Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

Læs mere

Kan jeg få efterløn?

Hvorvidt du kan få efterløn, afhænger af din alder, og om du har betalt efterlønsbidrag til A-kassen længe nok (som hovedregel 30 år).

Hvis du opfylder betingelserne, kan du – når du når din efterlønsalder – trække dig tilbage fra arbejdsmarkedet, eller du kan vælge at fortsætte med at arbejde på fuld tid. En tredje mulighed er at gå på nedsat tid og få suppleret op med efterløn.

Vælger du at udskyde din overgang til efterløn, er der nogle økonomiske fordele ved det, men vi anbefaler altid, at du kontakter os for at høre, hvad der vil være den bedste løsning i netop din situation. Nedenfor kan du læse mere om dine muligheder under dit fødselsårstal.

Vær opmærksom, at du normalt vil få efterløn og skattefri præmie med lavere satser end de beløb, der er nævnt her, hvis du er med i fortrydelsesordningen.

Se om du kan få efterløn

Født før 1. januar 1954

Hvornår kan jeg gå på efterløn?
Du kan tidligst gå på efterløn, når du er fyldt 60 år.

Hvornår kan jeg gå på folkepension?
Du kan gå på folkepension, når du fylder 65 år.

Hvor mange år kan jeg modtage efterløn?
Du kan få efterløn i op til fem år.

Hvor meget får jeg i efterløn?
Du får udbetalt op til 91 procent af den højeste gældende dagpengesats, nemlig 203.472 kroner årligt (2018).

Har du pensionsopsparinger, skal du være opmærksom på, at de kan modregnes i efterlønnen.

Læs mere om reglerne for modregning

Du kan i stedet få op til 100 procent af den højeste dagpengesats, nemlig 223.596 kroner årligt (2018). Det kræver, at du - efter at du har fået efterlønsbeviset - venter i mindst to år med at gå på efterløn og i den periode har mindst 3.120 timers arbejde som fuldtidsforsikret.

Det betyder samtidig en langt lempeligere modregning af pensioner.

Arbejdet skal være på normale løn- og ansættelsesvilkår, og det tæller normalt kun med, hvis det er udført her i riget eller et andet EØS-land.

Kan jeg optjene skattefri præmie?
Ja. Du kan optjene til den skattefri præmie hvis du - efter at du har fået efterlønsbeviset - venter med at gå på efterløn i mindst to år og som fuldtidsforsikret i den periode har mindst 3.120 løntimer, som er indberettet til SKATs indkomstregister.  

Læs mere om efterlønsbevis og skattefri præmie

Født mellem 1. januar og 30. juni 1954

Hvornår kan jeg gå på efterløn?
Du kan tidligst gå på efterløn, når du er fyldt 60 ½ år.

Hvornår kan jeg gå på folkepension?
Du kan gå på folkepension, når du fylder 65 ½ år.

Hvor mange år kan jeg modtage efterløn?
Du kan få efterløn i op til fem år.

Hvor meget får jeg i efterløn?
Du får udbetalt op til 91 procent af den højeste gældende dagpengesats, nemlig 203.472 kroner årligt (2018). Har du pensionsopsparinger, skal du være opmærksom på, at de kan modregnes i efterlønnen.

Læs mere om reglerne for modregning

Du kan i stedet få op til 100 procent af den højeste dagpengesats, nemlig 223.596 kroner årligt (2018). Det kræver, at du - efter at du har fået efterlønsbeviset - venter i mindst to år med at gå på efterløn og i den periode har mindst 3.120 timers arbejde som fuldtidsforsikret.

Det betyder samtidig en langt lempeligere modregning af pensioner.

Arbejdet skal være på normale løn- og ansættelsesvilkår, og det tæller normalt kun med, hvis det er udført her i riget eller et andet EØS-land.

Kan jeg optjene skattefri præmie?
Ja. Du kan optjene til den skattefri præmie ved at arbejde mere, efter at du har udskudt din overgang til efterløn i mindst to år og som fuldtidsforsikret har haft minimum 3.120 timer med løn, efter du har modtaget dit efterlønsbevis.  

Læs mere om efterlønsbevis og skattefri præmie

Født mellem 1. juli og 31. december 1954

Hvornår kan jeg gå på efterløn?
Du kan tidligst gå på efterløn, når du er fyldt 61 år. 

Hvornår kan jeg gå på folkepension?
Du kan gå på folkepension, når du fylder 66 år.

Hvor mange år kan jeg modtage efterløn?
Du kan få efterløn i op til fem år.

