Mit Lederne

Debat

Drop berøringsangsten over for sygemeldte

11. september 2019

Langvarigt sygefravær kan være ødelæggende, både for den medarbejder, der rammes, og for velfærdssamfundet. Ikke mindst i disse år, hvor der mangler varme hænder i det offentlige.

Af Lars Andersen, Arbejdsmiljøchef, Lederne

Derfor giver det grund til alvorlige panderynker, når sygefraværet på nogle kommunale arbejdspladser   stiger efter flere års fald. Kommunerne har i forvejen en kedelig topplacering med SOSU-personale og pædagoger som de hårdest ramte grupper.

Derfor er det ekstra ærgerligt, at SOSUernes sygefravær efter flere års fald er begyndt at stige igen og nu ligger over 16 dage om året i gennemsnit.

Det kan kun gå for langsomt med at få taget fat om problemet. For sygefravær smitter, viser en række  studier. Ifølge forskningen er der større risiko for selv at blive sygemeldt, hvis ens nærmeste kollegaer har højt sygefravær.

Det kunne tyde på, at der nogle steder har udviklet sig et kodeks, hvor sygefravær bliver ansat som en del af løsningen på trivselsproblemer eller stort arbejdspres. Sådan en kultur kan nemt udvikle sig på arbejdspladser, hvor ledere og kolleger forholder sig passivt og ikke blander sig, når en medarbejder melder sig syg.

Det er selvfølgelig ikke sundt. For vi kan ikke gøre noget ved problemer, vi ikke kan tale åbent om. Det gælder også sygefravær.

Der er ingen tvivl om, at lederen med det daglige personaleansvar er en nøgleperson i arbejdet med at komme sygefravær til livs. Men den nærmeste leder kan ikke klare det alene. 

Det handler om at skabe en kultur, hvor det er gængs praksis at tale om både forebyggelse og håndtering af sygefravær.

Der er desværre nogle, som fortsat finder det dybt grænseoverskridende, når ledere kontakter sygemeldte medarbejdere. De ser det som et middel til at presse de ansatte til at gå syge på arbejde. Modstanderne af den slags tiltag findes på både arbejdspladsen, blandt forskere og andre meningsdannere.

Derfor er vi glade for, at Arbejdstilsynet i en ny kampagne tager fat om berøringsangsten. I kampagnen er der råd til ledere om, hvordan de bedst tager kontakt til sygemeldte medarbejdere og om, hvad de må spørge medarbejderen om for at afgøre, hvad arbejdspladsen kan gøre for at hjælpe vedkommende hurtigere tilbage i arbejde.
 
Skal vi forebygge langtidssygefraværet, skal vi gøre op med vante forestillinger om sygefravær og fastholdelse af medarbejdere på arbejdspladsen. Al erfaring viser, at nogle ansatte vil helt kunne undgå en sygemelding, andre ville kunne nøjes med at være deltidssygemeldte, og andre igen vil hurtigere kunne vende tilbage til arbejdspladsen med støtte i det daglige arbejde.

Derfor skal lederen hurtigt efter en sygemelding sætte fokus på, hvilke arbejdsopgaver den sygemeldte er i stand til at udføre, hvordan arbejdsopgaverne skal tilpasses den sygemeldte, og om der måske skal stilles særlige hjælpemidler til rådighed.

Gennem hele dette forløb er det afgørende, at den nærmeste leder og den sygemeldte holder kontakt. Derfor er det afgørende, at ledere og medarbejdere dropper berøringsangsten og taler åbent om hvad der skal til for at komme hurtigt tilbage i arbejde.