Høj dimittendledighed kalder på handling nu

Virksomheder og ledere har imidlertid også et særligt ansvar for at have fokus på de unge akademikere den kommende tid. Lige nu begrænser krisen mange virksomheder i at udvide og rekruttere nye medarbejdere, men i en række brancher er hjulene allerede godt i gang igen, og her kan lederne have et særligt blik for at hjælpe dimittenderne i gang og få gavn af de nyuddannedes stærke analytiske kompetencer og nye perspektiver på virksomheden, som kan bidrage til virksomhedens innovation, grønne omstilling og bæredygtig vækst.

De unge skal dog også hjælpe sig selv og søge bredt – både i forhold til jobområde, indhold og ikke mindst geografi. Langt de fleste ledere har oplevet høj produktivitet, mens hjemmearbejdet var på sit højeste under coronakrisen og det vil betyde et nybrud i arbejdets tilrettelæggelse, hvor langt flere vil arbejde mere hjemmefra til gavn for både klima, trivsel og produktivitet. Dermed øges det geografiske jobmarked for nyuddannede betragteligt, og det skal dimittenderne selvsagt udnytte. 

Derudover handler jobsøgningen også om at overveje, om de nyerhvervede kompetencer kan bruges i andre sammenhænge end dem, der ligger lige for, ligesom det handler om også at søge der, hvor man som nyuddannet måske slet ikke tror, at man har en chance. 

Tal fra den seneste rekrutteringssurvey fra STAR viser nemlig, at omtrent hver tiende rekrutteringsforsøg ender i en ansættelse af en person, som ikke har alle de ønskede kvalifikationer til stillingen – og heriblandt er det hver anden virksomhed, som ansætter folk uden den rette erhvervserfaring, ligesom at mange også ansætter en kandidat, selvom vedkommende ikke har de helt rette faglige kvalifikationer, så længe den formelle uddannelse er den rette. 

Langsigtede løsninger skal i brug

Selvom vi skal gøre ting nu og her for at hjælpe de nyuddannede akademikere med den aktuelle corona-problematik, løser det dog ikke det grundlæggende problem. Nemlig at der generelt og i mange år har været et relativt højt ledighedsniveau blandt dimittender.

Derfor er der også behov for, at vi kigger på mere langsigtede løsninger for at komme ledigheden blandt nyuddannede til livs.

Når der er stor ledighed blandt nyuddannede, er det delvist et udtryk for et mismatch mellem uddannelserne og arbejdsmarkedet. For selvom dimensioneringen af uddannelserne betyder loft over uddannelser med høj ledighed, så bør vi overveje, om modellen er tilstrækkelig finmasket til at indfange fremtidige behov.  

Samtidig er det vigtigt at diskutere om vores nuværende uddannelsessystem og struktur modsvarer behovene på arbejdsmarkedet og om de aktuelle studiepladser tilbydes i de rette mængder. Ledighedstallene blandt de nyuddannede akademiker indikerer, at det ikke er tilfældet i dag. 

Endeligt mener vi hos Lederne, at vi i den grad skal styrke samspillet mellem uddannelserne og arbejdsmarkedet tidligt i uddannelserne, ligesom flere studerende fremadrettet kan og bør benytte det udvidede retskrav til at få relevant erhvervserfaring efter en afsluttet bachelor, som kan gøre vejen til arbejdsmarkedet lettere, når kandidatgraden er i hus.

Partnerskabet for dimittender i job giver en lang række gode eksempler på, hvordan samspillet mellem arbejdsmarked og uddannelserne kan styrkes. Men forslaget om at styrke karriererådgivningen vedrørende sporskifte på 5. semester af bacheloruddannelserne viser måske en af svaghederne i vores nuværende uddannelsestænkning: For vi skal vel ikke hen til 5. semester, før de studerende skal vejledes til et sporskifte?

I stedet bør vi arbejde for, at karrierevejledningen styrkes før valg af uddannelse og at langt de fleste bacheloruddannelser tilrettelægges som egentlig afrundede uddannelser, som giver de studerende erhvervskompetencer, som kan anvendes på arbejdsmarkedet.