Flere bachelorer skal gøres klar til arbejdsmarkedet

Det er nødvendigt at kigge tre steder hen –nemlig hos virksomhederne, universiteterne og hos de studerende – hvis vi skal have skabt et godt og velfungerende bachelorarbejdsmarked, mener Per Nikolaj Bukh og Christina Laugesen.

Af Per Nikolaj Bukh, professor ved Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet & Christina Laugesen, uddannelsespolitisk chefkonsulent hos Lederne. Bragt på Altinget den 16. juni 2020.

16. juni 2020

forsamling

Den aktuelle coronakrise har med et slag forandret både arbejdsmarked og uddannelsessektor. De negative konsekvenser er markante, men der er også positive erfaringer, som vi skal tage med os videre. Kriser som denne rummer kimen til innovation og udfordrer den måde, vi plejer at gøre tingene på. Det skal vi tage med os, når vi skal gøre et godt uddannelsessystem endnu bedre.

I Danmark har vi nemlig – modsat mange af vores nabolande – den helt særlige problemstilling, at der i øjeblikket er en begrænset efterspørgsel i erhvervslivet efter universitetsbachelorer. Og mange unge mennesker synes umiddelbart at ønske en femårig universitetsuddannelse eller slet ingen. Dertil kommer, at hverken universiteterne eller de studerende generelt ser ud til at mene, at en treårig bachelor i sig selv er egnet til at give erhvervskompetencer. Derfor uddannes der i dag ikke mange bachelorer, som er klar til arbejdsmarkedet. Og derfor nedprioriterer universiteter at udvikle kandidatuddannelser, der er målrettet bachelorer med erhvervserfaring.

Det betyder også, at der i øjeblikket er et meget begrænset arbejdsmarked for universitetsbachelorer. Det er en skam, for der er mange fordele ved, at langt flere studerende stifter bekendtskab med arbejdsmarkedet efter en afsluttet bachelor – eller at de med en bachelorgrad i ryggen får udbygget deres uddannelsesforløb med netop de kompetencer, som efterspørges af virksomhederne og af de studerende selv, når de først har fået nogle års erfaringer med fra et arbejdsliv.

Der skal altså skabes bacheloruddannelser, hvor de studerende får en reel mulighed for at bruge deres bachelor til at få erhvervserfaring efter uddannelsen, som de så senere i livet kan bygge ovenpå, hvis de ønsker.

Per Nikolaj Bukh, professor ved Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet & Christina Laugesen, uddannelsespolitisk chefkonsulent hos Lederne

Gør bacheloruddannelserne til reelt afrundede forløb

Men hvad er det, der står i vejen for at få skabt et egentligt bachelorarbejdsmarked for universitetsbachelorer i Danmark? Vi mener, man skal kigge tre steder hen, hvis vi, ligesom vores nabolande, skal have skabt et godt og velfungerende bachelorarbejdsmarked.

For det første er der behov for en kulturændring, hvor flere virksomheder skal gøre det klart for de studerende, at bachelorer har de erhvervskompetencer, de efterspørger. Bachelorløftet, som blev lanceret af den daværende uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers var et skridt i den rigtige retning. Mere end 100 virksomheder tilsluttede sig løftet og tilkendegav dermed, at de ville ansætte flere bachelorer. Men der er behov for, at der kommer handling bag ordene. 

For det andet skal der ske en omstilling og holdningsændring på universiteterne. Der er behov for at vække en lyst til at gøre det bedre og udvikle bacheloruddannelser, der er mere erhvervsrelevante samtidig med, at de stadig er forskningsbaserede og giver et stærkt fundament til kandidatuddannelserne. Der skal altså skabes bacheloruddannelser, hvor de studerende får en reel mulighed for at bruge deres bachelor til at få erhvervserfaring efter uddannelsen, som de så senere i livet kan bygge ovenpå, hvis de ønsker. 

Som det tredje er der hensynet til de studerende. Selvom der inden coronakrisen blev taget de første skridt mod øget fleksibilitet og et reelt bachelorarbejdsmarked med aftalen om mere fleksible universitetsuddannelser, så er det udvidede retskrav på tre år umiddelbart for kort tid til at etablere sig på arbejdsmarkedet og overveje andre veje til en kandidatuddannelse. Samtidig er aftalen ufleksibel og vanskeliggør universiteternes tilpasning til de skiftende arbejdsmarkedsbehov. Det skal der findes en løsning på, så de studerende får mulighed for at prøve kræfter med arbejdsmarkedet uden at døren til en kandidatuddannelse smækker i.

Der er med andre ord nok at tage fat på.  Udviklingen af et bachelorarbejdsmarked vil både være til fordel for virksomhederne, der får et større udbud af kvalificeret arbejdskraft, og for de studerende, der kan søge beskæftigelse direkte efter bacheloruddannelse og senere kan vende tilbage til en kandidatuddannelse med erfaringer fra praksis. 

Så hvad venter vi egentlig på?

Kontaktoplysninger

Diana Bergenser
Diana Bergenser
Presse- og analysekonsulent
Mobil: 2399 4962
E-mail: dib@lho.dk
Christina Laugesen
Christina Laugesen
Uddannelsespolitisk chef
Mobil: 2073 6075
E-mail: chl@lho.dk