Mit Lederne

Dagpenge

Ret til dagpenge?

For at få dagpenge er der en række krav og regler, som du skal leve op til. Hos Lederne står vi klar til at rådgive dig, hvis du har spørgsmål omkring din ret til dagpenge.

Nedenfor kan du også læse mere om, hvilke regler der gælder for udbetaling af dagpenge.

Se hvordan du får ret til dagpenge

For at få ret til udbetaling af dagpenge skal du:

 Have været medlem af en a-kasse i et år

 Opfylde et specifikt indkomstkrav eller antal arbejdstimer

 Opfylde opholdskravet

 Bo og opholde dig i Danmark

Der gælder desuden særlige regler, hvis du har arbejdet i udlandet, eller hvis du selv har sagt op. Bliv klogere på det hele her.

 

Er du berettiget til dagpenge?

 

Som medlem af Ledernes a-kasse, A-kassen LH, har du mulighed for at få udbetalt dagpenge, hvis du lever op til de gældende regler for udbetaling. Hos Lederne rådgiver og hjælper vi dig videre, hvis du er blevet ledig. Når du har sendt os din ledighedserklæring, tager vi stilling til, om du er berettiget til at få dagpenge.

Tjek, om du har ret til dagpenge

Krav om indkomst

Du skal opfylde et indkomstkrav, når du første gang skal have dagpenge. Som fuldtidsforsikret medlem af Ledernes a-kasse, A-kassen LH, skal du som minimum have tjent 233.376 kr. inden for de seneste tre år (2019) for at opfylde indkomstkravet.

Vær opmærksom på, at du højst kan tælle 19.448 kr. per måned (2019), også selvom din månedsløn har været højere. Det betyder, at du skal arbejde i minimum 12 måneder for at få ret til dagpenge. Det betyder også, at hvis din løn er lavere end 19.448 kr. per måned (2019), skal du arbejde mere end et år for at optjene retten til dagpenge.

Du kan både medregne A- og B-indkomst, som du har betalt arbejdsmarkedsbidrag af, i beløbet til opfyldelse af indkomstkravet. Det betyder, at du kan medregne indtægt fra private hverv, for eksempel som medlem af en kommunalbestyrelse eller en privat bestyrelse, hvis du har betalt arbejdsmarkedsbidrag af indtægten.

Vi henter information om din indkomst ud fra de oplysninger, som din arbejdsgiver har indberettet til SKAT’s indkomstregister.

Indkomst, du har tjent ved lønarbejde, skal være udført med det, der hedder en arbejdsforpligtelse og på almindelige løn- og ansættelsesvilkår, men en periode, hvor du er fritstillet, kan også tælle med.

Du kan kombinere indtægt fra lønmodtagerarbejde og selvstændig virksomhed ved optjening af indkomstkravet. Selvstændig virksomhed dækker både over en personligt drevet virksomhed og selskaber, hvor du har afgørende indflydelse. Vi vil for en personligt drevet virksomhed se, hvilket overskud der har været i virksomheden på din årsopgørelse.

Hvis du har haft en indkomst, der er givet offentligt tilskud til, kan den ikke tælles med i indkomstkravet.


Hvad er opholdskravet?

For at have ret til dagpenge, er der flere forskellige krav, du skal opfylde. Et af kravene er indkomstkravet, som du kan læse om i punktet herover, og et andet er opholdskravet.

 

Opholdskravet betyder, at du kun har dagpengeret, hvis du i 7 ud af de sidste 12 år:

  • har opholdt dig her i riget

  • har opholdt dig i et andet EØS-land eller Schweiz og kan dokumentere det eller

  • kan dokumentere, at du opfylder en af de mange undtagelser, se afsnittet herunder.

Er du statsborger i et land, der ligger uden for EØS? 
Der gælder helt særlige regler for dig, der er statsborger i et land uden for EØS. Er du det, bliver ophold i ikke-nordiske EØS-lande ikke sidestillet med ophold i Danmark, medmindre du opfylder en undtagelse. Ophold i Norge, Sverige, Finland eller Island bliver sidestillet med ophold i Danmark.

