Blandt dem er Litauen, hvorfra arbejdskraften i mange år ellers er kommet strømmende til blandt andet Danmark. Litauen har indført hurtigere sagsbehandling for fagfolk fra de grupper, der vil arbejde i landet, mens andre lande som Bulgarien og Letland har udvidet listen over kvalifikationer, der godtages for at få arbejdstilladelse.
Frankrig har valgt at indføre et såkaldt talentpas med det formål at tiltrække dygtige og højt kvalificerede medarbejdere inden for 12 kategorier, mens Finland har vedtaget et "Talent Boost"-program med det formål at tiltrække internationale talenter og skabe værdi for finske virksomheder.
Danmark må melde sig på banen
Man behøver ikke en doktorgrad for at se, at der er brug for, at også Danmark for alvor kommer ind i kampen om de typer af arbejdskraft, der er mangel på. Det haster - af flere grunde.
Dels fordi andre lande også forsøger at tiltrække de samme mennesker, dels fordi vores alle sammens velfærd står på spil.
Vi kan allerede nu se, at virksomheder i visse brancher mangler arbejdskraft og må sige nej til ordrer. Hvis den tendens breder sig, kan det ramme økonomien og de offentlige finanser hårdt.
Derfor er vi glade for, at regeringen allerede har meldt ud, at det skal være lettere at få arbejdskraft fra såkaldte tredjelande hertil og for den aktuelle udmelding fra Socialdemokratiet om at være åben for at se på den såkaldte fast track-ordning, som gør det muligt for virksomheder hurtigt og let at ansætte internationale nøglemedarbejdere.
Fire konkrete forslag
Regeringen kan tage udgangspunkt i fire konkrete forslag, som Lederne har fremlagt vedrørende medarbejdere fra lande uden for EU:
- Udvid den såkaldte positivliste til også at omfatte faglærte kompetencer. Positivlisten er en liste over stillingsbetegnelser, som udlændinge skal dokumentere, at de har et jobtilbud inden for, for at få opholdstilladelse.
- Udvid fast track-ordningen for udenlandske medarbejdere, så også små virksomheder kan benytte den.
- Genindfør Green Card-ordningen i en ny, tilpasset form.
- Sænk den såkaldte beløbsgrænse fra de nuværende knap 418.000 kr. om året til 325.000 kr. Beløbsgrænsen er udtryk for den årsløn, en ikke-EU-borger skal have for at vedkommende må arbejde i Danmark, hvis ikke vedkommende har særligt efterspurgte kvalifikationer.
Alle skal med
Samtidig med at regeringen gør det lettere at tiltrække udenlandsk arbejdskraft, skal vi sætte målrettet ind for at få de mennesker, der står uden for arbejdsmarkedet, i job.
Og vi skal have flere seniorer til at blive længere på arbejdsmarkedet. Vi får i den grad brug for dem de kommende år.
