Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

Læs mere

Ret til dagpenge?

Der er en række regler og krav, du skal leve op til, for at kunne få dagpenge. Når du har sendt os din ledighedserklæring, tager vi stilling til, om du er berettiget til at få dagpenge.

Helt grundlæggende skal du have været medlem af en a-kasse i et år, opfylde et krav om en vis indkomst eller et antal arbejdstimer, og du skal bo og opholde dig i Danmark. Herudover er der en række andre regler – blandt andet gælder der særlige regler, hvis du har arbejdet i udlandet, hvis du selv har sagt op m.m. Det kan du blive klogere på her nedenfor.

Tjek, om du har ret til dagpenge

Krav om indkomst

Du skal opfylde et indkomstkrav, når du første gang skal have dagpenge. Som fuldtidsforsikret medlem skal du have tjent 223.428 kroner (2017) inden for de seneste tre år. Du kan dog højst tælle 18.619 kroner (2017) med per måned. Det betyder, at du altid skal arbejde i mindst 12 måneder for at få ret til dagpenge – også selvom din løn er højere end 18.619 kroner om måneden. Er din løn lavere end 18.619 kroner, skal du arbejde i mere end 12 måneder.

Både A- og B-indkomst, der er betalt arbejdsmarkedsbidrag af, kan medregnes til opfyldelse af indkomstkravet. Det betyder, at du kan medregne indtægt fra private hverv, for eksempel som medlem af en kommunalbestyrelse eller en privat bestyrelse, hvis du har betalt arbejdsmarkedsbidrag af indtægten.

Vi indhenter information om din indkomst ud fra de oplysninger, som din arbejdsgiver har indberettet til SKATs indkomstregister.

Indkomst, der er opnået ved lønarbejde, skal være udført med det, der hedder en arbejdsforpligtelse og på almindelige løn- og ansættelsesvilkår, men en fritstillingsperiode kan også tælle med.

Du kan kombinere indtægt fra lønmodtager-arbejde og selvstændig virksomhed i væsentligt omfang ved optjening af indkomstkravet.

Hvis du har selvstændig bibeskæftigelse, kan indkomsten derfra ikke medregnes.

Det samme gælder en indkomst, der er givet offentligt tilskud til – den tæller heller ikke med.

Er du nyuddannet?

Som nyuddannet kan du som hovedregel få dagpenge en måned efter, at du har afsluttet din uddannelse. Det kræver blot, at du:

• bliver optaget i A-kassen senest to uger efter uddannelsens afslutning
• tilmelder dig som ledig i dit jobcenter på din første dag som ledig.

Derudover skal du udfylde en ledighedserklæring (som nyuddannet). 

Udfyld ledighedserklæring

Hvor meget får jeg i dagpenge?
Som nyuddannet får du dagpenge med en særlig sats på 82 procent af den maksimale dagpengesats, som er på 696 kroner per dag i 2017 (fra 2. januar 2017). 

Du kan få beregnet en dagpengesats, når du har afsluttet et beskæftigelsesforhold og fået indberettet indtægt i mindst 3 måneder inden for de seneste 24 måneder. Arbejdet skal ligge efter uddannelsens afslutning. Du kan tidligst få udbetalt dagpenge med en beregnet sats, når du har haft ret til dagpenge i seks måneder.

Fra og med den 2. januar 2017 gælder der nye regler om satser til nyuddannede. De nye regler betyder, at din dagpengesats afhænger af, om du er forsørger for et eller flere børn eller ej. Du har forsørgelsespligt, hvis dit barn er under 18 år og opholder sig i Danmark. Hvis du er EU/EØS-borger, skal dit barn dog ikke opholde sig i Danmark, men kan opholde sig i et andet EU/EØS-land.

