Brug af data i frafaldsindsatser er klogt - ikke farligt
Det er en misforståelse, at brug af data i frafaldsindsatser er stigmatiserende, skriver Ledernes uddannelsespolitiske chefkonsulent i en duplik i Akademikerbladet.
15. januar 2021
- Af Christina Laugesen, uddannelsespolitisk chefkonsulent i Lederne. Bragt i Akademikerbladet den 15. januar 2021.
I forrige udgave af Akademikerbladet kritiserer lektor Jan Thorhauge Frederiksen (JTF) Ledernes forslag om at styrke og målrette brug af data i universiteternes indsats mod frafald.
Han kommer i den forbindelse med tre indvendinger mod forslaget, som vi mener, alle bygger på misforståelser.
Misforståelse 1: Karakterer kan ikke forudsige frafald
JTF hævder, at de data, som er tilgængelige på institutionsniveau, ikke er pålidelige kilder til at måle frafald og han henviser i den forbindelse til eget studie gennemført på MEF på KU, som bevis herpå.
Studier, der ser på alle bacheloruddannelser, finder imidlertid andre resultater. Fx viste EVA i en stor undersøgelse fra 2018, at der var en klar sammenhæng mellem frafald på bacheloren og karakterer fra gymnasiet.
Misforståelse 2: Brug af data fører til stigmatisering
Selvom JTF anerkender, at forældres baggrund har betydning for frafaldsrisikoen, så mener han, at det er stigmatiserende at bruge den viden.
Det ræsonnement er Lederne uenige i. I Danmark har vi en forestilling om, at vi sikrer alle lige muligheder ved at behandle alle ens. Men her mener vi, at det modsatte gør sig gældende.
Vi mener, at det kan være stigmatiserende, hvis vi ignorerer, at dem, der ikke taler fransk over middagsbordet eller kommer fra et hjem med klaver, kan have brug for ekstra hjælp og støtte til at knække de akademiske koder.
Brug af data er hverken farligt eller stigmatiserende – men brugen af den kræver selvsagt et ledelsesmæssigt setup omkring anvendelsen, og at der afsættes tid til at udvikle meningsfulde indsatser til de studerende med størst behov.