Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

Læs vores cookiepolitik

Ledernes lønsikring

Du behøver ikke miste din indkomst, fordi du mister din løn. Med Ledernes lønsikring er du sikret op til 90% af din løn, hvis du går hen og bliver ledig.

Som medlem af både fagorganisation og A-kasse har du mulighed for at begrænse de økonomiske konsekvenser af ledighed med Ledernes Tillægsforsikring. Lønsikringen fungerer som et supplement til dagpenge og sikrer dig mod huller i økonomien, hvis du mister dit job.

Med Ledernes lønsikring får du:

 Op til 90 procent af din løn ved ledighed
 En af de bedste og billigste lønsikringer på markedet
 Dækning efter 6 måneders betaling

Hent fakta-ark (pdf) 

De første 2 måneder GRATIS

Sådan dækker Ledernes lønsikring

Du er dækket af Ledernes lønsikring, når du har betalt til den i minimum 6 måneder. Forsikringen dækker i følgende tilfælde:

  • Du er blevet ufrivillig ledig

  • Du opfylder kriterierne for Ledernes lønsikring

  • A-kassen har godkendt, at du er berettiget til dagpenge

  • Du er tilmeldt jobcenteret og dermed til rådighed for arbejdsmarkedet

  • Du får din opsigelse eller kendskab til samme, tidligst 6 måneder efter lønsikringen er trådt i kraft

Anbefalet af 'TÆNK'

Forbrugerrådet vurderer Ledernes Tillægsforsikring som "Bedst i test"

Til dig der overvejer at tegne lønsikring

Hvordan fungerer en lønsikring?

Tillægsforsikringen fungerer som et tillæg til dine dagpenge.

Tegner du en forsikring, består din samlede udbetaling under ledighed af dagpenge + Ledernes lønsikring. Dagpenge og lønsikring kan tilsammen udgøre helt op til 90% af din seneste løn.

Hvad koster en lønsikring?

Prisen på din lønsikring afhænger af karensperiode og din ønskede dækning. Du finder din pris ved at tage udgangspunkt i din ønskede dækning (i venstre kolonne) og karensperiode (30, 60 eller 90 dage), som fremgår af nedenstående tabel.

Beregn din pris her

Eksempel: Tjener du fx 39.770 kroner om måneden, kan du max blive dækket for 14.296 kroner pr. måned. Vælger du 30 dages karens, er præmien 485 kroner pr. måned for en dækningsperiode på seks måneder og 659 kroner pr. måned for en dækningsperiode på 12 måneder.

95 procent af præmien er fradragsberettiget og opgives automatisk til SKAT. Præmien for din tillægsforsikring opkræves af Lederne sammen med dit kontingent.

 

 Bruttoløn i kroner Dækning i kroner/måned Karens:

30 dage
Karens:

30 dage
Karens:

60 dage
Karens:

60 dage
Karens:

90 dage
Karens:

90 dage
  6 mdr. 12 mdr. 6 mdr. 12 mdr. 6 mdr. 12 mdr.
 23.833 1.100 47 kr. 60 kr. 39 kr. 51 kr. 35 kr. 47 kr.
 25.267 2.288 86 kr. 114 kr. 69 kr. 95 kr. 61 kr. 86 kr.
 28.029 4.575 162 kr. 218 kr. 127 kr. 180 kr. 112 kr. 162 kr.
 30.790 6.861 238 kr. 322 kr. 185 kr. 265 kr. 162 kr. 238 kr.
 33.552 9.148 314 kr. 426 kr. 244 kr. 350 kr. 213 kr. 314 kr.
 36.316 11.436 390 kr. 530 kr. 302 kr. 435 kr. 264 kr. 390 kr.
 39.770 14.296 485 kr. 659 kr. 375 kr. 541 kr. 327 kr. 485 kr.
 43.220 17.153 579 kr. 789 kr. 448 kr. 647 kr. 390 kr. 579 kr.
 50.127 22.872 769 kr. 1049 kr. 593 kr. 859 kr. 517 kr. 769 kr.
 53.579 25.730 864 kr. 1.178 kr. 666 kr. 965 kr. 580 kr. 864 kr.
 57.032 28.589 959 kr. 1.308 kr. 739 kr. 1.071 kr. 643 kr. 959 kr.
 60.485 31.448 1.053 kr. 1.438 kr. 812 kr. 1.177 kr. 707 kr. 1.053 kr.
 63.938 34.307 1.148 kr. 1.568 kr. 885 kr. 1.283 kr. 770 kr. 1.148 kr.
 67.375 37.153 1.243 kr. 1.697 kr. 957 kr. 1.389 kr. 833 kr. 1.243 kr.
 70.813 40.000 1.337 kr. 1.826 kr. 1030 kr. 1.495 kr. 896 kr. 1.337 kr.

