Ret til dagpenge?

Du skal opfylde et indkomstkrav, når du første gang skal have dagpenge. Som fuldtidsforsikret medlem af Lederne A-kasse, skal du som minimum have tjent 254.328 kr. inden for de seneste tre år (2023) for at opfylde indkomstkravet.

Vær opmærksom på, at du højst kan tælle 21.194 kr. per måned (2023), også selvom din månedsløn har været højere. Det betyder, at du skal arbejde i minimum 12 måneder for at få ret til dagpenge. Det betyder også, at hvis din løn er lavere end 21.194 kr. per måned (2023), skal du arbejde mere end et år for at optjene retten til dagpenge.

Du kan både medregne A- og B-indkomst, som du har betalt arbejdsmarkedsbidrag af, i beløbet til opfyldelse af indkomstkravet. Det betyder, at du kan medregne indtægt fra private hverv, for eksempel som medlem af en kommunalbestyrelse eller en privat bestyrelse, hvis du har betalt arbejdsmarkedsbidrag af indtægten.

Vi henter information om din indkomst ud fra de oplysninger, som din arbejdsgiver har indberettet til SKAT’s indkomstregister.

Indkomst, du har tjent ved lønarbejde, skal være udført med det, der hedder en arbejdsforpligtelse og på almindelige løn- og ansættelsesvilkår, men en periode, hvor du er fritstillet, kan også tælle med.

Du kan kombinere indtægt fra lønmodtagerarbejde og selvstændig virksomhed ved optjening af indkomstkravet. Selvstændig virksomhed dækker både over en personligt drevet virksomhed og selskaber, hvor du har afgørende indflydelse. Vi vil for en personligt drevet virksomhed se, hvilket overskud der har været i virksomheden på din årsopgørelse.

Hvis du har haft en indkomst, der er givet offentligt tilskud til, kan den ikke tælles med i indkomstkravet.

Hvis du har en tidligere dagpengeret, så skal du i visse tilfælde opfylde et timekrav fremfor et indkomstkrav. Her skal du inden for de seneste 3 år efter din seneste dagpengeret have arbejdet i 1.924 timer, svarende til fuldtid i et år.

Har du spørgsmål til om du skal opfylde indkomst eller timekravet, så kontakt os.

Har du selv sagt dit job op? Så kan du godt få dagpenge. Det gælder dog, at du skal have en ’gyldig grund’ til at opsige din stilling for at overgå direkte til dagpenge.

Har du ikke en gyldig grund for at opsige din stilling, får du en karantæne på 111 timer – svarende til tre uger – før du kan få udbetalt dagpenge.

Det er derfor Ledernes anbefaling, at du kontakter os, hvis du overvejer at opsige din stilling, så vi kan rådgive dig om, hvad der er bedst for dig i din situation.

Kontakt os her

Hvornår er du selvforskyldt ledig?

Du er selvforskyldt ledig, hvis du primært selv er årsag til opsigelsen. 

Du er også selvforskyldt ledig, hvis du accepterer et for kort opsigelsesvarsel og dermed ikke får løn i den periode, du har ret til i din kontrakt. Husk derfor altid at sikre dig det rigtige varsel, og at få begrundelsen for din opsigelse på skrift fra din arbejdsgiver.

Læs mere om reglerne for opsigelse

Har du selv sagt op uden en gyldig grund, er du også selvforskyldt ledig og får de 111 timers karantæne. Siger du derimod op med gyldig grund, slipper du for karantæne. De gyldige grunde fremgår af dagpengereglerne og kan for eksempel være: 

Helbred

Hvis du kan fremvise dokumentation fra en læge om, at du af helbredsmæssige årsager ikke kan udføre dit arbejde. Du skal dog først forsøge at finde et andet job på din arbejdsplads. Reglen gælder også, hvis det er et job eller en aktivitet, som du udfører i forbindelse med din jobplan.

Ægtefælleflytning 

Hvis din ægtefælle eller samlever flytter for at overtage et arbejde af mere end fem ugers varighed eller for at påbegynde/fortsætte en uddannelse af mindst 1,5 års varighed. Det er et krav, at din opsigelse kommer senest et år efter, din ægtefælle eller samlever er flyttet. 

Se hvilke konkrete betingelser, der skal være opfyldt, for at du kan modtage dagpenge efter at have opsagt dit job: 

Læs mere i bekendtgørelsen

Hvis du er selvforskyldt ledig flere gange

Hvis du er selvforskyldt ledig to gange inden for 12 måneder, mister du retten til dagpenge. Det vil sige, at du først får mulighed for at modtage dagpenge igen, når du har haft 300 timers arbejde inden for tre sammenhængende måneder. Du skal have udført arbejdet på almindelige løn- og ansættelsesvilkår.