 

Hvornår gælder kravet fra?
Kravet gælder fra den 1. januar 2019, men du omfattes ikke, hvis du den 1. januar 2019 har en tidligere beregnet dagpengeret, som endnu ikke er udløbet.

 

I den situation skal du først opfylde opholdskravet, når du enten har haft 1.924 timer fra arbejde (har genoptjent retten til dagpenge), eller når din dagpengeret er udløbet, og du dernæst bliver ledig eller skal have feriedagpenge.

 

Genoptjener du retten til dagpenge i 2019 eller senere uden at opfylde opholdskravet, får du ikke en ny 2-årig dagpengeperiode. I stedet kan din dagpengeret forlænges med 1 år.

 

Gradvis indfasning
Kravet om 7 år inden for de sidste 12 år gælder først fra 2021.

I 2019 skal du blot have opholdt dig her i riget, et andet EØS-land eller Schweiz i 5 år inden for de sidste 12 år, og i 2020 er det et 6-årskrav.

 

Hvilke ydelser rammes af opholdskravet?
Hvis du skal have en af følgende ydelser, skal du opfylde opholdskravet:

  • Dagpenge til lønmodtagere og selvstændige.

  • Dagpenge til dimittender, undtagen IGU-dimittender (integrationsgrunduddannelsen).

  • Feriedagpenge.

  • Ressourceforløbsydelse, ledighedsydelse til fleksjobvisiterede og fleksløns-tilskud.

  • Sygedagpenge, hvis du bliver syg uden at have arbejdet mindst 240 timer inden for de sidste 6 måneder og i mindst 5 af disse måneder har arbejdet mindst 40 timer i hver måned.

  • Barselsdagpenge, hvis du ikke forinden har arbejdet mindst 160 timer inden for de sidste 4 måneder og i mindst 3 af disse måneder har arbejdet mindst 40 timer hver måned.

  • Du mister ret til løn under barsel, hvis din arbejdsgiver ifølge overenskomst eller ansættelsesaftale ikke har pligt til at betale løn under barsel i det omfang, han ikke kan få refusion.

  • Udbetaling fra vores tillægsforsikring er betinget af, at du har ret til dagpenge. Har du ikke ret til dagpenge, fordi du ikke opfylder opholdskravet, har du derfor heller ikke ret til tillægsforsikringen.

Efterlønsordningen
Retten til at få et efterlønsbevis, gå på efterløn eller få skattefri præmie berøres ikke af opholdskravet. Dog kan du miste retten til seniorjob og efterløn, hvis du bliver ledig i en sen alder og ikke har dagpengeret, fordi du ikke opfylder opholdskravet.

Oplysningerne i CPR-registreret er afgørende
I forhold til ophold her i riget, skal vi som udgangspunkt lægge vægt på dine adresseoplysninger i Det Centrale Personregister (CPR).

 

Du kan selv undersøge, hvordan dine registreringer i CPR ser ud ved at logge ind på borger.dk med dit NemID.

 

Hvis du har haft bopæl på Færøerne
Bopæl på Færøerne dokumenterer du ved at sende os udskrift fra det færøske folkeregister.

 

Hvis du har haft bopæl i et andet EØS-land eller Schweiz
Bopæl i et andet EØS-land eller Schweiz dokumenteres ved, at vi beder myndighederne i det andet land om oplysningerne.

Mens vi venter på deres svar, kan vi udbetale ydelser med forbehold i op til et halvt år, hvis du på anden vis kan dokumentere opholdet . Du bør derfor sikre dig dokumentation for dit ophold, fx lejekontrakt, flybilletter og lignende.

 

Undtagelser fra opholdskravet
I nedenstående situationer tæller perioden i udlandet ikke med som ophold i udlandet:

  • Hvis du er udsendt til arbejde i udlandet for en dansk arbejdsgiver eller ansat i et dansk firmas filial eller datterselskab, som det danske moderselskab har bestemmende indflydelse på.

  • Hvis du har taget en kompetencegivende uddannelse uden for EØS, og du havde bopæl og ophold i Danmark umiddelbart før uddannelsen.