 

 

Flytter min anciennitet med, hvis jeg skifter fra en anden lønsikring?

Ja. Har du allerede tegnet en lønsikring et andet sted, kan du, uden at miste din anciennitet, flytte din lønsikring til Lederne. Du skal blot vælge en tilsvarende dækning i din lønsikring hos Lederne.

Tegner du en lønsikring hos Lederne, skal forsikringen betales i 6 måneder, før du har mulighed for at få første udbetaling. Har du derimod betalt til en anden lønsikring i eksempelvis 4 måneder, skal du blot betale 2 måneder af din lønsikring hos Lederne, før forsikringen dækker.

Vælger du at skifte til Ledernes lønsikring, skal du selv opsige din lønsikring hos din nuværende forsikring.

Dækker Ledernes lønsikring, hvis jeg bliver syg?

Ledernes lønsikring dækker også, hvis du bliver syg. Den dækker dog kun, hvis du samtidig modtager sygedagpenge.

For at få udbetaling i forbindelse med sygdom skal du opfylde følgende:

  • Du skal have en lægeerklæring, der dokumenterer uarbejdsdygtighed
  • Du skal opfylde optagelseskriterierne for Ledernes lønsikring
  • Du skal være sygemeldt ud over din karensperiode
  • Du skal blive syg eller komme til skade, efter du har betalt til forsikringen i en måned. 

Forsikringsbetingelser

Her finder du de komplette betingelser og en tilhørende ordforklaring for Ledernes Lønsikring:

Hent forsikringsbetingelser (pdf)

Ledernes Tillægsforsikring udbydes i et samarbejde mellem Lederne og Marsh A/S. Tillægsforsikringen tegnes hos AmTrust International Underwriters DAC, som er tilsluttet Garantifonden for skadeserstatning.

Læs mere om Garantifonden for skadeserstatning

Klage 
Forsikrede kan i henhold til forsikringsbetingelserne endvidere få enhver klage over sin afgørelse behandlet ved:

Ledernes Klagenævn
Vermlandsgade 65
2300 København S

Ledernes Klagenævn er et paritetisk sammensat nævn bestående af repræsentanter fra AmTrust, Lederne og Marsh. Klagenævnets afgørelser kan indbringes for Ankenævnet for Forsikring.

Ankenævnet for Forsikring 
Anker Heegaards Gade 2 
1572 København V 
Telefon 33 15 89 00

Ankenævnet for Forsikring er et upartisk nævn. I nævnet sidder repræsentanter for såvel Forbrugerrådet som forsikringserhvervet.

Klagen til Ankenævnet skal indsendes på et særligt skema, som blandt andet kan downloades fra ankeforsikring.dk. Sammen med klageskemaet skal klageren indsende et mindre gebyr.

Besøg ankenævnet for forsikring og se deres klageguide

Lønsikring

Til dig der allerede har lønsikring

Lønsikring

Søg om udbetaling

Søg om udbetaling af din lønsikring
Inden du kan få udbetaling af Ledernes lønsikring skal du:

  1. Søge om udbetaling af din forsikring

  2. Melde dig ledig hos jobcenter og a-kasse.

 

Se, hvordan du melder dig ledig hos A-kassen og jobcentret

Søg om udbetaling af tillægsforsikringen

 

Anmeld uarbejdsdygtighed 
Bliver du syg eller uarbejdsdygtig, skal du melde din uarbejdsdygtighed direkte til Marsh A/S, som Lederne samarbejder med. Det gør du ved at udskrive og udfylde anmeldelsesblanketten, som du finder nedenfor. Du finder ligeledes adressen til Marsh A/S i blanketten.

