Hvis din virksomhed er din hovedbeskæftigelse, skal du ophøre med virksomheden for at få dagpenge. Se, hvad din status som selvstændig betyder for din ret til dagpenge.
Som selvstændig kan du få dagpenge. Det afhænger dog af, hvilken type virksomhed du driver. I dagpengesystemet skelner vi mellem selvstændig virksomhed, formueforvaltning og fritidsbeskæftigelse.
Driver du selvstændig virksomhed, skal A-kassen desuden vurdere, om det er din hovedbeskæftigelse eller din bibeskæftigelse, da det har betydning for din ret til dagpenge.
Her på siden kan du læse om, hvilke dagpengeregler der gælder for dig som selvstændig.
Når du driver en selvstændig virksomhed og ønsker at modtage dagpenge, vil A-kassen skelne mellem, om du driver virksomheden som din hovedbeskæftigelse eller bibeskæftigelse.
Hvis din virksomhed er din hovedbeskæftigelse, skal du ophøre med din virksomhed, før du kan modtage dagpenge.
Hvis du ophører med en virksomhed, som har været drevet som din hovedbeskæftigelse, skal du som udgangspunkt vente 3 uger, før du kan modtage dagpenge.
Ophør med selvstændig virksomhed
Hvis din virksomhed er selvstændig bibeskæftigelse, kan du modtage supplerende dagpenge i op til 30 uger, mens du driver din virksomhed.
Du kan godt have arbejdet fuldtid i din virksomhed tidligere, og så registrere din virksomhed som din bibeskæftigelse, når du vil modtage dagpenge – forudsat at du opfylder to betingelser for selvstændig bibeskæftigelse.
Når du har selvstændig bibeskæftigelse, kan du arbejde så meget, du vil, så længe du står til rådighed for arbejdsmarkedet imens.
Når vi i A-kassen siger, at du skal “ophøre” med din virksomhed, betyder det, at du enten skal lukke, sælge, bortforpagte/udleje eller udtræde fra din virksomhed.
Du kan også ophøre med din virksomhed ved at omdanne dit selskab til formueforvaltning. Du vil desuden blive betragtet som ophørt med din virksomhed, hvis din virksomhed går konkurs eller tvangsauktioneres.
Betegnelsen “ophøre” dækker altså over flere situationer, hvor du ikke længere driver en virksomhed som hovedbeskæftigelse, og dermed får ret til at modtage dagpenge.
Er du ejer af en virksomhed, hvor du ikke har personligt arbejde, vil din virksomhed blive betragtet som formueforvaltning i dagpengesystemet.
Du kan godt modtage dagpenge, når din virksomhed er formueforvaltning.
Det er formueforvaltning, når du opfylder en af nedenstående betingelser:
Har du en virksomhed, hvor formålet ikke er at tjene penge, vil virksomheden blive kategoriseret som fritidsbeskæftigelse. Du kan godt modtage dagpenge på, når du har en virksomhed som fritidsbeskæftigelse.
Eksempler på fritidsbeskæftigelse:
De timer, du bruger på din fritidsbeskæftigelse, giver fradrag i dine dagpenge. Din dagpengeret vil dog ikke være begrænset til 30 uger, når din virksomhed er din fritidsbeskæftigelse. Du kan i stedet få dagpenge i 2 år, mens du har din fritidsbeskæftigelse.
Du skal være opmærksom på, at du ikke kan bruge indtægter fra din fritidsbeskæftigelse til at optjene nye rettigheder – fx ret til en ny dagpengeperiode. Ligesom indtægten fra din fritidsbeskæftigelse ikke bliver brugt i beregningen af din dagpengesats.
Er du medejer og har afgørende indflydelse på den virksomhed, hvor du arbejder, vil du blive betragtet som selvstændig.
Du har “afgørende indflydelse”, når du opfylder en af følgende betingelser:
Hvis du har afgørende indflydelse, gælder der forskellige regler alt efter, om virksomheden er:
Hvis du arbejder i din ægtefælles virksomhed, vil du som udgangspunkt blive betragtet som selvstændig i A-kassen, hvis virksomheden er en selskabsform (fx ApS, A/S).
Hvis du bliver anset som selvstændig, skal vi vurdere om det er din hoved- eller bibeskæftigelse. (Se afsnit for selvstændig virksomhed ovenfor)
Hvis du derimod arbejder i din ægtefælles personligt ejet virksomhed (fx enkeltmandsvirksomhed), som almindelig lønmodtager, vil du få en venteperiode på 3 uger, før du kan få dagpenge, når du bliver opsagt.
Du arbejder fx som almindelig lønmodtager, når din ægtefælle indberetter din løn til SKAT, hvor der bliver betalt skat og arbejdsmarkedsbidrag af lønnen.