Fritstilling og dagpenge

Hvis du bliver fritstillet, kan du ikke modtage dagpenge, fordi du har krav på løn. Hvis du får arbejde hos en anden arbejdsgiver i fritstillingsperioden, skal de ekstra arbejdstimer afspadseres, inden du kan få dagpenge.

Fratrædelsesgodtgørelse

Hvis du bliver opsagt, har du i visse tilfælde krav på at få udbetalt en fratrædelsesgodtgørelse. Du får så typisk løn for hele din opsigelsesperiode og en fratrædelsesgodtgørelse oveni. Fratrædelsesgodtgørelsen medfører ikke fradrag i dine dagpenge, da der ikke er tale om løn. Hvis du derimod aftaler, at du kun får løn for en del af dit opsigelsesvarsel og en fratrædelsesgodtgørelse oveni, vil godtgørelsen blive betragtet som løn, da den i princippet dækker en del af opsigelsesperioden. Det vil sige, at du først kan få dagpenge efter udløbet af dit opsigelsesvarsel.

Eksempel: 

Du har ret til seks måneders opsigelse. Du aftaler, at du fratræder efter tre måneder og får en fratrædelsesgodtgørelse på fire måneders løn. Du vil tidligst kunne få dagpenge ved udløbet af de seks måneder. Den sidste del af fratrædelsesgodtgørelsen, svarende til en måneds løn, kan du beholde uden konsekvenser for dagpengene. 

Er du selvstændig, skal du være ophørt med virksomheden, før du kan modtage dagpenge. Vil du vide mere om retten til dagpenge som selvstændig? Du kan læse mere om retten til dagpenge som selvstændig i pjecerne her, og du er også altid velkommen til at kontakte os for personlig rådgivning.

Om ret til dagpenge, når du driver selvstændig virksomhed

Om ophør med selvstændig virksomhed

Du er også altid velkommen til at kontakte os for personlig rådgivning til netop din situation, hvis du har selvstændig virksomhed.

Du kan også læse meget mere om dagpenge og selvstændig virksomhed på Lederne Virksoms hjemmeside Virksom.dk. Lederne Virksom er Ledernes søsterorganisation, som er målrettet selvstændige medlemmer.

Læs mere på Virksom.dk

Som nyuddannet har du ret til dagpenge i 1 år (1.924 timer) inden for en 2-årig periode, og din dagpengesats bliver nedsat efter 3 måneder.

Som nyuddannet kan du som hovedregel få dagpenge en måned efter, at du har afsluttet din uddannelse. Det kræver blot, at du:

• Skriftligt søger om at blive optaget i A-kassen senest to uger efter uddannelsens afslutning
• Tilmelder dig som ledig i dit jobcenter på din første dag som ledig. Derudover skal du udfylde en ledighedserklæring (som nyuddannet).

Har du været medlem 1 år forud for datoen for din afsluttede uddannelse vil du være berettiget til dagpenge fra dagen efter endt uddannelse.

For at få ret til dagpenge fra dagen efter endt uddannelse, så skal du:

• Skriftligt søge om statusskift til nyuddannet senest to uger efter endt uddannelse
• Tilmelde dig som ledig dagen efter endt uddannelse, og udfylde en ledighedserklæring (som nyuddannet)

Du søger om at skifte status til dimittend ved at logge ind på 'Mit Lederne' og udfylde ansøgningen om statusskift

Sprogkrav eller tilknytningskrav
Udover at du skal have afsluttet en optagelsesberretiget uddannelse, så skal du også opfylde et såkaldt sprogkrav eller et tilknytningskrav.

Har du gennemført 6. klasse på en dansk folkeskole, dansk friskole eller dansk privat grundskole, så opfylder du som udgangspunkt sprogkravet. Du kan også opfylde sprogkravet ved at have bestået Prøve i Dansk 2 eller danskprøve på tilsvarende eller højere niveau.

Kan du ikke opfylde kravet, skal du opfylde et beskæftigelseskrav på mindst 600 timer (som fuldtidsforsikret) inden for de seneste 24 måneder forud for din dagpengeret. Det er et krav, at der er indberettet løntimer i mindst 12 af månederne inden for de seneste 24 måneder. Indkomst fra selvstændig virksomhed kan ikke medregnes.

Vi anbefaler at du kontakter a-kassen på tlf. 3283 3639, hvis du skal opfylde beskæftigelseskravet.

Udfyld ledighedserklæring

Hvor meget får jeg i dagpenge?
Din dagpengesats afhænger af, om du er forsørger for et eller flere børn eller ej.

