Mit Lederne

Debat

Danskundervisning og aktivering skal gå hånd i hånd

Sprogkundskaber åbner døren til det danske arbejdsmarked for flygtninge og indvandrere, men det gør mødet med en dansk arbejdsplads også. Derfor bør virksomhedspraktik kombineres med andre indsatser. 

03. november 2020

- Af Kim Møller Laursen, analysechef, Ledernes Hovedorganisation. Bragt i Altinget 3. november 2020

Der er desværre for mange flygtninge og indvandrere, der hverken har lært tilstrækkeligt dansk eller er kommet ud på arbejdsmarkedet, selvom de har været her i lang tid. Det er ikke holdbart. Derfor er vi hos Lederne enige med regeringen i, at der er behov for at styrke aktiveringsindsatsen til nytilkomne flygtninge og indvandrere, der fortsat har behov for at blive integreret.

Der er nemlig ingen tvivl om, at en aktiv beskæftigelsesindsats bidrager til at flytte mennesker tættere på arbejdsmarkedet. Omvendt driver mennesker, der ikke er genstand for en jobrettet indsats, væk fra arbejdsmarkedet.

Indsatsen for nyankomne flygtninge og nogle grupper af indvandrere på kontanthjælpsydelser kan styrkes ved, at de skal deltage i 37 timers ’aktivitet’. Begrebet dækker over både aktivering i form af eksempelvis virksomhedspraktik, og opkvalificering i form af eksempelvis danskkurser, faglige kurser eller målrettede jobsøgningskurser.

 

En aktiv beskæftigelsesindsats bidrager til at flytte mennesker tættere på arbejdsmarkedet. Omvendt driver mennesker, der ikke er genstand for en jobrettet indsats, væk fra arbejdsmarkedet.

Kim Møller Laursen, analysechef, Ledernes Hovedorganisation

Ifølge Altinget konkluderer VIVE i en ny rapport, at aktivering kun har en kortvarige positiv effekt, hvis ikke flygtningene kan dansk. VIVE peger på, at flygtninge, der er i aktivering, klarer sig dårligt til eksamen i dansk.

Vi medgiver gerne, at danskkundskaber er en forudsætning for at kunne klare sig på det danske arbejdsmarked på længere sigt. Men omvendt er der ingen tvivl om, at det fremmer flygtninges jobmuligheder at komme ud på en dansk arbejdsplads, få danske kollager, lære dansk virksomhedskultur at kende mv.

Derfor har Lederne, DA og FH peget på, at man kan kombinere virksomhedspraktik med andre former for opkvalificering  for de flygtninge og indvandrere, der ikke har tilstrækkelige danskkundskaber. Eksempelvis kan 20 timers ugentlig virksomhedspraktik kombineres med 17 timer, der bruges på eksempelvis danskkurser, faglige kurser, målrettet jobsøgning eller CV-kurser.

Virksomhedsrettede forløb og faglig og sproglig opkvalificering skal gå hånd i hånd og fungere som en trædesten ind på arbejdsmarkedet.I dag tilbydes ikke-vestlige indvandrere kun aktivering i meget begrænset omfang. En analyse, Lederne har fået udarbejdet, viser, at aktivitetsparate, ikke-vestlige indvandrere på gennemsnitligt kun aktiveres 3,6 timers om ugen. Lidt bedre så det ud for de jobparate, som gennemsnitligt modtog 8,7 timers ugentlig aktivering hen over 2019. Det er helt utilfredsstillende.

De beskedne tal viser med al tydelighed, at det er vigtigt at sætte bredt og massivt ind med tilbud om jobrettede aktiviteter. 

 

Kontaktoplysninger

sku
Søren Kudahl
Pressechef
Mobil: 2338 4211
E-mail: sku@lho.dk

Kim_Møller_Laursen_mini_portræt
Kim Møller Laursen
Analysechef
Telefon: 2428 2466
E-mail: kml@lederne.dk