Direktører, butikschefer og spejderførere - I er de ledere der kan føre an i klimakampen

Det er ledelse og ledere, der kan bringe os videre i den grønne omstilling. Og derfor er det ærgerligt, at ordet ’ledelse’ ikke nævnes ét eneste sted i klimaloven. Som en af landets helt store klimahelte, Ørsteds frontfigur, Mads Nipper, har udtalt det: »Klimakrisen er hverken en finansiel eller teknologisk krise – det er en ledelseskrise.«

Og han ved, hvad han taler om. Hans virksomhed har formået det, som intet land har, nemlig at nærme sig CO₂-neutral produktion af strøm på ganske få år. Ørsted er gennem modig og klog ledelse blevet verdensførende på det grønne område. Virksomhedsledelser er ikke demokratisk valgte og kan derfor tage beslutningen om en total grøn omstilling i morgen. Hvis de altså vil og tør.

Tænk, hvis alle verdens erhvervsledere satte sig for at gøre det samme som Mads Nipper og rækken af hans forgængere i Ørsted. Det kræver stædighed, udholdenhed, politisk musikalitet og visioner – visioner ikke bare for egen indtjening, men også for det samfund, man selv er en del af og afhængig af.

Der er som bekendt ledelse og ledere alle steder. Har du følgeskab, er du leder og kan gøre din stemme gældende i klimakampen.

Det kan være butikschefen nede i supermarkedet, der siger stop til madspild. Det kan være HR-chefen i den mellemstore virksomhed, der tager initiativ til en medarbejderworkshop, som skal indhente alle medarbejdernes gode, grønne ideer. Eller det kan være den administrerende direktør, der læser skriften på væggen og sætter handling bag holdning. Selv spejderlederen har mulighed og ansvar for at genfortrylle naturen for klodens kommende beboere.

Der er mere end nogensinde brug for ledelse. For det er ret beset mennesker, der skal gennemføre omstillingen af vores samfund. Og ledelse handler om mennesker og om at kunne holde gejsten oppe, også når det er svært. Om at skulle håndtere uløselige dilemmaer, hvor man ikke kan slå op i en manual på samme måde, som hvis vaskemaskinen driller. Om ansvar, om at kunne tale på tværs af interessenter og kunne få forskellige mennesker og verdenssyn til at mødes.

Fagbevægelsens Hovedorganisation fandt for nylig frem til, at det, der skræmmer medarbejdere mest ved klimakrisen, er udsigten til at miste deres job. Men finder man tryghed hos sin leder, kan den værste klima- og fremtidsangst måske parkeres, så der i stedet kan frigives kræfter til at handle.

Skal vi være et ægte foregangsland, skal vi have danske ledere på banen globalt set. Ledere og virksomheder har samarbejdsrelationer i hele verden. Og de har derfor også mulighed for at påvirke udledningerne af meget af den CO₂, der sendes ud i atmosfæren uden for Danmarks grænser; i klimatermer kendt som indirekte udledninger. Dét er noget, danske ledere også kan handle på.

Gennem arbejdet med globale værdikæder kan der findes nye løsninger, der både giver besparelser på ressourceforbruget og kan mærkes i økonomien. Men det kræver kompetencer, og derfor skal vi investere i vores ledere og sikre, at de indgår blandt verdens grønneste, så klimaet altid er en naturlig del af ledergerningen.

Det kræver massive indsatser i form af bedre muligheder for videreuddannelse at skabe en bred bevidsthed blandt ledere om det store ansvar, de reelt set besidder. Og det hele begynder selvfølgelig med en politisk forståelse af, at det er danske ledere, der skal gå foran – især når det er svært.