Danmark har OECD's næsthøjeste skattetryk

Det danske skattetryk faldt fra 45,7 pct. i 2017 til 44,9 pct. i 2018.

På trods af faldet ligger niveauet for de samlede skatter og afgifter højt i Danmark set i et internationalt perspektiv. Således var det danske skattetryk i 2018 – ligesom i 2017 - det næsthøjeste blandt de 36 medlemslande – kun overgået af Frankrig, jf. figur 1.

Figur 1. Det danske skattetryk er det næsthøjeste blandt OECD-lande i 2018.

Læs anm. her.
Kilde: Lederne pba. OECD: Revenue Statistics 2019.

Efter i flere år at have indtaget førstepladsen i OECD kunne Danmark sidste år give titlen for det højeste skattetryk videre til Frankrig (pba. af 2017-tallene*). Det var første gang siden 2001, at det danske skattetryk ikke var det højeste i OECD. Dengang var det kun Sverige, som havde et højere skattetryk end Danmark.

Det høje danske skattetryk skyldes med andre ord ikke midlertidige faktorer. Lederne så gerne, at skattetrykket faldt yderligere. For høje skatter og afgifter er et problem, mener Niklas Praefke, der er cheføkonom hos Lederne.

- Det høje danske skattetryk er med til at forringe virksomhedernes konkurrenceevne, og det koster i sidste ende vækst og velstand. Derfor er det også meget ærgerligt, at den nye finanslovsaftale udløser et skattehop allerede fra næste år. Det går blandt andet ud over familieejede virksomheder og forringer virksomhedernes vilkår yderligere.

Særligt højtlønnede beskattes hårdt
Et af de steder, hvor Danmark især skiller sig ud, er på marginalskatten for højtlønnede.

Selvom den øverste marginalskat er blevet reduceret med omtrent 6-7 pct.point i løbet af de seneste 20 års tid, så er marginalskatten på knap 56 pct. for de højtlønnede i Danmark fortsat høj set i et international perspektiv.

Til sammenligning er den gennemsnitlige marginalskat for de højtlønnede i OECD-landene ca. 47 pct., mens gennemsnittet for de EU-lande, som er med i OECD, ligger på godt 52 pct.

Figur 2. Marginalskatten på arbejdsindkomst I Danmark, EU og OECD, 2018

Læs anm. her.
Kilde: Lederne pba. OECD.stat.

Marginalskatten for både lavt- og gennemsnitslønnede i Danmark er til gengæld lavere end for OECD som helhed og på EU-plan. Det indikerer, at progressionen i skatten på arbejdsindkomst er høj i Danmark.

- Det er uheldigt, at skatten på den sidst tjente krone er så høj i Danmark for de højtlønnede, for det har klare negative økonomiske effekter i form af blandt andet lavere arbejdstid. Det er særligt topskatten, som har en skadelig effekt, og derfor bør man politisk tilstræbe at hæve topskattegrænsen, så færre bliver ramt. Det kan både ske gennem reelle skattelettelser eller ved at omlægge skatter og afgifter i retning af lavere skat på arbejde, udtaler Niklas Praefke.

Topskatten rammer kvinder hårdest
Ifølge en tidligere undersøgelse fra De Økonomiske Råd er det særligt kvinderne, der reagerer negativt på topskatten, påpeger cheføkonomen:- Forskellen på mænd og kvinders reaktion på topskatten afspejler nok den traditionelle fordeling af pligter i hjemmene, hvor kvinderne stadig bærer et større ansvar. Fjerner vi topskatten, vil kvinder arbejde mere, og dermed vil indkomstforskellene mellem mænd og kvinder blive mindre. Det vil i sidste ende også være med til at forbedre kvinders muligheder for at forfølge en erhvervskarriere og forbedre ligestillingen på ledelses- og direktionsgangene.

I dag betaler knap en halv million danskere topskat.