Hvis du har forsørgelsespligt over for et eller flere børn, vil du fortsat få dagpenge med en sats på 82 procent af den maksimale dagpengesats, som er på 696 kroner per dag. Hvis du ikke har forsørgelsespligt, vil du fra og med 2. januar 2017 modtage dagpenge med en sats på 71,5 procent af den maksimale dagpengesats, som er på 607 kroner per dag i 2017. 

Fra 1. juli 2017 begynder A-kassen at udbetale dagpenge månedsbaseret. Satserne vil fra første 1. juli 2017 også blive beregnet som et månedsbeløb. Dagpengesatsen for nyuddannede med forsørgelsespligt udgør fra 1. juli 2017 15.090 kroner. Dagpengesatsen for nyuddannede uden forsørgelsespligt udgør fra 1. juli 2017 13.158 kroner.

Se mere om satser

Allerede medlem af en a-kasse?
Hvis du har været medlem af en a-kasse under uddannelsen, kan du vælge at beholde dine nuværende rettigheder i stedet for at få ret til dagpenge på baggrund af din uddannelse. Det kan måske betale sig, hvis du tidligere har fået beregnet en dagpengesats, som er højere end dimittendsatsen. Vær opmærksom på, at du ved at vælge nuværende rettigheder kun har ret til dagpenge i det antal uger, du har tilbage af din dagpengeperiode eller referenceperiode. Hvis du vælger dimittendrettigheder, betyder det, at du starter forfra i en ny dagpengeperiode på 104 uger, men til den lave dagpengesats. Kontakt os og hør, om du stadig har rettigheder tilbage fra en tidligere dagpengeperiode.

Spørg os om dagpenge

Kontakt os i god tid
For at være berettiget til dagpenge en måned efter, du har afsluttet din uddannelse, skal du søge om optagelse i A-kassen senest to uger efter uddannelsens afslutning. Hvis du har været medlem af en a-kasse under uddannelsen, skal vi have modtaget din ansøgning om dagpenge senest to uger efter uddannelsens afslutning, for at du har ret til dagpenge efter uddannelsens afslutning. Derudover skal du være tilmeldt som ledig på Jobnet.dk fra din første ledige dag.  

Meld dig ind i A-kassen LH

Se, hvordan du melder dig ledig

Er du selvforskyldt ledig?

Er du selvforskyldt ledig?
Du kan godt selv sige dit job op og overgå til dagpenge. Men hvis du ikke har en "gyldig grund" til at sige op, skal du først igennem en karantæneperiode på 111 arbejdstimer, før du kan få dagpenge. Det svarer til tre uger.

Lovgivningen, som alle a-kasser i Danmark arbejder under, kræver nemlig, at du har en gyldig grund til at sige dit job op, for at kunne få dagpenge fra og med første ledighedsdag.

Vi anbefaler derfor altid, at du kontakter os, hvis du selv ønsker at sige op eller bliver opsagt – så kan vi give dig den bedst mulige rådgivning, men du kan også læse mere her på siden.
Kontakt os
Selvforskyldt ledig?
Hvis du er selvforskyldt ledig, får du karantæne. Karantænen vil være på 111 timer, hvor du ikke kan modtage dagpenge – selvom du opfylder betingelserne for det.

Du er selvforskyldt ledig, hvis du primært selv er årsag til opsigelsen.

Du er også selvforskyldt ledig, hvis du accepterer et for kort opsigelsesvarsel og dermed ikke får løn i den periode, du har ret til i din kontrakt. Husk derfor altid at sikre dig det rigtige varsel, og at få begrundelsen for din opsigelse på skrift fra din arbejdsgiver.

Har du selv sagt op uden en gyldig grund, er du også selvforskyldt ledig og får de 111 timers karantæne. Siger du derimod op med gyldig grund, slipper du for karantæne. De gyldige grunde fremgår af dagpengereglerne og kan for eksempel være: 

- Helbred
Hvis du kan fremvise dokumentation fra en læge om, at du af helbredsmæssige årsager ikke kan udføre dit arbejde. Du skal dog først forsøge at finde et andet job på din arbejdsplads. Reglen gælder også, hvis det er et job eller en aktivitet, som du udfører i forbindelse med din jobplan.

