Bedre studievejledning og brobygning til erhvervslivet skal begrænse frafald

Hver gang ti studerende starter på en videregående uddannelse, er der tre, som falder fra for at skifte spor eller som helt dropper studiedrømmene, og på bacheloruddannelserne er andelen, der falder fra endda steget fra 29 procent i 2013 til 36 procent i 2018.

21. januar 2020

Af Christina Laugesen, uddannelsespolitisk chefkonsulent hos Lederne. Bragt på Altinget.dk den 21. januar 2020

Frafaldet på de videregående uddannelser er et stort samfundsmæssigt problem, fordi frafald har store omkostninger både for samfundet, uddannelsesinstitutionerne og for den enkelte studerende. Og vi har brug for et uddannelsessystem, der sikrer, at flere studerende trives med at studere og bider sig fast, når de først er startet.
Derfor er der behov for, at alle uddannelsesinstitutioner styrker frafaldindsatserne og bliver bedre til at fastholde de studerende.

Derfor er der behov for, at alle uddannelsesinstitutioner styrker frafaldindsatserne og bliver bedre til at fastholde de studerende.

Indsigt i fremtidige jobmuligheder er afgørende
Til at begynde med er der brug for, at der bliver skabt bedre match mellem de studerende og de uddannelser, de påbegynder. Blandt de bachelorstuderende, som falder fra allerede det første år, er der ifølge en rapport fra Uddannelses- og Forskningsministeriet 43 procent, som begrunder frafaldet med, at de ikke kan se sig selv i de jobs, som uddannelsen fører til.

Derfor mener Lederne, at vejledningen på alle de gymnasiale uddannelser og hos Studievalg Danmark bør styrkes, så flere unge får en individuel karrierevejledning, der i langt højere grad har fokus på jobprofiler og jobrettede kompetencer tilknyttet de videregående uddannelser.

Derudover foreslår vi, at man indfører samtaler og test i forbindelse med kvote 2-optag på de universitetsuddannelser, som har et frafald det første år på mere end 25 procent, hvilket i 2018 omfattede 32 uddannelser.

Et lignende tiltag er allerede gjort på læreruddannelsen blandt alle elever med et karaktergennemsnit under 7, hvor de foreløbige resultater fra Danmarks Evalueringsinstitutpeger på, at omkring en femtedel færre falder fra sammenlignet med studerende med nogenlunde samme karaktergennemsnit lige over syv, der er optaget via kvote 1.

Der er behov for, at uddannelserne bliver bedre til at skabe en forbindelse til erhvervslivet og styrke den praktiske dimension af uddannelsen allerede i starten af studiet.

Christina Laugesen, uddannelsespolitisk chefkonsulent hos Lederne.

Praktik skal knytte bånd til arbejdsmarkedet
Dernæst skal de studerende langt tidligere i studieforløbet bygge bro til arbejdsmarkedet – for én af de væsentligste årsager til, at mange studerende falder fra, er, at de føler, at uddannelserne er alt for teoretiske og for lidt praktiske.

Rigtig mange universitetsstuderende prøver i dag kræfter med praktik eller projektorienterede forløb, men disse forløb er oftest først placeret på kandidaten. Dermed risikerer en del studerende at komme langt hen i deres studier, før de måske indser, at de alligevel ikke har lyst til de jobs, der venter for enden af studierne.

Derfor mener vi hos Lederne, at der er behov for, at uddannelserne bliver bedre til at skabe en forbindelse til erhvervslivet og styrke den praktiske dimension af uddannelsen allerede i starten af studiet. Vi foreslår derfor, at man indfører krav om, at mindst fem ECTS på bacheloren gennemføres som praktik- eller samarbejdsforløb med virksomheder, der er relevante i forhold til det pågældende studie.

På den både vil de jobrettede kompetencer på uddannelserne styrkes, og det vil samtidig stå mere klart for de studerende hvilke typer af jobs, de kvalificerer sig til.

Frafaldsindsatser skal forankres i data
Sidst, men ikke mindst, er der brug for, at uddannelsesinstitutionerne i højere grad bruger data til at målrette frafaldsindsatserne til studerende, der har den største frafaldsrisiko.

Uddannelserne gør i dag meget for at øge trivslen og nedbringe frafaldet, men realiterne er, at der er begrænset viden om, hvilke indsatser der har de største effekter, ligesom det kan være svært at spotte de frafaldstruede studerende i tide.

Derfor er der behov for, at uddannelsesinstitutionerne i højere grad gør brug af den teknologiske og digitale udvikling, som i dag giver mulighed for at forudsige, hvilke studerende der er i risiko for at falde fra, så indsatserne kan målrettes de uddannelser med det højeste frafald og til de studerende med den største frafaldsrisiko.

På Syddansk Universitet er man allerede begyndt at tage de første spæde skridt mod datadrevne analyser af frafald. Og de første resultater viser entydigt, at det er muligt allerede meget tidligt i et studieforløb at forudsige frafaldsmønstre.

Her er det vigtigt, at de øvrige uddannelsesinstitutioner – selvfølgelig med drøftelser af de etiske dilemmaer ved brug af frafaldsdata – følger trop og i højere grad begynder at gøre brug af datadrevne frafaldsmodeller til at spotte de studerende, der er i risiko for at falde fra og udvikle målrettede indsatser, der understøtter de studerendes trivsel og læring.

Kontaktoplysninger

Diana Bergenser
Diana Bergenser
Presse- og analysekonsulent
Mobil: 2399 4962
E-mail: dib@lho.dk
Christina Laugesen
Christina Laugesen
Uddannelsespolitisk chef
Mobil: 2073 6075
E-mail: chl@lho.dk