Lederne foreslår derfor, at familier, der køber hjælp i hjemmet, skal have en større skatterabat. I dag er der et beskedent fradrag for udgifter til rengøringshjælp og lignende, et såkaldt servicefradrag på 6.200 kr. og et fradrag for udgifter til håndværkere på 12.500 kr.
Det er de maksimale beløb, som hver voksen i husstanden kan skrive på sin selvangivelse, hvis pengene bliver brugt på services i hjemmet eller på boligforbedringer. Hver krone, der skrives på selvangivelsen giver en skatterabat på 26 øre.
I andre lande findes lignende ordninger. I Sverige er fradraget eksempelvis på 50.000 svenske kroner per voksen. Værdien af fradraget er på op mod 50 procent mod de 26 procent i Danmark.
Som et svar på coronakrisen bør danske politikere lære af Sverige og løfte det danske fradrag til 40.000 kroner per voksen og samtidig hæve værdien af fradraget til 50 procent som i Sverige.
Det vil ikke kun skabe mere omsætning i samfundet. Det vil også give flere lavtlønnede mulighed for at bruge ordningen, fremme klimarenovering af huse og give både mænd og kvinder gode muligheder for at prioritere karrieren.
Vi ved nemlig fra undersøgelser, at det stadig er kvinderne i familierne, som tager det største slæb derhjemme. Det har desværre vist sig vanskeligt at rykke ved den arbejdsfordeling, men med et højere fradrag kan vi gøre det lettere for familierne at få hverdagen til at hænge sammen med arbejde, børn og husholdning. Og samtidig kan vi hjælpe økonomien på fode efter krisen.