Hvor meget får jeg i efterløn?
Du får udbetalt op til 91 procent af den højeste gældende dagpengesats, nemlig 203.472 kroner årligt (2018). Har du pensionsopsparinger, skal du være opmærksom på, at de kan modregnes i efterlønnen.

Læs mere om reglerne for modregning

Du kan i stedet få op til 100 procent af den højeste dagpengesats, nemlig 223.596 kroner årligt (2018). Det kræver, at du - efter at du har fået efterlønsbeviset - venter i mindst to år med at gå på efterløn og i den periode har mindst 3.120 timers arbejde som fuldtidsforsikret.

Det betyder samtidig en langt lempeligere modregning af pensioner.

Arbejdet skal være på normale løn- og ansættelsesvilkår, og det tæller normalt kun med, hvis det er udført her i riget eller et andet EØS-land.

Kan jeg optjene skattefri præmie?
Ja. Du kan optjene til den skattefri præmie ved at arbejde mere, efter at du har udskudt din overgang til efterløn i mindst to år og som fuldtidsforsikret har haft minimum 3.120 timer med løn, efter du har modtaget dit efterlønsbevis.  

Læs mere om efterlønsbevis og skattefri præmie

Født mellem 1. januar og 30. juni 1955

Hvornår kan jeg gå på efterløn?
Du kan tidligst gå på efterløn, når du er fyldt 61 ½ år. 

Hvornår kan jeg gå på folkepension?
Du kan gå på folkepension, når du er fyldt 66 ½ år.

Hvor mange år kan jeg modtage efterløn?
Du kan få efterløn i op til fem år.

Hvor meget får jeg i efterløn?
Du får udbetalt 91 procent af den højeste gældende dagpengesats, nemlig 203.472 kroner årligt (2018). Har du pensionsopsparinger, skal du være opmærksom på, at de kan modregnes i efterlønnen.

Læs mere om reglerne for modregning

Du kan i stedet få op til 100 procent af den højeste dagpengesats, nemlig 223.596 kroner årligt (2018). Det kræver, at du - efter at du har fået efterlønsbeviset - venter i mindst to år med at gå på efterløn og i den periode har mindst 3.120 timers arbejde som fuldtidsforsikret.

Det betyder samtidig en langt lempeligere modregning af pensioner.

Arbejdet skal være på normale løn- og ansættelsesvilkår, og det tæller normalt kun med, hvis det er udført her i riget eller et andet EØS-land.

Kan jeg optjene skattefri præmie?
Ja. Du kan optjene til den skattefri præmie ved at arbejde mere, efter at du har udskudt din overgang til efterløn i mindst to år og som fuldtidsforsikret har haft minimum 3.120 timer med løn, efter du har modtaget dit efterlønsbevis.  

Læs mere om efterlønsbevis og skattefri præmie

Født mellem 1. juli og 31. december 1955

Hvornår kan jeg gå på efterløn?
Du kan tidligst gå på efterløn, når du er fyldt 62 år. 

Hvornår kan jeg gå på folkepension?
Du kan gå på folkepension, når du er fyldt 67 år.

Hvor mange år kan jeg modtage efterløn?
Du kan få efterløn i op til fem år.

Hvor meget får jeg i efterløn?
Du får udbetalt 91 procent af den højeste gældende dagpengesats, nemlig 203.472 kroner årligt (2018). Har du pensionsopsparinger, skal du være opmærksom på, at de kan modregnes i efterlønnen.

Læs mere om reglerne for modregning

Du kan i stedet få op til 100 procent af den højeste dagpengesats, nemlig 223.596 kroner årligt (2018). Det kræver, at du - efter at du har fået efterlønsbeviset - venter i mindst to år med at gå på efterløn og i den periode har mindst 3.120 timers arbejde som fuldtidsforsikret.

Det betyder samtidig en langt lempeligere modregning af pensioner.

Arbejdet skal være på normale løn- og ansættelsesvilkår, og det tæller normalt kun med, hvis det er udført her i riget eller et andet EØS-land.

Kan jeg optjene skattefri præmie?
Ja. Du kan optjene til den skattefri præmie ved at arbejde mere, efter at du har udskudt din overgang til efterløn i mindst to år og som fuldtidsforsikret har haft minimum 3.120 timer med løn, efter du har modtaget dit efterlønsbevis.  

Læs mere om efterlønsbevis og skattefri præmie

Født mellem 1. januar og 30. juni 1956

Hvornår kan jeg gå på efterløn?
Du kan tidligst gå på efterløn, når du er fyldt 62 ½ år.

Hvornår kan jeg gå på folkepension?
Du kan gå på folkepension, når du er fyldt 67 år.

