I dag mødes arbejdsmarkedets parter med regeringen for at evaluere den såkaldte IGU, Integrationsgrunduddannelsen.
Af Berit Toft Fihl, Politisk Chef i Lederne. Bragt i Politiken.
18. januar 2019
De nyeste tal viser, at 1.826 flygtninge er blevet registreret på IGU, siden ordningen blev indført for snart tre år siden. Og der er god grund til at glæde sig over det stigende antal flygtninge, der kommer ind på arbejdsmarkedet under IGU.
Alligevel er det bemærkelsesværdigt - og ærgerligt - at nogle kommuner stort set ikke formår at få flygtninge i gang med en IGU.
Politisk sekretariatschef Berit Toft Fihl
Flygtninge, der finder fodfæste på en dansk arbejdsplads, får nemlig opbygget netværk og kompetencer samtidig med, at deres indsats skaber værdi for både virksomhederne og resten af samfundet.
Derfor skal vi alle være glade for, at IGU langsomt, men sikkert har vundet udbredelse, også blandt flygtningekvinderne, som udgør en større og større andel.
LÆS OGSÅ: De offentlige ledere skal sættes fri
Lederne vil klart anbefale regeringen og arbejdsmarkedets parter at gøre IGU permanent og at udvide ordningen, så andre aldersgrupper og flygtningegrupper kan få gavn af den. I dag er IGU forbeholdt nytilkomne flygtninge i alderen 18-39 år.
Tidligere på ugen anbefalede den økonomiske samarbejdsorganisation også at gøre IGU permanent. Det skete, da OECD’s landerapport for Danmark blev lanceret tirsdag.
I rapporten peger OECD bla. også på, at der er for stor forskel mellem kommunerne, når det gælder indsatsen for at få flygtninge og indvandrere i arbejde. Det er vi enig i hos Lederne.
Derfor er det vigtigt, at alle landets kommuner sørger for at tilbyde IGU-forløb til de flygtninge, som ordningen retter sig mod. I dag har nogle kommuner formået at få over 50 flygtninge i gang med det toårige praktikforløb med indbygget skoleophold, som en IGU består af. I andre kommuner begrænser det sig til en håndfuld. Det viser den nyeste opgørelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Der er naturligvis stor forskel på, hvor mange flygtninge, der er i målgruppen for IGU, i de forskellige kommuner. Derfor kan de rå tal ikke sammenlignes på tværs af kommunegrænserne. Alligevel er det bemærkelsesværdigt - og ærgerligt - at nogle kommuner stort set ikke formår at få flygtninge i gang med en IGU.
LÆS OGSÅ: Lederne skal styre den kunstige intelligens
Når IGU forhåbentligt bliver gjort permanent, er det vigtigt at fortsætte den positive udvikling med, at en større og større andel er kvinder. I maj 2017 var kun 17 procent af de ansatte under IGU kvinder. Det tal har nu rundet 30 procent.
Der er i den grad brug for at få flere flygtningekvinder ud af hjemmene og ind på arbejdsmarkedet, så Lederne opfordrer kommunerne til at fokusere særligt på de kvindelige flygtninge.
Morten Bonde Pedersen
Pressekonsulent
Mobil: 2948 4086
E-mail: mpe@lho.dk
