Du må gerne have frivilligt, ulønnet arbejde, når du er på efterløn. Du skal huske at ansøge om det.
Der er mange fordele ved at have frivilligt, ulønnet arbejde, mens du er på efterløn. Det kan være med til at pleje dit sociale liv og gøre overgangen fra arbejde til efterløn lidt lettere. Du skal bare huske at ansøge om at udføre frivilligt, ulønnet arbejde.
Det er ikke alle typer frivilligt, ulønnet arbejde, du kan have, uden at dit arbejde bliver modregnet i din efterløn.
Der gælder disse betingelser, hvis du skal arbejde frivilligt og samtidig modtage efterløn:
Hvis du gerne vil have frivilligt, ulønnet arbejde – eller allerede har frivilligt, ulønnet arbejde, skal du ansøge om at få lov til at udføre arbejdet.
Sådan søger du: Log på Selvbetjeningen og udfyld blanketten ‘Frivilligt, ulønnet arbejde’.
Du skal blandt andet udfylde, hvem du udfører frivilligt, ulønnet arbejde for, hvilke opgaver du har og din arbejdstid per måned.
Når vi har behandlet din ansøgning og kan give tilladelse til det, får du skriftlig besked. Hvis du får afslag, har du mulighed for at klage.
Ved frivilligt, ulønnet arbejde forstås arbejde, som du udfører ulønnet for frivillige organisationer, foreninger eller lignende, og som kan udbydes som almindeligt lønarbejde.
Du kan have frivilligt, ulønnet arbejde i sociale- og humanitære organisationer uden at blive modregnet din efterløn. Hvis du derimod arbejder frivilligt i offentlige, private eller socialøkonomiske virksomheder, vil de timer du arbejder, blive modregnet din efterløn.
Du skal være opmærksom på, at hvis dit frivillige, ulønnede arbejde er en del af den primære drift eller vedligeholdelse af organisationen eller foreningen, så vil du blive modregnet i din efterløn. Modregningen sker fra din første arbejdstime.
Eksempler på frivilligt arbejde, der skal modregnes i din efterløn:
Hvis dit frivillige ulønnede arbejde der vedrører den primære drift, foregår i en mindre organisation eller forening og aldrig har været udført af lønnet arbejdskraft, kan du i nogle tilfælde undgå at blive modregnet i din efterløn.
Du kan arbejde op til 65 timer frivilligt uden at blive modregnet i din efterløn, hvis organisationen opfylder disse betingelser:
Arbejde herudover medfører fradrag i din efterløn.
Du må gerne have ulønnet arbejde i en virksomhed eller en offentlig institution.
Du skal dog være opmærksom på, at du vil blive modregnet i din efterløn fra din første arbejdstime.
Er der tale om aktiviteter, der ikke som sådan kan udbydes som almindeligt lønarbejde, så taler man om frivillige aktiviteter. Frivillige aktiviteter medfører ikke fradrag.
Ved frivillige aktiviteter forstås således aktiviteter, som ikke medfører indtægt, og som ikke kan udbydes som almindeligt lønarbejde. Der må ikke være tale om nogen form for aflønning, heller ikke i form af honorarer eller skattepligtige diæter.
Eksempler på frivillige aktiviteter, der ikke bliver modregnet i din efterløn: