Danskundervisning og aktivering skal gå hånd i hånd

Ifølge Altinget konkluderer VIVE i en ny rapport, at aktivering kun har en kortvarige positiv effekt, hvis ikke flygtningene kan dansk. VIVE peger på, at flygtninge, der er i aktivering, klarer sig dårligt til eksamen i dansk.

Vi medgiver gerne, at danskkundskaber er en forudsætning for at kunne klare sig på det danske arbejdsmarked på længere sigt. Men omvendt er der ingen tvivl om, at det fremmer flygtninges jobmuligheder at komme ud på en dansk arbejdsplads, få danske kollager, lære dansk virksomhedskultur at kende mv.

Derfor har Lederne, DA og FH peget på, at man kan kombinere virksomhedspraktik med andre former for opkvalificering  for de flygtninge og indvandrere, der ikke har tilstrækkelige danskkundskaber. Eksempelvis kan 20 timers ugentlig virksomhedspraktik kombineres med 17 timer, der bruges på eksempelvis danskkurser, faglige kurser, målrettet jobsøgning eller CV-kurser.

Virksomhedsrettede forløb og faglig og sproglig opkvalificering skal gå hånd i hånd og fungere som en trædesten ind på arbejdsmarkedet.I dag tilbydes ikke-vestlige indvandrere kun aktivering i meget begrænset omfang. En analyse, Lederne har fået udarbejdet, viser, at aktivitetsparate, ikke-vestlige indvandrere på gennemsnitligt kun aktiveres 3,6 timers om ugen. Lidt bedre så det ud for de jobparate, som gennemsnitligt modtog 8,7 timers ugentlig aktivering hen over 2019. Det er helt utilfredsstillende.

De beskedne tal viser med al tydelighed, at det er vigtigt at sætte bredt og massivt ind med tilbud om jobrettede aktiviteter.