Fast skattesats vil give fuld effekt af de udbetalte feriepenge

Der bør ikke betales topskat af de indefrosne feriepenge, fordi det vil få mange til at udskyde udbetalingen, og dermed giver det ikke den ønskede kickstart af dansk økonomi.

06. juli 2020

mennesker

Af Henrik Bach Mortensen, direktør i Lederne. Bragt i Børsen og på Borsen.dk den 6. juli 2020.

 

Et bredt flertal i Folketinget traf en helt rigtig beslutning, da det besluttede at udbetale størstedelen af lønmodtagernes indefrosne feriepenge for at sætte fut i dansk økonomi efter corona-krisen. Men desværre fik politikerne ikke aftalt en præcis plan for, hvordan pengene skal udbetales, og hvordan danskerne skal betale skat af pengene.


Udgangspunktet i aftalen er, at danskerne skal betale almindelig indkomstskat af pengene, hvilket reelt betyder, at det ikke kan betale sig at få udbetalt pengene, hvis man betaler topskat i dag, eller feriepengene gør, at man når topskattegrænsen. Beskæftigelsesministeren var heldigvis hurtigt ude at slå fast, at udbetalingen ville blive frivillig, så ingen får et ufrivilligt skattesmæk. Men det ændrer ikke ved, at man ikke får den ønskede effekt for beskæftigelsen eller erhvervslivet, hvis mange danskere vælger ikke at få udbetalt pengene.

Det vil også betyde, at det kan betale sig for alle – uanset nuværende indkomst – at få udbetalt pengene, og det vil få den maksimale kickstart-effekt for dansk økonomi, som jo netop var politikernes mål.

Henrik Bach Mortensen, direktør i Lederne

Derfor bør beskæftigelsesministeren og det politiske flertal lytte til FH, Dansk Metal og Lederne, som alle har argumenteret for, at der ikke bør betales almindelig indkomstskat af de indefrosne feriepenge. I stedet bør der indføres en fast lav skattesats for feriepengene, som gælder for alle. FH har fremført det dybt relevante argument, at det var en del af den oprindelige trepartsaftale om nye feriepengeregler, at ved pludselig udbetaling af de indefrosne feriepenge skulle skattesatsen være 38 procent for alle. Og det bør naturligvis også gælde nu.

Det vil også betyde, at det kan betale sig for alle – uanset nuværende indkomst – at få udbetalt pengene, og det vil få den maksimale kickstart-effekt for dansk økonomi, som jo netop var politikernes mål. Nogle vil indvende, at staten dermed mister skatteindtægter, men det er reelt ikke tilfældet, fordi de færreste topskatteydere formentlig ville vælge at få pengene udbetalt, hvis de fik et skattesmæk. Og så ville staten jo alligevel ikke få en skatteindtægt af pengene.

Kontaktoplysninger

sku
Søren Kudahl
Pressechef
Mobil: 2338 4211
E-mail: sku@lho.dk

hbm
Henrik Bach Mortensen

Direktør
Mobil: 2491 9957
E-mail: hmo@lho.dk