Bæredygtigheds-udspil fra EU er gift for virksomhederne

EU-Kommissionens forslag om bæredygtig EU-regulering begrænser og komplicerer ledelsesrummet og kan i værste fald gøre det uklart, hvem der reelt driver virksomheden. Det er på ingen måde det bedste udgangspunkt for at kunne tiltrække kapital – tværtimod.

02. marts 2021

- Af Bodil Nordestgaard Ismiris, adm. direktør i Lederne, og Lars Frederiksen, formand for Komitéen for god Selskabsledelse. Bragt i Børsen den 2. marts 2021.

Vi er i Danmark kendt for at hive grønne topplaceringer hjem, fordi vi er ophav til nogle af klodens mest bæredygtige virksomheder. Ledernes undersøgelser viser tilmed, at danske ledere arbejder målrettet med bæredygtighed, og at de allerede er langt med den grønne omstilling.

Derfor kunne man fristes til at sige, at EU-Kommissionen med deres forslag om bæredygtig EU-regulering af selskabsledelsen i de europæiske virksomheder er i gang med at løbe en åben dør ind hos danske virksomheder. Men så enkelt er det desværre ikke. Vi frygter faktisk, at Kommissionen vil gribe ud efter en stor rambuk, der risikerer at smadre både dør og væg. Ledelserne i europæiske virksomheder skal nemlig underlægges en så indgribende regulering og kontrol, at man er nødt til at læse teksten en ekstra gang for at være sikker på, at man rent faktisk læste rigtigt.

Det bliver heller ikke bedre af, at de vidtrækkende politiske forslag tager sit afsæt i en italiensk konsulentrapport, der er så analytisk svag, at ni professorer fra Harvard Law School og Harvard Business School konkluderer ”No EU policymaker should rely on this report”.

Vi frygter faktisk, at Kommissionen vil gribe ud efter en stor rambuk, der risikerer at smadre både dør og væg.

Bodil Nordestgaard Ismiris, adm. direktør i Lederne, og Lars Frederiksen, formand for Komitéen for god Selskabsledelse

I EU’s forslag skal ledelsesansvaret i virksomheder ikke længere være fokuseret på værdiskabelse for ejerne, men være en afbalancering af alle stakeholderes interesse (læs: samfundets, miljøets, de ansattes, leverandørernes og kundernes). Bestyrelserne skal tilmed gøres juridisk ansvarlige for at løfte dette ansvar.

Det er her, de såkaldte stakeholder-komitéer kommer ind i billedet. De skal ifølge EU-forslaget have ret til at rådgive om indhold og implementering af virksomhedens bæredygtigheds-strategi og ret til at kræve undersøgelser af virksomhedens bæredygtighedsforhold. I tillæg lægges der op til, at det skal være langt lettere for interessenterne at sagsøge virksomhedslederne, hvis de ikke indfrier det, som, interessenterne mener, tjener dem eller samfundet bedst. Det kan så tvivl om ledelsesansvaret.

For hvem er det så, der styrer virksomheden, og hvem er ansvarlig for en stakeholder-komités dårlige beslutninger?

I realiteten kan vi altså ende med en slags ”samfundsselskaber”, hvor bestyrelserne står over for en overordentlig svær opgave. De skal navigere blandt mange forskelligartede interesser, der kan undergrave bestræbelserne på at sikre beslutninger, der også er holdbare rent forretningsmæssigt. Og det skal heller ikke undervurderes, hvor udfordrende det kan blive for de daglige ledere i erhvervslivet at håndtere i praksis.

Ledelsesrummet begrænses, kompliceres og i værste fald kan det blive uklart, hvem der reelt driver virksomheden. Det er på ingen måde det bedste udgangspunkt for at kunne tiltrække kapital – tværtimod. For hvem vil investere i en virksomhed, hvor man risikerer at blive sat uden for indflydelse? Og dermed kan EU-forslaget paradoksalt nok ende med at undergrave det, der var selve formålet, nemlig at virksomheder investerer langsigtet og innovativt med den ambition at sikre en bæredygtig og holdbar udvikling.

Ledelsesrummet begrænses, kompliceres og i værste fald kan det blive uklart, hvem der reelt driver virksomheden. Det er på ingen måde det bedste udgangspunkt for at kunne tiltrække kapital – tværtimod.

Af Bodil Nordestgaard Ismiris, adm. direktør i Lederne, og Lars Frederiksen, formand for Komitéen for god Selskabsledelse

Hvem vinder på det? Ingen. Det kan man så toppe op med yderligere forslag om at begrænse mulighederne for aktietilbagekøb, og at man fra EU’s side også overvejer at forbyde visse variable aflønningsformer.

Der er i den grad grund til at være på vagt, fordi forslagene fra Kommissionen bygger på en manglende forståelse for private ledere og virksomheders uundværlige rolle i vores samfund. Man er nødt til at forstå, hvor vigtig den privatkontrollerede kapital er og har været i opbygningen af den danske velfærdsmodel og på samme måde vil være det i den grønne omstilling.

Vi håber derfor, at EU-Kommissionen vil besinde sig og holde fast i princippet om, at virksomheder skal ledes af professionelle ud fra kommercielle målsætninger og under hensyntagen til mennesker og miljø. Det formår langt de fleste danske ledere i dag. EU har skam en vigtig rolle at spille for at sikre en mere bæredygtig verden. Men det skal ske ved at udstikke overordnede rammer og sigtelinjer – og ikke med rigid regulering – så de private virksomheder bedst muligt kan finde vejen til at nå målene.

Kontaktoplysninger ved pressehenvendelser

Anders Hvass

Anders Hvass
Anders Hvass
Konstitueret pressechef
Mobil: 3283 3359
E-mail: ahv@lho.dk