Flere kvinder og internationale studerende skal løse manglen på teknologisk arbejdskraft

Årets optagetal viser dog, at der både er brug for endnu flere ansøgere og flere studiepladser, hvis vi skal imødekomme den massive mangel på specialiseret teknologisk arbejdskraft. En opgave som er blevet markant større med påbuddet om at lukke de engelsksprogede uddannelser fra politisk hold. Fremskrivninger viser da også, at vi i 2030 kommer til at mangle 22.000 it-professionelle.

Zoomer vi ind på årets optagetal, så er 2.000 kvinder blevet tilbudt en plads på en af landets it-uddannelser på videregående niveau. Det svarer til en stigning på 13 procent sammenlignet med 2019. Men selv om der er en stigning i andelen af optagne kvinder over de senere år, er kun hver tredje nye it-studerende kvinde.

Fremgangen i andelen af kvinder på it-uddannelserne dækker over store variationer på tværs af erhvervsakademier, professionshøjskoler og universiteter. På professionshøjskolerne udgør kvinderne hver femte nye optagne på it-uddannelserne, mens det gælder cirka hver tredje nye optagne på it-bacheloruddannelserne på universiteterne. Erhvervsakademierne er den sektor, der har haft størst succes med at få flere kvinder til at søge ind på it-uddannelserne. Andelen af kvinder optaget på it-uddannelserne på erhvervsakademierne er steget med syv procentpoint fra 2018 til 2022, og kvinderne udgør således 35 procent i 2022. Det er enormt positivt, for vi har brug for at få hele talentmassen i spil til at udvikle fremtidens teknologiske og digitale løsninger, så de ikke kun afspejler den ene halvdel af befolkningen.

Vi har brug for at flere – både mænd og kvinder – finder vej til it-uddannelserne, hvis vi skal imødekomme det store behov for specialiseret arbejdskraft og efterspørgslen efter at kunne sammensætte diverse teams for at sikre bedre løsninger til gavn for virksomhederne og for forbrugerne. Vi har derfor brug for at lære af de gode eksempler i uddannelsessektoren for i højere grad at få kvinderne med.

På Københavns Erhvervsakademi (KEA) har vi eksempelvis arbejdet målrettet på at tiltrække flere kvinder til it-uddannelserne. En af de ting, KEA har fokus på, er tydeligt at kommunikere, hvilke formål og hvilken mening, man kan være med til at skabe ved at tage en it-uddannelse – blandt andet ved at give eksempler på, hvilke samfundsudfordringer de studerende kan være med til at løse. Dermed har KEA haft held til at appellere til en bredere målgruppe end de studerende, som primært vælger uddannelserne for at nørde med det tekniske.

Udover det har KEA aktivt brugt historier fra kvindelige studerende og dimittender fra it-uddannelser om, hvorfor de har valgt studiet, og hvad de arbejder med, når de er færdiguddannede, fordi vi kan se, at det inspirerer andre kvinder til at søge ind på en it-uddannelse. Derudover har KEA gjort det tydeligt, at det ikke er nødvendigt at kunne kode og programmere, inden man starter på studiet. Endelig har KEA indrettet studiet og studiemiljøet, så man kan nå at lære det i løbet af studiet, hvis bare man har interessen, blandt andet i form af hjælp fra tutorer i vores Code Lab – hvor størstedelen er kvinder.

Der er altså god inspiration at hente i KEA's erfaringer, hvis vi også fremadrettet skal lykkes med at tiltrække flere kvinder til it-uddannelserne. Men flere kvinder løser desværre ikke udfordringen alene.

Hos Lederne og KEA vil vi pege på tre akutte udfordringer, der skal løses, hvis vi skal lykkes med at levere den nødvendige arbejdskraft både nu og i fremtiden.

For det første skal vi arbejde mere målrettet med at fastholde de unge kvinders interesse for de tekniske og naturvidenskabelige fag i grundskolen og op gennem ungdomsuddannelserne. Vi kan se, at vi taber pigerne i udskolingen, og dermed er der en risiko for, at mange fravælger it-uddannelserne, hvis ikke de eksponeres for de mange spændende karriere- og jobmuligheder en it-uddannelse giver adgang til. En blandt mange løsninger kan være, at lærerne i grundskolen har blik for at fange pigernes interesser i de mere tekniske fag og at give både drenge og piger lov til at lege med kodning.

For det andet skal vi se kritisk på dimensioneringen af it-uddannelserne, så antallet af pladser modsvarer det kæmpe behov, vi ser både nu og i fremtiden. Det kalder på en justering af modellen for dimensionering, så fremtidige kompetencebehov vejer tungere. Her vil vi opfordre til et bredt partnerskab med deltagelse af uddannelsessektor og aftagerorganisationer, der alle kan komme med input til, hvordan vi kan ændre den nuværende dimensioneringsmodel.

Og endelig er det afgørende, at vi får mulighed for at tiltrække og uddanne udenlandske it-talenter, hvilket ikke længere er muligt, da det fra politisk side blev besluttet at lukke de engelsksprogede uddannelser. Det haster med andre ord med at finde en løsning, der igen giver erhvervsakademier og professionshøjskoler mulighed for at udbyde it-uddannelser til engelsksprogede studerende – og alle de danske studerende, som i stor stil søgte de engelsksprogede it-uddannelser og det internationale miljø og globale kompetencer, som fulgte med.