Mit Lederne

Debat

Kampen mod sexisme er et fælles ansvar

Arbejdsgiverne og lederne skal gå forrest for at skabe et trygt arbejdsmiljø uden seksuel chikane. Men der er også brug for opbakning fra medarbejderrepræsentanterne. Fagbevægelsen må blive mere tydelig om sit ansvar og ikke kun kræve mere lovgivning. Det skriver Pernille Knudsen, viceadministrerende direktør i DA, og Bodil Nordestgaard Ismiris, administrerende direktør for Lederne. 

03. december 2020

Af Bodil Nordestgaard Ismiris, adm. direktør i Lederne, og Pernille Knudsen, viceadm. direktør i DA. Bragt i Politiken den 3. december 2020.

Corona-pandemien har kastet lange mørke skygger over 2020. Dette år vil uden tvivl blive husket som ét langt annus horribilis. Når det er sagt, må vi ikke glemme, at 2020 også har været en katalysator og øjenåbner for debatten om sexisme og seksuel chikane i samfundet generelt og på arbejdspladserne. Det er på arbejdspladserne, danskerne bruger store dele af deres liv, og derfor er det også en utrolig vigtig dagsorden. Sofie Lindes opråb til Zulu Awards i august måned startede det hele, og nu debatteres det, hvordan vi helt konkret og praktisk kan få gjort op med den sexistiske kultur, som ingen steder hører hjemme.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) har i den anledning fremlagt en række forslag, som skærper arbejdsgivernes ansvar. Herunder et forslag om at indføre et såkaldt ”indirekte objektivt arbejdsgiveransvar” i Ligebehandlingsloven. Det er en art omvendt bevisbyrde. Det er lederne og arbejdsgiverne stærkt kritiske overfor. Vi mener nemlig ikke, at dette problem skal løses via flere paragraffer og mere juristeri – det skal løses via en kulturforandring. Den skal drives i ledelserne, men følges op blandt medarbejderne.

Vi er fra arbejdsgiver- og ledelsessiden fuldt bevidst om, at et trygt arbejdsmiljø fri for seksuel chikane er et ledelsesansvar. Den opgave, og det ansvar, tager vi på os. Lederen skal gå forrest, være tydelig og lytte til medarbejdere, som er udsat for seksuel chikane, sexisme eller anden upassende opførsel. Og ikke bare lytte – vi skal også handle og reagere.

Så langt, så godt. Vi tillader os at lave et lidt historisk anslag til dette indlæg, fordi vi håber, at sexisme-debatten ikke blot ender med, at arbejdsgiverne skal påtage sig et større ansvar. Men at 2020 også bliver året, hvor debatten flyttes ind i et mere konstruktivt og løsningsorienteret spor, så ledere og arbejdsgivere sammen med medarbejderrepræsentanter påtager sig et fælles ansvar for at forbedre og forandre kulturen på de arbejdspladser, hvor der er behov for det. Det gør vi i nemlig i alle mulige andre sammenhænge – det er det, vi kalder den danske model.

Skal vi skabe den nødvendige kulturforandring, skal vi alle handle anderledes. Vi skal have medarbejderrepræsentanter, herunder tillidsfolk og arbejdsmiljørepræsentanterne til også at være mere aktive. De skal være bevidste om deres ansvar og være med til at drive kulturforandringen. De er også kulturbærere.

Bodil Nordestgaard Ismiris, adm. direktør i Lederne, og Pernille Knudsen, viceadm. direktør i DA. 

Vi vil derfor gerne appellere til, at fagbevægelsen også bliver tydelig om sit ansvar. For skal vi skabe den nødvendige kulturforandring, skal vi alle handle anderledes. Vi skal have medarbejderrepræsentanter, herunder tillidsfolk og arbejdsmiljørepræsentanterne til også at være mere aktive. De skal være bevidste om deres ansvar og være med til at drive kulturforandringen. De er også kulturbærere. De har rigtig gode forudsætninger for at måle temperaturen blandt kollegerne. Derfor skal de også træde i karakter og være klar til at løfte opgaven sammen med ledelse og arbejdsgivere, ligesom det skal være trygt for medarbejderne at gå til deres repræsentanter, når noget halter med kulturen – eller den udvikler sig i uheldig retning.

Peter Hummelgaard, den nye ligestillingsminister, har i et interview sagt, at vi ikke må glemme opgøret med sexisme i lavtlønsjob. Det bakker vi selvfølgelig op om. I denne sammenhæng er det endnu vigtigere, at medarbejderrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanterne, som arbejder sammen med kollegerne på daglig basis, melder sig på banen og også påtager sig et større ansvar. At de orienterer sig blandt medarbejderne og melder sig på banen, når de registrerer uhensigtsmæssigheder eller lovovertrædelser. 

Desværre hører vi ikke den stemme fra fagbevægelsen lige nu. De udspil, vi ser fra fagbevægelsens side, handler udelukkende om at forpligte arbejdsgivere og ledere yderligere. Hvis ikke det ændres, risikerer vi polarisering. Vi risikerer at distancere os fra hinanden frem for at komme hinanden i møde. Vi savner slet og ret en tydeligere stillingtagen og en tydeligere rolle fra de repræsentanter, som har et formelt ansvar og kulturbærende funktioner på arbejdspladserne.

Sexisme og seksuel chikane er et onde, der skal ryddes ud i, men vi skal ikke være naive og tro, at det forsvinder med mere juristeri. Det skal være et samarbejde mellem parterne. Formår vi konstruktivt at etablere det samarbejde og finde fælles løsninger, så vil vi sammen kunne drive kulturforandringen. Og så vil 2020 ikke bare blive kendt for at være corona-året og det år, hvor der blev prikket hul på debatten om sexisme. Så vil det også blive året, hvor arbejdsgivere, ledere og tillidsfolk konstruktivt fandt hinanden for i fællesskab at tage fat på at løse problemet.

Kontaktoplysninger ved pressehenvendelser

Søren Kudahl

sku
Pressechef
Mobil: 2338 4211
E-mail: sku@lho.dk