Når sproget bliver krænkende Sag 3

På en større arbejdsplads har flere medarbejdere i længere tid været påvirket af en mandlig afdelingsleders krænkende sprogbrug. Hans ytringer er ofte med seksuelle undertoner og er en fast del af hans daglige jargon.

De ansatte prøver at begrænse afdelingslederens grænseoverskridende sprogbrug. De er opmærksomme på ikke at sige ting, der kan anspore ham til at komme med flere seksuelle kommentarer, for selvom de ved flere lejligheder har sagt fra over for hans sprog og opførsel, føler de ikke, at han respekterer deres ønsker.

Under en jobsamtale kommer han også med seksuelle kommentarer til en kvindelig ansøger, og det fører til, at hun efterfølgende trækker sin ansøgning tilbage.

Afdelingslederen bliver indkaldt til en samtale, og i den forbindelse bliver han opsagt med henvisning til sin adfærd. Han erkender sit sprogbrug, men mener, at det blot er for sjov, og at det heller ikke er unormalt for de kvindelige medarbejdere på arbejdspladsen at tale med seksuelle undertoner.

Hvordan hjalp I medlemmet med at forhandle fratrædelsesaftalen med sin arbejdsplads?

I den konkrete situation kunne det ikke udelukkes, at der – ud fra en juridisk vurdering – reelt var tale om seksuel chikane. Lederen ville dog helst forhandle med sin arbejdsplads på egen hånd, men vi rådgav ham før og efter forhandlingen.

I hvor høj grad kan lederen dække sig ind under, at der er tale om et allerede eksisterende sprogbrug på arbejdspladsen?

I 2018 trådte en skærpelse af ligebehandlingsloven i kraft. Det betyder, at omgangstonen på arbejdspladsen ikke længere skal have indflydelse i en afgørelse om seksuel chikane, og at seksuel chikane derfor ikke længere ikke kan afvises med begrundelse i en ”fri”, ”afslappet” eller ”familiær” omgangstone på den enkelte arbejdsplads.

Hvis der i en skurvogn hænger billeder af nøgne kvinder, og der for eksempel er en ansat, som ikke føler sig tilpas med det, kan man som leder ikke dække sig ind under, at det er traditionen eller tonen på arbejdspladsen.