Hvor mange år kan jeg modtage efterløn?
Du kan få efterløn i op til fire år og seks måneder.

Hvor meget får jeg i efterløn?
Du får udbetalt op til 91 procent af den højeste gældende dagpengesats, nemlig 203.472 kroner årligt (2018).

Du kan i stedet få op til 100 procent af den højeste dagpengesats, nemlig 223.596 kroner årligt (2018). Det kræver, at du - efter at du har fået efterlønsbeviset - venter i mindst halvandet år med at gå på efterløn og i den periode har mindst 2.340 timers arbejde som fuldtidsforsikret.

Har du pensionsopsparinger, skal du dog være opmærksom på, at de vil blive modregnet i efterlønnen.

Arbejdet skal være på normale løn- og ansættelsesvilkår, og det tæller normalt kun med, hvis det er udført her i riget eller et andet EØS-land.

Læs mere om reglerne for modregning

Kan jeg optjene skattefri præmie?
Ja. Du kan optjene til den skattefri præmie ved som fuldtidsforsikret at arbejde i mindst halvandet år og minimum 2.340 timers arbejde, efter du har modtaget dit efterlønsbevis. Det arbejde, du derefter har, optjener du præmie af, men kun indtil du går på efterløn.

Ønsker du også at optjene præmie af arbejde, som du vil have i efterlønsperioden, skal du vente med at gå på efterløn, til du opfylder 2-årsreglen.

2-årsreglen
Du skal vente i mindst 2 år med at gå på efterløn. I den periode skal du som fuldtidsforsikret have haft mindst 3.120 løntimer, som er indberettet til SKATs indkomstregister.

Er du i tvivl om, hvad der vil være den bedste løsning for dig, er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os.

Læs mere om efterlønsbevis og skattefri præmie

Født mellem 1. juli 1956 og 31. december 1958

Hvornår kan jeg gå på efterløn?
Du kan tidligst gå på efterløn, når du er fyldt 63 år. 

Hvornår kan jeg gå på folkepension?
Du kan gå på folkepension, når du er fyldt 67 år.

Hvor mange år kan jeg modtage efterløn?
Du kan få efterløn i op til fire år.

Hvor meget får jeg i efterløn? 
Du får udbetalt op til 91 procent af den højeste gældende dagpengesats, nemlig 203.472 kroner årligt (2018).

Du kan i stedet få op til 100 procent af den højeste dagpengesats, nemlig 223.596 kroner årligt (2018). Det kræver, at du - efter at du har fået efterlønsbeviset - venter i mindst et år med at gå på efterløn og i den periode har mindst 1.560 timers arbejde som fuldtidsforsikret.

Har du pensionsopsparinger, skal du dog være opmærksom på, at de vil blive modregnet i efterlønnen.

Arbejdet skal være på normale løn- og ansættelsesvilkår, og det tæller normalt kun med, hvis det er udført her i riget eller et andet EØS-land.

Læs mere om reglerne for modregning

Kan jeg optjene skattefri præmie?

Ja. Du kan optjene til den skattefri præmie ved som fuldtidsforsikret at arbejde i mindst et år og have 1.560 timers arbejde, efter du har modtaget dit efterlønsbevis. Det arbejde, du derefter har, optjener du præmie af, men kun indtil du går på efterløn.

Ønsker du også at optjene præmie af arbejde, som du vil have i efterlønsperioden, skal du vente med at gå på efterløn, til du opfylder 2-årsreglen.

2-årsreglen
Du skal vente i mindst 2 år med at gå på efterløn. I den periode skal du som fuldtidsforsikret have haft mindst 3.120 løntimer, som er indberettet til SKATs indkomstregister.

Er du i tvivl om, hvad der vil være den bedste løsning for dig, er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os.

Læs mere om efterlønsbevis og skattefri præmie

Født mellem 1. januar og 30. juni 1959

Hvornår kan jeg gå på efterløn?
Du kan tidligst gå på efterløn, når du er fyldt 63 ½ år.

Hvornår kan jeg gå på folkepension?
Du kan gå på folkepension, når du er fyldt 67 år.

Hvor mange år kan jeg modtage efterløn?
Du kan få efterløn i op til tre år og seks måneder.

Hvor meget får jeg i efterløn?
Du får udbetalt op til 91 procent af den højeste gældende dagpengesats, nemlig 203.472 kroner årligt (2018).

Du kan i stedet få op til 100 procent af den højeste dagpengesats, nemlig 223.596 kroner årligt (2018). Det kræver, at du - efter at du har fået efterlønsbeviset - venter i mindst et halvt år med at gå på efterløn og i den periode har mindst 780 timers arbejde som fuldtidsforsikret.

