungdomsledighed, mens der i flere lande i Nordeuropa, herunder Danmark, er mangel på arbejdskraft.

Derfor bør der sættes mere fokus på at se på tværs af landegrænser, både når det gælder de jobsøgende, og når der gælder virksomheder, der har behov for at rekruttere. I Danmark har vi på grund af mangel på arbejdskraft været helt afhængige af at kunne rekruttere arbejdskraft fra udlandet. Det har gjort os rigere som land.

EU er også med til at sikre rigdom, vækst og velstand med et stort fokus på uddannelse, og det bør EU fortsat gøre. Eksempelvis forbedrer deltagelse i EU’s udvekslingsprogram, Erasmus, dimittender på en karriere, hvor international erfaring i stigende grad efterspørges af virksomhederne. På den måde bidrager mobilitetsprogrammer til internationalisering af arbejdskraften, og her kan vi med fordel satse endnu mere på de tekniske STEM-uddannelser i fremtiden.

Kontaktoplysninger

sku
Søren Kudahl
Pressechef
Mobil: 2338 4211
E-mail: sku@lho.dk

hbm
Henrik Bach Mortensen

Direktør
Mobil: 2491 9957
E-mail: hmo@lho.dk