- Ægtefælleflytning
Hvis din ægtefælle eller samlever flytter for at overtage et arbejde af mere end fem ugers varighed, eller for at påbegynde/fortsætte en uddannelse af mindst 1,5 års varighed. Det er et krav, at din opsigelse kommer senest et år efter, din ægtefælle eller samlever er flyttet.

Se, hvilke konkrete betingelser, der skal være opfyldt, for at du kan modtage dagpenge efter at have opsagt dit job:

Læs mere i bekendtgørelsen
Hvis du er selvforskyldt ledig flere gange
Hvis du er selvforskyldt ledig to gange inden for 12 måneder, mister du retten til dagpenge. Det vil sige, at du først får mulighed for at modtage dagpenge igen, når du har haft 300 timers ustøttet arbejde inden for tre sammenhængende måneder.

Fritstilling og dagpenge
Hvis du bliver fritstillet, kan du ikke modtage dagpenge, fordi du har krav på løn. Hvis du får arbejde hos en anden arbejdsgiver i fritstillingsperioden, skal de ekstra arbejdstimer afspadseres, inden du kan få dagpenge.

Fratrædelsesgodtgørelse
Hvis du bliver opsagt, har du i visse tilfælde krav på at få udbetalt en fratrædelsesgodtgørelse. Du får så typisk løn for hele din opsigelsesperiode og en fratrædelsesgodtgørelse oveni. Det medfører ikke fradrag i dine dagpenge, da der ikke er tale om løn. Hvis du derimod aftaler, at du kun får løn for en del af dit opsigelsesvarsel og en fratrædelsesgodtgørelse oveni, vil godtgørelsen blive betragtet som løn, da den i princippet dækker en del af opsigelsesperioden. Det vil sige, at du først kan få dagpenge efter udløbet af dit opsigelsesvarsel.

Eksempel: Du har ret til seks måneders opsigelse. Du aftaler, at du fratræder efter tre måneder og får en fratrædelsesgodtgørelse på fire måneders løn. Du vil tidligst kunne få dagpenge ved udløbet af de seks måneder. Den sidste del af fratrædelsesgodtgørelsen, svarende til en måneds løn, kan du beholde uden konsekvenser for dagpengene.

 

Er du selvstændig?

Hvis du er selvstændig, gælder der hele særlige regler i forhold til dagpenge. Dem kan du læse mere om i disse pjecer:

Om at være arbejdsløshedsforsikret som selvstændig (pdf)

Ophør med selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse (pdf)

Beregning af dagpenge og efterløn til selvstændige (pdf)

Du er også altid velkommen til at kontakte os for personlig rådgivning til netop din situation, hvis du har selvstændig virksomhed.

Kontakt A-kassen LH (husk login)

Fuldtids- eller deltidsforsikret?

Som medlem af A-kassen kan du enten være fuldtids- eller deltidsforsikret. Det har blandt andet betydning for, hvor meget du kan få udbetalt i dagpenge.

  • Hvis du arbejder mere end 30 timer om ugen, skal du være fuldtidsforsikret i A-kassen
  • Hvis du arbejder højest 30 timer om ugen, kan du vælge, om du vil være fuldtids- eller deltidsforsikret


Betydning for rådighed

Er du fuldtidsforsikret og ledig, skal du stå til rådighed for arbejde i 37 timer om ugen. Er du deltidsforsikret og ledig, skal du stå til rådighed for arbejde i 30 timer om ugen.

Læs mere om rådighed

Betydning i forhold til beskæftigelseskrav
Hvis du er fuldtidsforsikret i A-kassen, skal du have haft mindst 1.924 timers arbejde inden for de seneste tre år, mens du har været medlem af en a-kasse. Det svarer til et års fuldtidsarbejde. Deltidsforsikrede skal have haft 1.258 timers arbejde. Fra 1. juli 2017 er beskæftigelseskravet et indkomstkrav i stedet for disse timekrav.

