Bæredygtighed er et must for fremtidens ledere
De unge talenter, som virksomhederne konkurrerer hårdt om, spørger i stigende grad til den bæredygtige profil hos de virksomheder, de overvejer at søge job hos. Derfor bliver bæredygtighed et must.
Af Gitte Winkler, formand for Lederne Nordsjælland, bragt i Frederiksborg Amts Avis 6. marts 2020.
06. marts 2020
Klima, FN’s verdensmål og bæredygtighed er ord, de fleste af os nok er blevet bekendt med de seneste år. Begreberne kan virke højtragende og svære at forholde sig til, men sådan behøver det ikke være, og sådan bør det ikke være.
Vi, der er ledere, er nødt til hver dag at tænke i, hvordan vi kan udvikle vores forretning i en mere bæredygtig retning. Hvis vi ikke gør det, er det ikke sikkert, vores virksomhed er her om 5 eller 10 år.
De unge talenter, som virksomhederne konkurrerer hårdt om, spørger nemlig i stigende grad til den bæredygtige profil hos de virksomheder, de overvejer at søge job hos.