Afvænning fra Putins gas er også uddannelsespolitik
At gennemføre store og hurtige grønne transformationer kræver nye lederkompetencer. Dermed kalder den nuværende krise også på uddannelsespolitisk handling.
16. marts 2022
- Af Christina Laugesen, uddannelsespolitisk chef i Lederne, og Anders Nolting Magelund, klimapolitisk chefkonsulent i Lederne. Bragt på Altinget.dk den 16. marts 2022.
Der er bred enighed om, at der med den tragiske situation i Ukraine er brug for en total omstilling væk fra gas i både private hjem og i danske virksomheder, således at energiafhængigheden til Rusland kan brydes.
Det er med en hurtig dekarbonisering af dansk erhvervsliv, at man vil kunne ramme Putins regime bedst.
Grøn energi er "frihedsenergi", som Tysklands nye finansminister Christian Lindner udtalte det for nylig.
Alt dette falder sammen med eftervirkningerne fra coronakrisen, der har skabt betydelig mangel på materialer og råvarer. Desværre viser Ledernes undersøgelser, at disse omstændigheder har fået en del ledere til at ty til indkøb af mere klimaskadelige råstoffer og materialer.
Omvendt har det også fået nogle ledere til at gå over til mere cirkulær produktion, der indebærer mere genanvendelse, og dermed flere besparelser.
Med udsigt til at kunne ramme Putin og udsigt til økonomisk besparende klimatiltag, har business casen for grøn omstilling aldrig været større.
Viljen fra lederne er der
Vi ser, at viljen til den grønne omstilling blandt ledere er til stede. To ud af tre danske ledere ser faktisk grøn omstilling som en nødvendighed for fremtidig overlevelse. Og det er godt, når man ser på de nyligt udkomne tal for de globale CO2-udledninger for 2021. De har nemlig aldrig været højere.
Og udover viljen til grøn omstilling, er viljen til at gøre sig fri af Putins gas også til stede. Der meldes allerede om at flere virksomheder arbejder hårdt på at gøre sig fri af den russiske gas.
Ledere tager opgaven på sig med at gå over til vedvarende energi og arbejde på øget energieffektivisering af produktion og bygninger. Hele 40 procent af den importerede russiske gas går til opvarmning af bygninger i Danmark.
Og det kræver netop ledelse at sætte en større energieffektivisering i gang. Det kræver ledelse at inddrage alle medarbejdere i omstillingen og vurdere om der er brug for at opkvalificere eller hente nye medarbejdere ind. Det kræver ledelse at igangsætte cirkulære initiativer der dekarboniserer værdikæder og brug af de materialer der er produceret andre steder i verden ofte baseret på Putins gas, kul og olie.
Men skal vi accelerere dekarboniseringen, bliver det helt afgørende at de politiske barrierer efterses, som opleves som en daglig forhindring for at det grønne valg bliver det naturlige valg for danske ledere. Det kan dreje sig om alt fra besværlige afgifter på solceller, ændring af godkendelsesprocedurer for at afkorte etableringstiden og andet der kan bremse indsatserne.
Og dertil ikke mindst CO2-afgiften, der skal på plads hurtigst muligt, da den forventes at ville have en umiddelbart dekarboniserende effekt lige så snart den indføres.