  • Hvis du har haft hyre på dansk skib, dvs. skibe, der er registreret i DIS, DAS eller FTJ samt skibe, der ikke er registreringspligtige, men som anses for danske efter søloven.

  • Hvis du er i udlandet som beskæftiget i dansk interesse.

  • Forskere er på visse betingelser undtaget.

  • Medfølgende partnere er på visse betingelser undtaget.

  • Ophold i udlandet før 18-årsdagen sidestilles med ophold i Danmark, hvis du opholdt dig i Danmark i syv år ud af dine første 18 leveår, eller hvis du boede i udlandet med en forælder, der var omfattet af en af undtagelserne.

Du er kun omfattet af en undtagelse, hvis du kan dokumentere det.

 

Brexit

Storbritannien ophører med at være et EU-land den 29. marts 2019, og det vides endnu ikke, om der bliver overgangsregler i forhold til arbejdsløshedsforsikring. Gør der ikke det, vil ophold i Storbritannien efter denne dato ikke tælle med i forhold til opholdskravet, medmindre du opfylder en undtagelse som nævnt ovenfor.

 

Har du brug for vejledning? 
Hvis du er i tvivl om hvorvidt du opfylder opholdskravet, kan du kontakte os for at få konkret vejledning. 

Skriv til os

Er du selvforskyldt ledig?

 

Har du selv sagt dit job op? Så kan du godt få dagpenge. Det gælder dog, at du skal have en ’gyldig grund’ til at opsige din stilling for at overgå direkte til dagpenge.

Har du ikke en gyldig grund for at opsige din stilling, får du en karantæne på 111 timer – svarende til tre uger – før du kan få udbetalt dagpenge.

Det er derfor Ledernes anbefaling, at du kontakter os, hvis du overvejer at opsige din stilling, så vi kan rådgive dig om, hvad der er bedst for dig i din situation.

Kontakt os her

Hvornår er du selvforskyldt ledig?

Du er selvforskyldt ledig, hvis du primært selv er årsag til opsigelsen. 

Du er også selvforskyldt ledig, hvis du accepterer et for kort opsigelsesvarsel og dermed ikke får løn i den periode, du har ret til i din kontrakt. Husk derfor altid at sikre dig det rigtige varsel, og at få begrundelsen for din opsigelse på skrift fra din arbejdsgiver.

Læs mere om reglerne for opsigelse

Har du selv sagt op uden en gyldig grund, er du også selvforskyldt ledig og får de 111 timers karantæne. Siger du derimod op med gyldig grund, slipper du for karantæne. De gyldige grunde fremgår af dagpengereglerne og kan for eksempel være: 

Helbred
Hvis du kan fremvise dokumentation fra en læge om, at du af helbredsmæssige årsager ikke kan udføre dit arbejde. Du skal dog først forsøge at finde et andet job på din arbejdsplads. Reglen gælder også, hvis det er et job eller en aktivitet, som du udfører i forbindelse med din jobplan.

Ægtefælleflytning 
Hvis din ægtefælle eller samlever flytter for at overtage et arbejde af mere end fem ugers varighed eller for at påbegynde/fortsætte en uddannelse af mindst 1,5 års varighed. Det er et krav, at din opsigelse kommer senest et år efter, din ægtefælle eller samlever er flyttet. 

Se hvilke konkrete betingelser, der skal være opfyldt, for at du kan modtage dagpenge efter at have opsagt dit job: 

Læs mere i bekendtgørelsen

 

Hvis du er selvforskyldt ledig flere gange
Hvis du er selvforskyldt ledig to gange inden for 12 måneder, mister du retten til dagpenge. Det vil sige, at du først får mulighed for at modtage dagpenge igen, når du har haft 300 timers arbejde inden for tre sammenhængende måneder. Du skal have udført arbejdet på almindelige løn- og ansættelsesvilkår.

Fritstilling og dagpenge
Hvis du bliver fritstillet, kan du ikke modtage dagpenge, fordi du har krav på løn. Hvis du får arbejde hos en anden arbejdsgiver i fritstillingsperioden, skal de ekstra arbejdstimer afspadseres, inden du kan få dagpenge.

