Ledernes forventninger til konjunkturerne i 1. halvår 2018

Lederne undersøger hvert halve år privatansatte lederes forventninger til beskæftigelse, eksport og de økonomiske resultater på deres egne virksomheder.

08. januar 2018

70 procent forventer stigende omsætning det næste halve år, mens 22 procent tror, at den vil være uændret. Syv procent forventer faldende omsætning. Når det gælder produktion og overskud, forventer 62 procent, at produktion og overskud stiger, og 58 procent forventer stigende eksport.

 

48 procent af lederne regner med, at antallet af medarbejdere stiger, 41 procent regner med, at antallet af medarbejdere forbliver uændret, og 12 procent forventer færre ansatte. Det er blandt faglærte og medarbejdere med en videregående uddannelse, hvor flest ledere forventer en stigning.

 

Læs hele undersøgelsen (pdf)