G-dage

Når du har været ansat som lønmodtager og fået løn i 74 timer inden for fire uger, har din arbejdsgiver pligt til at betale for dine to første ledighedsdage (også kaldet G-dage).
Betalingen af G-dage er som udgangspunkt et mellemværende mellem dig og din arbejdsgiver. Men vi kan hjælpe med at inddrive pengene, hvis det bliver nødvendigt. Din arbejdsgiver har en frist på to lønudbetalinger, før de skal betale for G-dagene. Hvis du er månedslønnet, betyder det, at der skal gå to måneder, før du kan bede os om hjælp. Er du 14-dageslønnet, skal der gå en måned.

Arbejder du i ét EØS-land men bor i et andet?

Hvis du bor i ét EØS-land, men arbejder i et andet, er du grænsearbejder. Her gælder der særlige regler. Du skal for eksempel være medlem af arbejdsløshedsforsikringen i det land, hvor du arbejder. Men hvis du bliver ledig, skal du søge om dagpenge i det land, hvor du bor, og derfor også være arbejdsløshedsforsikret dér. Det er vigtigt, at du er forsikret i det rigtige land fra starten, da du ellers kan miste retten til dagpenge og efterløn mv.

Hvis du er statsborger i et land uden for EØS
Arbejder du i et ikke-nordisk EØS-land, er du her i landet ikke omfattet af EØS-reglerne på grund af det danske retsforbehold. Du skal derfor fortsat være medlem her i Danmark, hvis du vil bevare din ret til danske dagpenge med videre. Det gælder også, selvom du automatisk bliver medlem i det andet land.

Se, hvilke lande der er i EU/EØS

Hvis du skal arbejde i Sverige, kan du læse mere om, hvornår du kan blive arbejdsløshedsforsikret dér, og hvordan du bliver det på Norden.org

Læs mere om at arbejde i Sverige
Hvis du skal arbejde i Tyskland, kan du læse mere om, hvornår du kan blive arbejdsløshedsforsikret dér, og hvordan du bliver det på Pendlerinfo.org

Læs om at arbejde i Tyskland

Hvis du bliver helt ledig
Hvis du som grænsearbejder bliver helt ledig, skal du have dagpenge fra det land, hvor du bor og stå til rådighed for arbejdsmarkedet der. Derfor er det en god idé allerede i opsigelsesperioden at kontakte arbejdsformidlingen og arbejdsløshedsforsikringen, hvor du bor, så du kan få den rigtige vejledning omkring dagpenge m.m. Selvom EØS-reglerne giver mulighed for at overføre forsikrings- og arbejdsperioder fra ét EØS-land til et andet, kan reglerne være meget forskellige i de enkelte lande. Du kan vælge også at stå til rådighed for arbejdsmarkedet i det tidligere arbejdsland, hvis du ønsker det.

Hvis du i arbejdsperioden vender hjem sjældnere end en gang om ugen og ønsker at blive i arbejdslandet, når du bliver fuldt ledig, kan du få dagpenge i arbejdslandet.

Hvis du bliver delvist ledig
Du skal ansøge om dagpenge i det land, hvor du arbejder, hvis du bliver delvist ledig. Du er delvist ledig, hvis du eksempelvis skal have feriedagpenge eller har deltidsarbejde. 

Læs mere om ophold i udlandet og dagpenge

Læs pjecen "På job i udlandet"

I pjecen "På job i udlandet" har vi samlet alt det vigtigste information til dig om dagpenge og udlandsophold.

Læs pjecen her

Opdateret: 10.07.2017

Kunne du bruge siden? Nej Ja

Fortæl os din mening
Vi har brug for dit input, så vi hele tiden kan gøre siden bedre for dig.

Spørgsmål besvares dog ikke.
Kontakt os

Send

Tak for din feedback