Fratrædelsesgodtgørelse
Hvis du bliver opsagt, har du i visse tilfælde krav på at få udbetalt en fratrædelsesgodtgørelse. Du får så typisk løn for hele din opsigelsesperiode og en fratrædelsesgodtgørelse oveni. Fratrædelsesgodtgørelsen medfører ikke fradrag i dine dagpenge, da der ikke er tale om løn. Hvis du derimod aftaler, at du kun får løn for en del af dit opsigelsesvarsel og en fratrædelsesgodtgørelse oveni, vil godtgørelsen blive betragtet som løn, da den i princippet dækker en del af opsigelsesperioden. Det vil sige, at du først kan få dagpenge efter udløbet af dit opsigelsesvarsel.

Eksempel: Du har ret til seks måneders opsigelse. Du aftaler, at du fratræder efter tre måneder og får en fratrædelsesgodtgørelse på fire måneders løn. Du vil tidligst kunne få dagpenge ved udløbet af de seks måneder. Den sidste del af fratrædelsesgodtgørelsen, svarende til en måneds løn, kan du beholde uden konsekvenser for dagpengene. 



 

Er du selvstændig?

Er du selvstændig, skal du være ophørt med virksomheden, før du kan modtage dagpenge. Vil du vide mere om retten til dagpenge som selvstændig? Du kan læse mere om retten til dagpenge som selvstændig i pjecerne her, og du er også altid velkommen til at kontakte os for personlig rådgivning.

Om ret til dagpenge, når du driver selvstændig virksomhed

Om ophør med selvstændig virksomhed

Du er også altid velkommen til at kontakte os for personlig rådgivning til netop din situation, hvis du har selvstændig virksomhed.

Kontakt A-kassen LH (husk login)

Du kan også læse meget mere om dagpenge og selvstændig virksomhed på Virksoms hjemmeside Virksom.dk. Virksom er Ledernes søsterorganisation, som er målrettet selvstændige medlemmer.

Læs mere på Virksom.dk

Er du nyuddannet?

Som nyuddannet kan du som hovedregel få dagpenge en måned efter, at du har afsluttet din uddannelse. Det kræver blot, at du:

  • Bliver optaget i A-kassen senest to uger efter uddannelsens afslutning

  • Tilmelder dig som ledig i dit jobcenter på din første dag som ledig.

  • Opfylde opholdskravet

  • Derudover skal du udfylde en ledighedserklæring (som nyuddannet).

Udfyld ledighedserklæring

Hvor meget får jeg i dagpenge?
Din dagpengesats afhænger af, om du er forsørger for et eller flere børn eller ej.

Hvis du har forsørgelsespligt over for et eller flere børn, vil du få dagpenge med en sats på 15.470 kroner per måned (82 procent af den maksimale dagpengesats). Hvis du ikke har forsørgelsespligt, vil du få dagpenge med en sats på 13.489 kroner per måned (71,5 procent af den maksimale dagpengesats). Tallene gælder for 2019.

Du har forsørgelsespligt, hvis du har et barn under 18 år, som opholder sig i Danmark.

Du kan få beregnet en dagpengesats, når du har afsluttet et beskæftigelsesforhold og fået indberettet indtægt i mindst 3 måneder inden for de seneste 24 måneder. Arbejdet skal ligge efter uddannelsens afslutning. Du kan tidligst få udbetalt dagpenge med en beregnet sats, når du har haft ret til dagpenge i seks måneder. Du vil kun få udbetaling med den beregnede sats, hvis den giver dig ret til en højere sats.

Læs mere om satser

Allerede medlem af en a-kasse?
Hvis du har været medlem af en a-kasse under uddannelsen, kan du vælge at beholde dine nuværende rettigheder i stedet for at få ret til dagpenge på baggrund af din uddannelse. Det kan måske betale sig, hvis du tidligere har fået beregnet en dagpengesats, som er højere end dimittendsatsen. Vær opmærksom på, at du ved at vælge nuværende rettigheder kun har ret til dagpenge i det antal uger, du har tilbage af din dagpengeperiode eller referenceperiode. Hvis du vælger dimittendrettigheder, betyder det, at du starter forfra i en ny dagpengeperiode på 104 uger, men til den lave dagpengesats. Kontakt os og hør, om du stadig har rettigheder tilbage fra en tidligere dagpengeperiode.