Hvis du har forsørgelsespligt over for et eller flere børn, vil du få dagpenge med en sats på 16.177 kroner per måned (82 procent af den maksimale dagpengesats).

Du har forsørgelsespligt, hvis du har et barn under 18 år, som opholder sig i Danmark.

Du har ret til denne sats i hele din dagpengeperiode, medmindre du status som forsørger ændrer sig eller du bliver berettiget til en beregnet sats.

Hvis du ikke har forsørgelsespligt, vil du få dagpenge med en sats på 14.106 kroner per måned (71,5 procent af den maksimale dagpengesats).

Du har ret til denne sats de første 3 måneder (svarende til 481 timer). Herefter vil din sats nedsættes, og din nye sats afhænger nu af om du er over eller under 30 år.

Er du under 30 år, vil din sats nedsættes til 9.700 kr. pr. måned og du vil have ret denne sats resten af din dagpengeperiode medmindre du fylder 30 år, bliver forsørger eller du bliver berettiget til en beregnet sats.

Er du fyldt 30 år, vil din sats nedsættes til 12.253 kr. pr. måned. Du vil have ret til denne sats resten af din dagpengeperiode medmindre du bliver forsørger eller bliver berettiget til en beregnet sats.

Tallene gælder for 2023 for fuldtidsforsikrede medlemmer.

Du kan få beregnet en dagpengesats, når du har indberettet indtægt i mindst 3 måneder inden for de seneste 24 måneder. Arbejdet skal ligge efter uddannelsens afslutning. Du kan tidligst få udbetalt dagpenge med en beregnet sats, når du har haft ret til dagpenge i 6 måneder. Du vil kun få udbetaling med den beregnede sats, hvis den giver dig ret til en højere sats.

Sammenlægning af uddannelse og arbejde
Hvis du har været medlem af en a-kasse i mindst 1 år forud for din uddannelse og du har eller forventer arbejde efter endt uddannelse, så kan du måske med fordel gøre brug af sammenlægningsreglen.

Du kan nemlig sammenlægge måneder med uddannelse og mindst en månedsindberetning efter endt uddannelse til at opfylde enten indkomst- eller beskæftigelseskravet.

En måned med uddannelse samtidig med medlemskab sidestilles i denne situation med det den maksimale indkomst eller de maksimale timer man kan medtage pr. måned.

Du kan således opfylde reglerne om dagpengeret som lønmodtager.

Får du dagpengeret som lønmodtager skal du ikke opfylde sprogkravet og du får dagpengeret i 2 år frem for 1 år.

Dog kan det være at din dagpengesats vil være mindre end den maksimale dagpengesats, da der skal beregnes på de 12 bedste lønsedler inden for de seneste 24 måneder forud for retten til dagpenge. Og dermed kan det være at indkomst fra et studiearbejde fx skal medtages.

Får du ikke den maksimale dagpengesats, vil du kunne vælge om fx hellere vil have dagpenge som dimittend.

Læs mere om satser

Allerede medlem af en a-kasse?
Hvis du har været medlem af en a-kasse under uddannelsen, kan du vælge at beholde dine nuværende rettigheder i stedet for at få ret til dagpenge på baggrund af din uddannelse. Det kan måske betale sig, hvis du tidligere har fået beregnet en dagpengesats, som er højere end dimittendsatsen.

Vær opmærksom på, at du ved at vælge nuværende rettigheder kun har ret til dagpenge i det antal timer, du har tilbage af din dagpengeperiode eller referenceperiode.

Hvis du vælger dimittendrettigheder, betyder det, at du starter forfra i en ny dagpengeperiode på 2 år (3.848 timer) indenfor en 3-årig periode – men til den lave dagpengesats. Kontakt os og hør, om du stadig har rettigheder tilbage fra en tidligere dagpengeperiode.

Spørg os om dagpenge

Kontakt os i god tid
For at være berettiget til dagpenge en måned efter, du har afsluttet din uddannelse, skal du søge om optagelse i A-kassen senest to uger efter uddannelsens afslutning.

Hvis du har været medlem af en a-kasse under uddannelsen, skal vi have modtaget din ansøgning om dagpenge senest to uger efter uddannelsens afslutning, for at du har ret til dagpenge efter uddannelsens afslutning.

Derudover skal du være tilmeldt som ledig på Jobnet.dk fra din første ledige dag. 

Læs mere om regler og satser for dimittender

Meld dig ind i Lederne A-kasse

Se, hvordan du melder dig ledig

Som medlem af A-kassen kan du enten være fuldtids- eller deltidsforsikret. Det har blandt andet betydning for, hvor meget du kan få udbetalt i dagpenge.

