Få øje på stress-symptomernefør de udvikler sig

Stress opstår, når du befinder dig i en situation, der kræver mere af dig, end du umiddelbart kan håndtere.

Kroppen forsøger at hjælpe dig med at håndtere situationen ved at udløse stresshormoner som kortisol og adrenalin for at fragte mere energi til musklerne, samtidig med at der sker et fald i lykkehormonet serotonin.

Når det sker, vil du kunne opleve:

• Hjertebanken
• Åndedrætsbesvær
• Svedige håndflader
• Anspændthed
• Muskelspændinger

Faldet i serotonin betyder:

• At du kan blive i dårligere humør
• At du mister appetitten
• At du bliver mere irritabel, bange og opfarende.

Kroppen fokuserer nu på at samle al din energi, så du kan håndtere den krævende situation.  Stresshormonerne sørger derfor for, at andre funktioner i kroppen ’lukker ned’, så de ikke bruger unødig energi. Det gælder f.eks. fordøjelsen, organer og faktisk også din hjerne.

Det kan over tid betyde, at du bliver dårligere til at:

• Huske og koncentrere dig
• Prioritere dine arbejdsopgaver

Kroppen udløser stresshormonerne for at hjælpe dig over den krævende situation. Din krop kommer altså i ubalance i den gode sag tjeneste. Men kroppen kan ikke tåle at være i fuldt beredskab uden hvilepauser.

Det er derfor vigtigt, at du passer ekstra godt på dig selv og hjælper din krop til at slappe af og restituere i de perioder, hvor du er presset.

Pas godt på dig selv, når du har symptomer på stress

Kortvarig stress

Vi oplever alle kortvarig stress gennem et helt liv. Kortvarig stress er den form for belastning, vi kan opleve, når en situation presser os og vores krop bringes i alarmberedskab.

Den kortvarige belastning aktiverer vores autonome nervesystem, som pumper stresshormoner ud i kroppen. Det er en naturlig og sund reaktion, der gør os i stand til at agere hensigtsmæssigt i den pågældende situation.

Kortvarig stress er sjældent skadeligt for os, da den ophører igen. På den måde får vi tid til at restituere og komme os over belastningen.

En oplevelse af kortvarig stress kan f.eks. være en hektisk dag, hvor vi har for meget om ørene. Det kan også være en arbejdsuge med for mange opgaver og mange stramme deadlines, men hvor vi kan slappe af og samle energi i weekenden, når vi har fået fri.

Langvarig stress

Langvarig stress opstår, når den kortvarige stresstilstand bliver permanent. I de tilfælde får krop og psyke ikke ro til at finde tilbage til et normalt, stabilt leje – og det kan have omfattende konsekvenser.

I arbejdslivet udvikler langvarig stress sig typisk som følge af belastende situationer. Det kan f.eks. skyldes:

• At vi udsættes for større krav, end vi har ressourcer til, fx har mere arbejde, end vi kan nå eller sværere opgaver end vi kan løse
• Langvarige eller svære konflikter, mobning, chikane
• At vi frygter for vores jobsikkerhed
• At vores arbejdsforhold eller -opgaver hele tiden forandrer sig eller er uklare.

Langvarig stress vil næsten altid være skadeligt, da kroppen ikke er skabt til at være i konstant alarmberedskab. Det kan derfor medføre alvorlige følgesygdomme.

Det er derfor vigtigt, at vi lærer os selv at lytte aktivt til vores kroppe og acceptere de grænser, vi hver især har.