Job- og medarbejderklausuler indgået før 2016

Siden d. 1. januar 2016 har det ikke været lovligt at aftale job- og medarbejderklausuler i ansættelseskontrakter. Klausuler der var indgået inden denne dato, kunne dog lovligt opretholdes i 5 år.

Det betyder, at pr. 1. januar 2021 er alle job- og medarbejderklausuler indgået før 1. januar 2016 ikke længere gyldige. Derfor er alle aftaler om job- og medarbejderklausuler, der er indgået før 1. januar 2016 nu bortfaldet, og du er ikke længere bundet af klausulens bestemmelser.

Vær opmærksom på, at der gælder visse undtagelser i forhold til vikarbureauer og i forbindelse med virksomhedsoverdragelser. 

Opdateret: 29.07.2021