Mit Lederne

Debat

Et nyt årti kalder på økonomisk plan

Regeringen bør bruge det første år i et nyt årti til fremlægge sin egen økonomiske plan frem mod 2030

Af Niklas Praefke, Cheføkonom hos Lederne. Bragt på borsen.dk den 17. januar 2020.

17. januar 2020

2020 bliver et afgørende år for dansk klimapolitik. Hensigtserklæringer skal blive til handlingsplaner. Det er afgørende, at økonomien er på plads, før Danmark med nogenlunde troværdighed kan anvise en vej til at nå de ambitiøse klimamål og finansiere nye tiltag.

 

Desværre kender vi i dag ikke de økonomiske rammer frem mod 2030. Vi mangler en økonomisk plan, som viser, hvad det økonomiske råderum er frem mod 2030, og hvad væksten i det offentlige forbrug skal være. Uden den ved vi ikke, hvor mange penge vi har til den grønne omstilling – og hvor mange penge vi eventuelt skal ud at skaffe.

 

Derfor bør regeringen bruge det nye år til fremlægge sin egen økonomiske plan frem mod 2030. Den skal udover at sikre finansieringen af den grønne omstilling også hjælpe regeringen selv med at opfylde de økonomiske mål fra forståelsespapiret om bl.a. balance på de offentlige finanser i 2030 og øget beskæftigelse, men den skal samtidig også skabe sikkerhed og forudsigelighed for virksomhederne og danskere, så de ikke skal frygte for fx højere skatter og afgifter.

Vælger man alligevel, at hele råderummet skal bruges på offentligt forbrug, og man dermed skal finde nye penge til den grønne omstilling, så kan det kun gøres på to måder. Reformer eller højere skatter.

Niklas Praefke, Cheføkonom

Indtil videre har regeringen nemlig blot præsenteret sine økonomiske planer i sit finanslovsforslag og den efterfølgende finanslovsaftale, som kun gælder for i år. Med finanslovsaftalen lægger aftalepartierne mere eller mindre op til at tømme råderummet og at bruge alle pengene på offentligt forbrug. Hvis regeringen også vil prioritere sådan de kommende år, skal et flertal i Folketinget ud at finde ekstra penge til den grønne omstilling.

 

Det er uheldigt. For råderummet er stort nok til både investeringer i velfærden og i klimaet - særligt hvis man også tør at gøre råderummet større ved at følge reformsporet. Den planlagte vækst i det offentlige forbrug i år er tilmed også markant højere, end det Socialdemokratiet selv lagde op til i valgkampen med sin 2025-plan.

 

Vælger man alligevel, at hele råderummet skal bruges på offentligt forbrug, og man dermed skal finde nye penge til den grønne omstilling, så kan det kun gøres på to måder. Reformer eller højere skatter. Reformlysten forekommer desværre fraværende i det nuværende politiske debat, og højere skatter vil begrænse væksten og kan skade danskernes opbakning til den grønne omstilling.

LÆS OGSÅ: Reformer skal sikre fremtidens vækst

 

I stedet bør man skele til de opfordringer, som bl.a. er blevet fremført i Børsens leder, om at omlægge skattesystemet, så skatter og afgifter i højere grad driver den grønne omstilling, og gør det dyrere at udlede og billigere at producere klimavenligt.

 

I den forbindelse er det oplagt at se på skatten på virksomhedernes investeringer, for den grønne omstilling kræver helt entydigt nye investeringer, ikke mindst i ny teknologi. Denne udvikling kan man hjælpe på vej politisk ved at lette skatten på afkastet af virksomhedernes investeringer, så det bedre kan betale sig for virksomhederne at investere i ny, grøn teknologi.

 

Helt at benægte reformsporet vil blive svært for regeringen. Som nævnt blev regeringen og dens støttepartier i forståelsespapiret enige om at have som mål at øge beskæftigelsen ud over det, der allerede forventes. Indtil videre har man dog mindsket arbejdsudbuddet, som på lang sigt er bestemmende for beskæftigelsen. Så derfor bliver regeringen nødt til at gennemføre politiske tiltag, som øger arbejdsudbuddet, hvis den skal leve op til den fælles forståelse fra forståelsespapiret. Det kunne fx være ved at få flere ikke-vestlige indvandrere ind på arbejdsmarkedet eller nyuddannede hurtigere i arbejde.

Kontaktoplysninger

nip
Niklas Praefke
Cheføkonom
Telefon: 2428 2452
Mail: nip@lho.dk
Morten_Bonde_Pedersen_mini_1
Morten Bonde Pedersen

Pressekonsulent
Mobil: 2948 4086
E-mail: mpe@lho.dk