Webinarserie: Ledelse uden filterMikkel Jørnvil

Vicedirektør i Lederne, Pernille Erichsen, inviterer ledere ind til en snak om ledelse uden filter. Se eller gense webinaret, hvor du møder marketingchef i Forsvaret, Mikkel Jørnvil.

Mikkel Jørnvil fortæller om, hvorfor trivsel ikke er “nice to have”, men et ledelsesansvar, der kræver handling. Og hvad det betyder i praksis at være et ordentligt menneske som leder, når du samtidig skal sætte retning og skabe resultater.

Dette webinar er for dig, der er nysgerrig på ledelse og gerne vil blive klogere på, hvilken leder du selv ønsker at være. For hvad sker der, når vi dropper facaden og taler om ledelse, som det faktisk er?

I denne webinarserie, Ledelse uden filter, møder du ledere, der alle står forskelligt i deres lederliv. Ingen facit. Ingen gyldne regler. Bare ægte erfaringer fra det virkelige lederliv, som er med til at nuancere ledelse i praksis. Fordi ledelse i dag er mange ting, og din vej behøver ikke ligne andres.

På alle webinarer møder du lederne i dialog med vært Pernille Erichsen, vicedirektør i Lederne. Her får du et ærligt refleksionsrum, hvor ledere deler deres erfaringer – både det, der lykkes, og det, der er svært.

Webinarserien giver dig:

  • Indblik i, hvordan ledelse faktisk ser ud i praksis – på godt og ondt
  • Personlige historier om valg, der former en leder
  • Refleksion og dialog, der nuancerer ledelse og holdninger til det
  • Ærlige fortællinger om erfaringer, der med fordel kan hjælpe dig til at forme din lederidentitet
  • Konkrete erfaringer med både modgang og succes, som alle kan lære af
Lederne_article-card_992x558_Mikkel

Om Mikkel Jørnvil

Mikkel Jørnvil er marketingchef i Forsvaret, hvor han leder arbejdet med employer branding og rekruttering i en tid, hvor opgaven er mere samfundskritisk end længe. Med en baggrund fra bl.a. Nordea, SAS, Coop og TDC arbejder han med et tydeligt formål: at åbne Forsvaret og vise bredden i de job og uddannelser, der skal styrke kampkraften.

Mikkel stiler efter at være en leder, der er til stede med hud og hår og skaber tillid gennem menneskelighed, tydelig retning og handlekraft.

Personcard-billede-800x450

Om Pernille Erichsen

Pernille Erichsen er vicedirektør i Lederne med ansvar for Ledelse og Ledernes Kompetencecenter.

Hun arbejder for at styrke ledelse som faglighed og for at skabe endnu bedre muligheder for, at ledere kan udvikle sig både fagligt og personligt.

Pernille er din vært på webinaret.

Få adgang til webinaret

Inspiration til dig

Mand_griner_ved_skrivebord_article-card_576x324

Lær at fortælle succeshistorier

Succeshistorier er et vigtigt værktøj for dig, når du snakker med potentielle kunder eller samarbejdspartnere. Få vores guide her.  

Succeshistorier
Kvinde læner sig op ad dør

Kurser og uddannelser

Vælg mellem 70 forskellige kurser og uddannelser inden for bl.a. ledelse, kommunikation, personlig udvikling og projektledelse.

Kvinde_arbejder_paa_altan_article-card_576x324

I tvivl om dine evner som leder?

Her er fem tegn på, at du undervurderer dig selv. Og fem ting du kan gøre ved det, inden du bliver leder.