Langt fra alle penge i sporskifteordningen bliver brugt
Mens debatten om tidlig pension raser, viser nye tal samtidig, at sporskifteordningen, som har til formål at hjælpe nedslidningstruede medarbejdere over i andre jobs eller brancher, slet ikke bliver brugt optimalt. Ledernes Hovedorganisation mener, at der bør gøres langt mere for at udbrede kendskabet til ordningen, som kan sikre, at færre bliver nødt til at forlade arbejdsmarkedet før tid.
28. oktober 2020
Nedslidte danskere koster samfundet dyrt. Derfor etablerede regeringen og arbejdsmarkedets parter i 2018 den såkaldte sporskifteordning, hvor man afsatte 100 millioner kroner fra 2018 til 2021 til at hjælpe medarbejdere, der var nedslidte eller i risiko for at blive det, over i andre job.
Men ordningen bliver langt fra brugt i fuldt omfang, viser tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), som Ledernes Hovedorganisation har fået udleveret. I 2020 er der fra starten af året og frem til midten af august kun afgivet tilsagn om tilskud for 7,3 millioner kroner trods en bevilling på 25,1 millioner kroner, mens der i hele 2019 blev søgt og givet tilsagn for 12,5 millioner kroner trods en bevilling på 23,5 millioner kroner.
Der er således kun givet tilsagn til 38 virksomheder svarende til sporskifteforløb til 101 medarbejdere i 2020.
- Det er virkelig ærgerligt, at ordningen ikke bliver brugt mere, fordi der er et stort potentiale i ordningen. Den kan være med til at forebygge langtidssygefravær og udstødelse af arbejdsmarkedet for nedslidningstruede medarbejdere. Begge dele koster samfundet og virksomhederne millioner af kroner og har store personlige omkostninger for de pågældende personer, siger Signe Tønnesen, chefkonsulent i Ledernes Hovedorganisation.
Hun peger på, at det både for samfundet og den enkelte er langt mere fornuftigt og økonomisk sundere at give støtte til sporskifteordninger frem for at skulle sende folk tidligt på pension på den ene eller anden måde. Og man kan samtidig frygte, at lysten til sporskifte undervejs i karrieren falder, hvis man pludselig får udsigt til at kunne gå tidligere på pension.
Men ordningen bliver langt fra brugt i fuldt omfang, viser tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), som Ledernes Hovedorganisation har fået udleveret. I 2020 er der fra starten af året og frem til midten af august kun afgivet tilsagn om tilskud for 7,3 millioner kroner trods en bevilling på 25,1 millioner kroner, mens der i hele 2019 blev søgt og givet tilsagn for 12,5 millioner kroner trods en bevilling på 23,5 millioner kroner.
Der er således kun givet tilsagn til 38 virksomheder svarende til sporskifteforløb til 101 medarbejdere i 2020.
- Det er virkelig ærgerligt, at ordningen ikke bliver brugt mere, fordi der er et stort potentiale i ordningen. Den kan være med til at forebygge langtidssygefravær og udstødelse af arbejdsmarkedet for nedslidningstruede medarbejdere. Begge dele koster samfundet og virksomhederne millioner af kroner og har store personlige omkostninger for de pågældende personer, siger Signe Tønnesen, chefkonsulent i Ledernes Hovedorganisation.
Hun peger på, at det både for samfundet og den enkelte er langt mere fornuftigt og økonomisk sundere at give støtte til sporskifteordninger frem for at skulle sende folk tidligt på pension på den ene eller anden måde. Og man kan samtidig frygte, at lysten til sporskifte undervejs i karrieren falder, hvis man pludselig får udsigt til at kunne gå tidligere på pension.