Der opereres med mange løse ideer til mere folkepension til flere. De, der skal begunstiges, er dem, der har kortest levetid, eller dem der er nedslidte, eller dem der har været længst på arbejdsmarkedet. Eller måske et helt fjerde kriterium.
Fælles for alle forslag er naturligvis, at det vil belaste de offentlige finanser og svække den generelle velfærdsindsats. Og jo bredere en ordning, jo dyrere bliver det. Ifølge Socialdemokraterne må øvelsen ikke koste mere end 3 milliarder kroner årligt. Men i så fald bliver der slet ikke midler til alle de gode hensigter.
Man kan få det indtryk, at forslaget skal rette sig mod faglærte og ufaglærte, fordi de oftest træder tidligt ind på arbejdsmarkedet. Men i så fald viser beregninger i Finansministeriet, at to et halvt år mere på pension vil løbe op i mere end 10 milliarder kroner efter en årrække. Så enten drejer det sig kun om en kort ekstra periode på pension, eller også er det kun tiltænkt få udvalgte.
LÆS OGSÅ: Hovedet i hvepsereden
Der er mere end 100 grupper af faglærte. Hvem skal begunstiges? Mureren og tømreren bliver ofte nævnt. Men hvad med alle de andre faglærte? Skal eventkoordinatoren, greenkeeperen, den kontoruddannede, kosmetikeren og den tekniske designer også have flere år på pension? Og er de alle nedslidte? Næppe –faktisk viser en helt ny rapport fra VIVE, at markant færre stopper med at arbejde på grund af dårligt helbred i dag end for 20 år siden.
Det er rigtig risikabelt at rokke ved reglerne om folkepension. De offentlige finanser og dermed det øvrige velfærdssamfund kan blive hårdt ramt. Det ville være langt bedre at koncentrere indsatsen om at sikre bedre og hurtigere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet for de reelt nedslidte, som hverken kan fortsætte i deres nuværende job eller skifte til anden beskæftigelse.
