Akademikere trækker ungeledighed op

Ledigheden for de 25-29 årige ligger markant over den generelle ledighed på arbejdsmarkedet. Og de generelt gode tider på arbejdsmarkedet har slet ikke gavnet de unge i samme omfang som andre aldersgrupper, viser ny analyse fra Lederne. Det er især unge akademikere, som går arbejdsløse. Lederne opfordrer Folketinget til at gøre en større indsats for, at de lange uddannelser kobles til erhvervslivet.

26. august 2019

2018 var generelt endnu et godt år på det danske arbejdsmarked, og ledigheden var for første gang siden finanskrisen helt nede under fire procent (helt præcist 3,9 procent). Men bag de umiddelbart pæne tal gemmer sig en bekymrende udvikling. Ledigheden for de unge mellem 25 og 30 år var nemlig på 7,1 procent, og det er den højeste overledighed for de unge i mange år. Det viser Ledernes analyse på baggrund af de nye ledighedstal fra Danmarks Statistik.

- De 25-29 årige har altid haft højere ledighed end befolkningen generelt, men det er stærkt bekymrende, at de unges ledighed slet ikke er fulgt med ned efter finanskrisen som for hele befolkningen, siger Kim Møller Laursen, analysechef i Lederne.

Når man dykker længere ned i, hvilke 25-29 årige der var arbejdsløse i 2018, tegner sig en klar tendens. Det er nemlig især unge med en lang, videregående uddannelse, som ikke har et arbejde. Hele 12,2 procent af de 25-29 årige i denne gruppe var arbejdsløse i 2018. Det er altså næsten dobbelt så mange som i aldersgruppen generelt, og overledigheden for de unge akademikere i forhold til deres jævnaldrende har aldrig været højere.

Uddannelse og erhvervsliv skal kobles tættere
Kim Møller Laursen mener, at der er akut behov for at sikre en bedre overgang mellem universiteterne og arbejdsmarkedet.

- For det første skal vi sikre, at vi uddanner folk med de rette kompetencer i forhold til erhvervslivets behov. Vi kan se af tallene, at det primært er unge med humanistiske og kunstneriske uddannelser, som går ledige. Og det er jo spild af både de unges og samfundets ressourcer, at nogle bruger deres tid på en uddannelse, som ikke fører til et job, siger Ledernes analysechef og peger på yderligere et område, som bør forbedres:

- De lange videregående uddannelser bør gøres mere fleksible, så de studerende i højere grad veksler mellem uddannelse og beskæftigelse. Det er vigtigt, at man ikke står efter fem års studier og for første gang skal prøve livet på en relevant arbejdsplads. Praktikophold og studiejob i løbet af uddannelsen kan gøre det langt nemmere at komme i job bagefter, siger Kim Møller Laursen.

Brug for nærmere analyse
Kim Møller Laursen håber derfor også, at lovændringerne, der gør det nemmere for bachelorer at prøve kræfter med arbejdsmarkedet, inden de begynder på kandidatuddannelsen, vil forbedre akademikernes mulighed for hurtigt at få job, når de er færdige med uddannelsen.

Lederne opfordrer den nye regering til at lave en grundig analyse af årsagerne til den rekordhøje overledighed blandt de unge.

- Det er trist for de unge selv, og det er jo helt uholdbart for erhvervslivet og samfundet i en tid, hvor vi ellers mangler arbejdskraft på en række områder. Derfor har vi brug for at blive klogere på, hvorfor der stadig er så mange unge ledige. Herunder er det også vigtigt at undersøge, om de unge er tilstrækkeligt parate til at flytte sig efter et job både i forhold til arbejdsområde og geografi, siger Kim Møller Laursen.

Ledighed 2008-2018 (%)

 

2008

2013

2018

Ledighed for alle

2,6

5,8

3,9

Ledighed for 25-29 årige

3,6

9,3

7,1

Overledighed for 25-29 årige

38,5

60,3

82,1

 

Ledighed for 25-29 årige i 2018, fordelt efter højest fuldførte uddannelse (%)

Grundskole

8,8

Gymnasial uddannelse

3,2

Erhvervsfaglig uddannelse

5,7

Kort videregående uddannelse

7,3

Mellemlang videregående uddannelse

7,4

Bacheloruddannelse

4,5

Lang videregående uddannelse

12,2

Alle 25-29 årige

7,1

 

Ledighed for 25-29 årige med lang videregående uddannelse i 2018, fordelt efter uddannelsestype (%)

Humanistisk og teologisk

23,0

Kunstnerisk

19,8

Pædagogisk

18,7

Naturvidenskab

16,4

Fødevarer, bio- og laboratorieteknik

15,0

Jordbrug, natur og miljø

14,7

Teknisk videnskab

11,6

Samfundsvidenskab

10,2

Sundhedsvidenskab

7,8

Politi og forsvar m.v.

0,0

Alle 25-29 årige med lang videregående uddannelse

12,2