Når din anmeldelse er færdigbehandlet hos Marsh A/S, vil du modtage et brev med afgørelsen på din sag, inklusiv den beregnede forsikringsydelse.

Hent blanket til anmeldelse af uarbejdsdygtighed (pdf)

Fortsat uarbejdsdygtighed 
For hver periode du er uarbejdsdygtig i sammenhængende 30 dage, skal du indsende en kopi af oplysningen fra din kommune om udbetaling af sygedagpenge sammen med en anmeldelse af fortsat uarbejdsdygtighed. Har du ydermere fået dagpenge under sygdom fra A-kassen for de første 14 sygedage, skal du også vedlægge udbetalingsspecifikationen fra A-kassen.

Kontaktoplysninger og anmeldelsen finder du nedenfor.

Hent blanket til anmeldelse af fortsat uarbejdsdygtighed (pdf)

Ledernes Skadescenter for uarbejdsdygtighed
Marsh A/S 
Teknikerbyen 1 
2830 Virum

Telefon: 4595 9595
E-mail: Lederne@marsh.com

Regler for udbetaling

Du skal kun betale til forsikringen i seks måneder, før forsikringen kan komme til udbetaling. I denne periode må du ikke have kendskab til opsigelse, blive opsagt eller have første ledighedsdag. Vælger du en karensperiode på kun 30 dage, oplever du reelt ikke huller i økonomien. Du vælger selv, om forsikringen skal udbetales i seks eller 12 måneder.

Den dækning, du får udbetalt fra Ledernes Tillægsforsikring, hvis du bliver ufrivilligt ledig, skal du betale skat af. Bliver du uarbejdsdygtig, får du udbetalt 50 procent af din valgte dækning. Denne udbetaling er skattefri.

Hent hovedregler for udbetaling (pdf)

Hvis du bliver ledig 
For at du kan få dækning fra din lønsikring, skal du søge om udbetaling af forsikringen. Udbetalingen fra forsikringen forudsætter, at du får dagpenge. Du skal derfor huske også at melde dig ledig på dit lokale jobcenter og hos A-kassen.

Læs mere om, hvordan du melder dig ledig

Når du er blevet opsagt, skal du indsende en elektronisk anmeldelse til os. Vi kan dog ikke godkende din udbetaling fra lønsikringen, før du har fået godkendt din ret til dagpenge. Du kan derfor godt vente med at sende os din anmeldelse, til du melder dig ledig på jobcenteret.

Søg om udbetaling af tillægsforsikringen

Sådan behandler vi din anmeldelse 
Når du har indsendt din anmeldelse, får du straks en kvittering via e-mail på, at vi har modtaget anmeldelsen. Din sag afventer nu, at A-kassen godkender din ret til at få udbetalt dagpenge, hvorefter du får svar på din anmeldelse i din Post på Mit Lederne. Du får din første udbetaling fra lønsikringen efter udløb af din karensperiode på 30, 60 eller 90 dage, og efter du har været ledig med ret til dagpenge i mindst en måned. Det skyldes, at du kun kan få udbetaling fra lønsikringen, når du er kommet i gang med at modtage dagpenge.

Den første udbetaling  
Du vil du normalt modtage din første udbetaling inden for 14 dage efter udløbet af din karensperiode.

Hvis du får arbejde 
Hvis du bliver tilbudt midlertidigt eller fast arbejde, eller der i øvrigt sker ændringer i dine forhold i den periode, hvor du modtager udbetaling fra lønsikringen, er det vigtigt, at kontakter os, så vi kan vejlede dig i forhold til din forsikring.

Kontakt tillægsforsikringen, hvis du får arbejde

Uarbejdsdygtighed 
Ledernes lønsikring dækker ikke kun i tilfælde af ledighed, men også ved uarbejdsdygtighed. Det vil sige, hvis du bliver ude af stand til at arbejde på grund af sygdom. For at få udbetaling fra din lønsikring på grund af uarbejdsdygtighed skal du opfylde en række betingelser:

  • Du er sygemeldt og modtager sygedagpenge fra kommunen i mindst 30 dage i træk. Dagpengene, som udbetales af A-kassen til ledige under de første 14 dages sygdom, tæller med i de 30 dage
  • Du kan fremvise en lægeerklæring, der dokumenterer, at du er uarbejdsdygtig og under lægebehandling 
  • Du er 100 procent fraværende fra dit arbejde 
  • Dine første symptomer er opstået senere end 30 dage efter, at du tilmeldte dig Tillægsforsikringen

Hvis du er i arbejde, kan du ikke få udbetaling fra din lønsikring, når du samtidig modtager løn fra din arbejdsgiver under din sygdom.

