kvinde_kok_i_kkkenet_content-header_768x384

6 råd til at blive lederpå din nuværende arbejdsplads

Langt de fleste får deres første lederjob på den arbejdsplads, hvor de i forvejen er ansat. Der er flere ting, du kan gøre for at øge chancen for, at det også bliver tilfældet for dig.

En undersøgelse fra Lederne viser, at 78 procent får deres første lederjob i den virksomhed, hvor de i forvejen er ansat. Hele 71 procent får det tilbudt uden at søge stillingen først. 

Det kan lyde, som om det første lederjob kommer af sig selv, hvis du laver dit arbejde og venter tålmodigt. Men der er meget, du selv kan gøre for at positionere dig til en lederrolle.  

Lav din research 

Undersøg, hvordan ledergruppen ser ud på din nuværende arbejdsplads.  Dan dig et overblik over deres baggrund, kompetencer og deres tilgang til ledelse. Tjek eventuelt deres LinkedIn-profiler.

Det er ikke sikkert, at du og dine ledere har meget tilfælles, men prøv alligevel at forestille dig selv i ledergruppen. Hvad vil du kunne bidrage med? Hvordan komplementerer du gruppen? 

Husk, at forskellighed i en ledergruppe er en styrke, så det kan være en fordel, hvis du ikke ligner de andre i ledelsen.

Du kan også med fordel nærlæse strategien for den virksomhed, du er ansat i. Det er altid godt at have strategien i baghovedet i dit arbejde, og så viser det lederskab, at du ikke bare har øje for dit arbejdsområde, men også for det store billede. Spørg gerne dig selv, hvordan du og dine kompetencer kan bidrage til at realisere strategien.

Søg sparring

Det kan være en god idé at søge sparring, gode råde og feedback fra dem på din arbejdsplads, som officielt har mandat til at hjælpe dig i den retning, du ønsker. Det er samtidig en god idé at søge sparring hos nogen, du har tillid til, fx en god kollega. Så er der større chance for, at vedkommende tør udfordre dig i forhold til dine lederambitioner og give dig input til, hvad du kan være opmærksom på fremadrettet. 

Er der kolleger eller en inspirerende leder, som har taget et karriereskridt, du kunne tænke dig at følge? Kontakt dem eventuelt for at få indsigt i deres opgaver, stilling og de skridt, de har taget for at komme dertil. 

Derudover kan det i nogle tilfælde være oplagt at søge sparring hos din egen leder.  

Hvornår præcist i processen du skal gøre det, kan afhænge af timing og din relation til din leder. Mærk efter, om du ønsker at søge sparring andre steder til at starte med, eller om du vil gå til din leder som den første.

Klar til at tage lederrollen?

Husk, at du som medlem af Lederne Spring altid kan booke en sparring med en af vores erfarne ledelsesrådgivere. 

Fortæl din leder om dine ambitioner 

Tal med din leder om mulighederne, vær åben om dine ambitioner, og vær nysgerrig på, hvad din leder tænker om et fremtidigt match mellem dig og et potentielt lederjob på arbejdspladsen.

Spørg ind til dine muligheder og italesæt dine ønsker, motivation og kompetencer over for din leder, så de ikke er i tvivl om, hvad du gerne vil. 

Måske har du ikke mulighed for at få et lederjob inden for den nærmeste fremtid, men så kan du måske tage et større ansvar i de opgaver, du løser i dag.  

Hvis din leder er positivt stemt over for dine ambitioner, kan du foreslå, at I sammen laver en plan for din udvikling. Så kan din leder også hjælpe dig med at kommunikere til HR og ledergruppen, at I har lavet en plan for din fremtid i virksomheden. Vælger I at øge dit ansvar i teamet som en del af din proces, så lad din leder være din hånd i ryggen for at sikre, at det bliver kommunikeret på en god måde til dine kolleger.  
Pitch dig selv som leder

Gør ledelse til dit fag 

Hvis der er opbakning til dit ønske om at gå ledelsesvejen, er det oplagt at tale med din arbejdsgiver om muligheden for at afprøve og træne ledelse i praksis. Vær nysgerrig på, hvor du kan koble ledelsesansvar på de opgaver, du allerede har i hverdagen.

Du kan tale med din leder eller selv undersøge mulighederne for at tage kurser, en ledelsesuddannelse eller blive en del af et relevant netværk.

Det kan også være en god idé at søge viden i podcast, lydbøger og bøger om ledelse for at blive klogere på faget, og på hvilken leder du selv ønsker at være. 

Mand_griner_computer_feature_576x432

Styrk dine lederkompetencer

I Lederne Spring får du rabat på kurser skræddersyet til dig, der gerne vil være leder, og kurser, der giver dig ledelsesfærdigheder. Det kan være kurser i konflikthåndtering, personlig gennemslagskraft og projektledelse.

Du kan også teste dig selv med Lederne Springs værktøj Lederprofilen, og finde frem til, hvad dine styrker og potentialer er som leder.

Når du har afdækket dine potentialer, giver Lederprofilen dig viden, øvelser og forslag til kurser, som er målrettet dine behov for at udvikle dine kompetencer som leder.

Bliv ved med at være nysgerrig på dig selv som leder 

Hvad end der er korte eller lange udsigter til dit første lederjob på din arbejdsplads, er det vigtigt, at du bliver ved med at forholde dig nysgerrigt til dig selv som kommende leder. Det kan du både gøre gennem selvrefleksion eller ved at søge sparring fra andre. Det kan være din leder, en god kollega, samarbejdspartnere eller kunder, du taler godt sammen med.

Ved hele tiden at forholde dig nysgerrig til dig selv, øger du chancen for, at du udvikler dine lederkompetencer og får øje på dem, du allerede besidder.  

Søg væk om nødvendigt 

I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at søge væk fra din nuværende arbejdsplads for at komme tættere på dit første lederjob. Det kan være, du skal søge en stilling, der ligner den, du sidder i nu, i en anden virksomhed, hvor der er bedre muligheder for at få en lederstilling på sigt.

Det er en beslutning, der kræver grundig overvejelse. På de fleste arbejdspladser kan meget ændre sig på kort tid, og nye muligheder kan åbne sig. Er du i tvivl, kan det være en god idé at søge sparring fra en ledelsesrådgiver. 

Som medlem af Lederne Spring kan du trække på vores ledelsesrådgivere gennem hele forløbet. De står klar med råd og sparring, når behovet opstår. 

Kom godt videre

Kvinde_snakker_med_mandling_kollega_article-card_576x324

Pitch dig selv som leder

Når du skal pitche dig selv som leder, er det vigtigt, at du bruger dine egne ord og lader din personlighed og passion skinne igennem.

Kvinde_med_rygsk_i_skoven_article-card_576x324

Tre eksempler på veje til at blive leder

Der findes ikke én vej til den første lederstilling – der findes utallige. De tre eksempler viser, hvordan vejen ind i ledelse kan se ud internt i en virksomhed.

Brandmænd på vej afsted

Find og styrk dine lederkompetencer

Klarlæg situationer, hvor du er lykkedes med en opgave for at blive bevidst om dine kompetencer, tilgang og styrker som kommende leder.

Mere om at blive leder