Har du pensionsopsparinger, skal du dog være opmærksom på, at de vil blive modregnet i efterlønnen.

Arbejdet skal være på normale løn- og ansættelsesvilkår, og det tæller normalt kun med, hvis det er udført her i riget eller et andet EØS-land.

Læs mere om reglerne for modregning

Kan jeg optjene en skattefri præmie?
Ja. Du kan optjene til den skattefri præmie, hvis du - efter at du har fået efterlønsbeviset -  venter med at gå på efterløn i mindst et halvt år og i den periode har mindst 780 timers arbejde. Det arbejde, du derefter har, optjener du præmie af, men kun indtil du går på efterløn.

Ønsker du også at optjene præmie af arbejde, som du vil have i efterlønsperioden, skal du vente med at gå på efterløn, til du opfylder 2-årsreglen.

2-årsreglen
Du skal vente i mindst 2 år med at gå på efterløn. I den periode skal du som fuldtidsforsikret have haft mindst 3.120 løntimer, som er indberettet til SKATs indkomstregister.

Er du i tvivl om, hvad der vil være den bedste løsning for dig, er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os.

Læs mere om efterlønsbevis og skattefri præmie

Født mellem 1. juli 1959 og 31. december 1962

Hvornår kan jeg gå på efterløn?
Du kan tidligst gå på efterløn, når du er fyldt 64 år. 

Hvornår kan jeg gå på folkepension?
Du kan gå på folkepension, når du er fyldt 67 år.

Hvor mange år kan jeg modtage efterløn?
Du kan få efterløn i op til tre år.

Hvor meget får jeg i efterløn?
Du kan få udbetalt op til 100 procent af den højeste dagpengesats, nemlig 223.596 kroner årligt (2018).

Har du pensionsopsparinger, skal du dog være opmærksom på, at de vil blive modregnet i efterlønnen.

Læs mere om reglerne for modregning

Kan jeg optjene skattefri præmie?
Ja, du optjener ret fra første dag med efterlønsbevis uden at være gået på efterløn.

Ønsker du også at optjene præmie af arbejde, som du vil have i efterlønsperioden, skal du vente med at gå på efterløn, til du opfylder 2-årsreglen.

2-årsreglen
Du skal vente i mindst 2 år med at gå på efterløn. I den periode skal du som fuldtidsforsikret have haft mindst 3.120 løntimer, som er indberettet til SKATs indkomstregister.

Arbejdet skal være på normale løn- og ansættelsesvilkår, og det tæller normalt kun med, hvis det er udført her i riget eller et andet EØS-land.

Er du i tvivl om, hvad der vil være den bedste løsning for dig, er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os.

Læs mere om efterlønsbevis og skattefri præmie

Født fra 1. januar 1963

Hvornår kan jeg gå på efterløn?
Du kan tidligst gå på efterløn, når du er fyldt 65 år. Denne aldersgrænse kan blive forhøjet.

Hvornår kan jeg gå på folkepension?
Du kan gå på folkepension, når du er fyldt 68 år. Denne aldersgrænse kan også blive forhøjet.

Hvor mange år kan jeg modtage efterløn?
Du kan få efterløn i op til tre år.

Hvor meget får jeg i efterløn?
Du kan få udbetalt op til 100 procent af den højeste dagpengesats, nemlig 223.596 kroner årligt (2018).

Har du pensionsopsparinger, skal du dog være opmærksom på, at de vil blive modregnet i efterlønnen.

Læs mere om reglerne for modregning

Kan jeg optjene skattefri præmie?
Ja, du optjener ret fra første dag med bevis uden at være gået på efterløn.

Ønsker du også at optjene præmie af arbejde, som du vil have i efterlønsperioden, skal du vente med at gå på efterløn, til du opfylder 2-årsreglen.

2-årsreglen
Du skal vente i mindst 2 år med at gå på efterløn. I den periode skal du som fuldtidsforsikret have haft mindst 3.120 løntimer, som er indberettet til SKATs indkomstregister.

Arbejdet skal være på normale løn- og ansættelsesvilkår, og det tæller normalt kun med, hvis det er udført her i riget eller et andet EØS-land.

Er du i tvivl om, hvad der vil være den bedste løsning for dig, er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os.

Læs mere om efterlønsbevis og skattefri præmie

Opdateret: 10.07.2017

Kunne du bruge siden? Nej Ja

Fortæl os din mening
Vi har brug for dit input, så vi hele tiden kan gøre siden bedre for dig.

Spørgsmål besvares dog ikke.
Kontakt os

Send

Tak for din feedback