Forsikringsydelsen ved uarbejdsdygtighed udgør 50 procent af den dækning, du har valgt, og udbetales efter udløbet af din karensperiode, for hver gang du er uarbejdsdygtig og modtager sygedagpenge i en sammenhængende periode på 30 dage. Forsikringsydelsen er skattefri.

Når du ønsker udbetaling fra din lønsikring i forbindelse med uarbejdsdygtighed, skal du sende en anmeldelse til Marsh A/S, som Lederne samarbejder med (se punktet "Søg om udbetaling").

Lønsikringen hjælper dig videre i karrieren

Men en lønsikring er du ekstra godt stillet, hvis du bliver opsagt. Udover at være et ekstra økonomisk sikkerhedsnet, får du også professionel hjælp til at komme i arbejde igen med et gratis outplacementforløb via lønsikringen.

Med outplacementforløbet får du en række individuelle rådgivningssamtaler med en konsulent fra Ledernes KompetenceCenter, som tager udgangspunkt i netop dine karriereønsker. Konsulenterne har et solidt kendskab til jobmarkedet og praktisk erfaring med at bringe ledere videre i karrieren. De kan derfor hjælpe dig med at blive afklaret omkring dine kompetencer og ambitioner og lægge de stærkeste strategier for din videre jobsøgning.

Tilbuddet gælder for dig, der:

  • har en lønsikring og

  • er opsagt

  • er berettiget til udbetaling fra forsikringen og

  • ikke har været ledig de sidste seks måneder.

 

Du har mulighed for at søge om outplacement-forløbet, så snart du har fået din opsigelse og frem til senest 30 dage før din første ledighedsdag. Du kan altså søge om det allerede i din opsigelsesperiode og ikke først, når du er meldt ledig hos jobcentret og A-kassen og får udbetalt dagpenge.

Du søger om outplacement her

Tjek om du har den rette dækning

Du skal være opmærksom på, at ændringer i din løn kan få betydning for din forsikringsdækning, hvis du bliver ledig. Vi anbefaler derfor, at du løbende tjekker, om du er over- eller underforsikret. Du kan forsikre op til 90 procent af din nuværende indkomst inklusiv dagpenge.

Tjek, om du er over- eller underforsikret 
På Mit Lederne kan du se den dækning, du har i dag. Her kan du også beregne, om du er over- eller underforsikret i forhold til din nuværende løn.

Se din nuværende dækning på Mit Lederne og tjek, om du er over- eller underforsikret

Hvis du allerede kender din dækning, kan du også tjekke, om du er over- eller underforsikret her. Indtast din nuværende indkomst i beregneren og se, hvad du maksimalt kan forsikre dig for. Din nuværende indkomst er din løn samt værdien af personalegoder, for eksempel fri bil og fri telefon samt dit eget pensionsbidrag men eksklusiv pensionsbidrag betalt af arbejdsgiver.

Tjek, om du er over- eller underforsikret

Vil du ændre din forsikring? 
Ønsker du at ændre din nuværende dækning, skal du kontakte os.

Få ændret dækningen på din tillægsforsikring

Andre spørgsmål & svar

Dine personlige og jobmæssige forhold har i flere sammenhænge betydning for din dækning. Det er derfor vigtigt, at du ved, hvornår du er dækket og ikke mindst, hvornår der er begrænsninger i din dækning. Vi ved, det kan være svært at finde rundt i de enkelte punkter under forsikringsbetingelserne. Derfor har vi samlet de spørgsmål og svar, hvor vi erfaringsmæssigt ved, at man kan komme i tvivl om forsikringsbetingelserne.

Hent spørgsmål og svar (PDF)