• Hvis du arbejder mere end 30 timer om ugen, skal du være fuldtidsforsikret i A-kassen
• Hvis du arbejder højest 30 timer om ugen, kan du vælge, om du vil være fuldtids- eller deltidsforsikret

Betydning for rådighed

Er du fuldtidsforsikret og ledig, skal du stå til rådighed for arbejde i 37 timer om ugen. Er du deltidsforsikret og ledig, skal du stå til rådighed for arbejde i 30 timer om ugen.

Læs mere om rådighed

Betydning i forhold til krav om indkomst for optjening af ret til dagpenge

Hvis du er fuldtidsforsikret i A-kassen, skal du have tjent 254.328 kroner inden for de seneste tre år, mens du har været medlem af en a-kasse. Du kan dog højst tælle 21.194 kroner med per måned. Deltidsforsikrede skal have tjent 169.548 kroner og kan højst tælle 14.129 kroner med per måned. Tallene gælder for 2023.

 Betydning i forhold til genoptjening af en ny dagpengeperiode

Du kan genoptjene retten til en ny dagpengeperiode, når du som fuldtidsforsikret har arbejdet 1924 timer, som du har fået løn for, og som du ikke har brugt til at forlænge en gældende dagpengeperiode med. Som deltidsforsikret skal du have arbejdet 1258 timer

Læs mere om genoptjening af ny dagpengeperiode 

Når du har været ansat som lønmodtager og fået løn i 74 timer inden for fire uger, har din arbejdsgiver pligt til at betale for dine to første ledighedsdage (også kaldet G-dage).

Betalingen af G-dage er som udgangspunkt et mellemværende mellem dig og din arbejdsgiver. Men vi kan hjælpe med at inddrive pengene, hvis det bliver nødvendigt. Din arbejdsgiver har en frist på to lønudbetalinger, før de skal betale for G-dagene. Hvis du er månedslønnet, betyder det, at der skal gå to måneder, før du kan bede os om hjælp. Er du 14-dageslønnet, skal der gå en måned.

Hvis du bor i ét EØS-land, men arbejder i et andet, er du grænsearbejder.

Du skal være medlem af arbejdsløshedsforsikringen i det land, hvor du arbejder, men hvis du bliver ledig, skal du søge om dagpenge i det land, hvor du bor, og derfor også være arbejdsløshedsforsikret dér. Det er vigtigt, at du er forsikret i det rigtige land fra starten, da du ellers kan miste retten til dagpenge og efterløn mv.

Hvis du er statsborger i et land uden for EØS

Arbejder du i et ikke-nordisk EØS-land, er du her i landet ikke omfattet af EØS-reglerne på grund af det danske retsforbehold. Du skal derfor fortsat være medlem her i Danmark, hvis du vil bevare din ret til danske dagpenge med videre. Det gælder også, selvom du automatisk bliver medlem i det andet land.  

Hvis du er britisk statsborger, kan der dog gælde noget andet for dig, hvis du har haft ophold i Danmark før 1. januar 2021. Kontakt os for at få vejledning.

Se, hvilke lande der er i EU/EØS

Hvis du skal arbejde i Sverige, kan du læse mere om, hvornår du kan blive arbejdsløshedsforsikret dér, og hvordan du bliver det på Norden.org

Læs mere om at arbejde i Sverige

Hvis du skal arbejde i Tyskland, kan du læse mere om, hvornår du kan blive arbejdsløshedsforsikret dér, og hvordan du bliver det på Pendlerinfo.org.

Hvis du bliver helt ledig

Hvis du som grænsearbejder bliver helt ledig, skal du have dagpenge fra det land, hvor du bor og stå til rådighed for arbejdsmarkedet der. Derfor er det en god idé allerede i opsigelsesperioden at kontakte arbejdsformidlingen og arbejdsløshedsforsikringen, hvor du bor, så du kan få den rigtige vejledning omkring dagpenge m.m. Selvom EØS-reglerne giver mulighed for at overføre forsikrings- og arbejdsperioder fra ét EØS-land til et andet, kan reglerne være meget forskellige i de enkelte lande. Du kan vælge også at stå til rådighed for arbejdsmarkedet i det tidligere arbejdsland, hvis du ønsker det.

Hvis du i arbejdsperioden vender hjem sjældnere end en gang om ugen og ønsker at blive i arbejdslandet, når du bliver fuldt ledig, kan du få dagpenge i arbejdslandet.

Hvis du bliver delvist ledig

Du skal ansøge om dagpenge i det land, hvor du arbejder, hvis du bliver delvist ledig. Du er delvist ledig, hvis du eksempelvis skal have feriedagpenge eller har deltidsarbejde. 

Læs mere om ophold i udlandet og dagpenge