Mit Lederne

Debat

En lånebaseret SU-model stiller ikke de studerende dårligere

Et rigidt SU-system har skabt en kultur, hvor studerende fortsætter direkte på kandidaten efter endt bachelor, og det er en kultur, vi skal gøre op med, lyder det fra Thomas Christensen i et modsvar til Jakob Ruggaard.

18. februar 2020

Tidligere medlem af SU-rådet og forhenværende DSF-formand, Jakob Ruggaard, som i dag er studerende, går på Altinget Lederne på klingen med anklager om SU-spin og uærlighed på baggrund af et debatindlæg fra 30. januar, hvor Lederne præsenterede sit SU-udspil.

Et udspil, der er et blandt flere oplæg i 2020, hvor Lederne lægger op til dialog om fremtidens universitetsuddannelser gennem kronikker og artikler om hyperfleksible uddannelser, nedbringelse af frafald, bedre trivsel for de studerende og ja, en nytænkning af SU-systemet.

Tidssvarende SU-system

I sin reaktion på vores debatindlæg forholder Jakob Ruggaard sig alene til ét af Ledernes forslag i SU-udspillet og ikke til de øvrige forslag om øget fradrag til nyuddannede og øremærkning af det sjette SU-år til livslang læring.

Danmark har det mest favorable SU-system i hele Norden; hvis ikke i hele verden. Og udgifterne til SU er steget kraftigt de seneste 40 år.

Thomas Christensen, uddannelseschef hos Lederne.

Skal vi have skabt et tidssvarende SU-system, er det ikke alene gjort ved at omlægge SU'en på kandidatniveau delvist til lån.

De midler, som frigøres ved en delvist lånebaseret SU på kandidaten, skal finanisere øget kvalitet på uddannelserne, give nyuddannede mulighed for et særligt fradrag, så eventuelle lån hurtigere kan betales af, samtidig med at dimittendledigheden nedbringes, og sidst, men ikke mindst, sikre, at det sjette studieår kan bruges til uddannelse senere i livet, hvis det ikke bruges i studietiden.

Behov for fornyelse af SU'en

 Danmark har det mest favorable SU-system i hele Norden; hvis ikke i hele verden. Og udgifterne til SU er steget kraftigt de seneste 40 år. Særligt det seneste årti. Årsagen til stigningen skyldes imidlertid langt hen ad vejen én positiv ting: Antallet af studerende er steget.

Hos Lederne er opbakningen til uddannelsesstøtten stor. Den sikrer, at unge fra uddannelsesfremmede hjem kan tage en uddannelse uafhængigt af deres socioøkonomiske baggrund. Netop derfor ønsker vi heller ikke at røre ved uddannelsesstøtten på bachelorniveau, da vi – ligesom Jakob Ruggaard – mener, at alle skal have lige adgang til uddannelse.

Men vi tillader os at sætte spørgsmålstegn ved, hvor meget uddannelse, og om al uddannelse skal tages som ung. Eller om det fremover vil være mere relevant at fordele uddannelsen over en større del af arbejdslivet i en vekselvirkning med arbejdspladsen.

I dag er det blevet en automatreaktion at fortsætte videre på kandidaten efter endt bachelor, i stedet for at stoppe op og overveje, om et job efter bacheloren kunne være en mulighed. Den automatreaktion ønsker vi at gøre op med.

Flere rettigheder

Et ændret SU-system kan være med til at skabe incitamenter til at komme hurtigere ud på arbejdsmarkedet, men skal også give rettigheder, der sikrer, at man kan vende tilbage til en kandidatuddannelse senere i arbejdslivet, når behovet er der.

Med den nye reform om mere fleksible universitetsuddannelser er udvidelsen af retskravet og erhvervskandidatordningen med til at understøtte vekselvirkningen mellem uddannelse og arbejdsmarked – og dermed grundlaget for livslang læring.

Når vi foreslår en delvist lånebaseret SU på kandidaten, er det med en forventning om, at det ikke har en social slagside.

Det bygger vi dels på vurderinger fra De Økonomiske Råd, hvor man konkluderer, at en delvis omlægning af SU-stipendiet til lån på kandidatniveau "kun i beskedent omfang vil påvirke, hvor mange der gennemfører en videregående uddannelse", og dels på baggrund af erfaringer fra Norge, hvor man trods en lånebaseret SU-model har haft stigende optag og større kandidatproduktion blandt studerende med kortuddannede forældre.

Vi tror altså ikke på, at vi stiller de studerende dårligere eller mindsker den sociale mobilitet, når vi foreslår, at en del af SU'en på kandidatniveau omlægges til lån. De studerendes rådighedsbeløb forbliver det samme. I stedet frigøres midler til at øge kvaliteten af vores uddannelser, der gøres op med automatreaktionen om at tage en kandidat direkte efter bacheloren uden videre overvejelser, og incitamentet til livslang læring styrkes.

Det mener vi er den rette vej at gå. Helt uden spin eller uærlighed. Og vi opfordrer derfor Jakob Ruggaard til en konstruktiv dialog om SU og fremtidens uddannelser.

Kontaktoplysninger

dib
Diana Bengtsen
Pressekonsulent
Mobil: 2399 4962
E-mail: dib@lho.dk
Thomas_Christensen_mini_portræt
Thomas Christensen
Uddannelseschef
Mobil:  2428 2480
E-mail: tch@lho.dk