Spørg os om dagpenge

Kontakt os i god tid
For at være berettiget til dagpenge en måned efter, du har afsluttet din uddannelse, skal du søge om optagelse i A-kassen senest to uger efter uddannelsens afslutning. Hvis du har været medlem af en a-kasse under uddannelsen, skal vi have modtaget din ansøgning om dagpenge senest to uger efter uddannelsens afslutning, for at du har ret til dagpenge efter uddannelsens afslutning. Derudover skal du være tilmeldt som ledig på Jobnet.dk fra din første ledige dag. 

Meld dig ind i A-kassen LH

Se, hvordan du melder dig ledig

Fuldtids- eller deltidsforsikret?

Som medlem af A-kassen kan du enten være fuldtids- eller deltidsforsikret. Det har blandt andet betydning for, hvor meget du kan få udbetalt i dagpenge.

  • Hvis du arbejder mere end 30 timer om ugen, skal du være fuldtidsforsikret i A-kassen
  • Hvis du arbejder højest 30 timer om ugen, kan du vælge, om du vil være fuldtids- eller deltidsforsikret

Betydning for rådighed

Er du fuldtidsforsikret og ledig, skal du stå til rådighed for arbejde i 37 timer om ugen. Er du deltidsforsikret og ledig, skal du stå til rådighed for arbejde i 30 timer om ugen.

Læs mere om rådighed

Betydning i forhold til krav om indkomst for optjening af ret til dagpenge
Hvis du er fuldtidsforsikret i A-kassen, skal du have tjent 233.376 kroner inden for de seneste tre år, mens du har været medlem af en a-kasse. Du kan dog højst tælle 19.448 kroner med per måned. Deltidsforsikrede skal have tjent 155.580 kroner og kan højst tælle 12.965 kroner med per måned. Tallene gælder for 2019.

Læs mere om krav om indkomst i det øverste punkt på denne side
 

Betydning i forhold til genoptjening af en ny dagpengeperiode
Du kan genoptjene retten til en ny dagpengeperiode, når du som fuldtidsforsikret har arbejdet 1924 timer, som du har fået løn for, og som du ikke har brugt til at forlænge en gældende dagpengeperiode med. Som deltidsforsikret skal du have arbejdet 1258 timer.

Læs mere om genoptjening af ny dagpengeperiode 

G-dage

Når du har været ansat som lønmodtager og fået løn i 74 timer inden for fire uger, har din arbejdsgiver pligt til at betale for dine to første ledighedsdage (også kaldet G-dage).
Betalingen af G-dage er som udgangspunkt et mellemværende mellem dig og din arbejdsgiver. Men vi kan hjælpe med at inddrive pengene, hvis det bliver nødvendigt. Din arbejdsgiver har en frist på to lønudbetalinger, før de skal betale for G-dagene. Hvis du er månedslønnet, betyder det, at der skal gå to måneder, før du kan bede os om hjælp. Er du 14-dageslønnet, skal der gå en måned.

Arbejder du i ét EØS-land men bor i et andet?

Hvis du bor i ét EØS-land, men arbejder i et andet, er du grænsearbejder. Her gælder der særlige regler. Du skal for eksempel være medlem af arbejdsløshedsforsikringen i det land, hvor du arbejder. Men hvis du bliver ledig, skal du søge om dagpenge i det land, hvor du bor, og derfor også være arbejdsløshedsforsikret dér. Det er vigtigt, at du er forsikret i det rigtige land fra starten, da du ellers kan miste retten til dagpenge og efterløn mv.

Hvis du er statsborger i et land uden for EØS
Arbejder du i et ikke-nordisk EØS-land, er du her i landet ikke omfattet af EØS-reglerne på grund af det danske retsforbehold. Du skal derfor fortsat være medlem her i Danmark, hvis du vil bevare din ret til danske dagpenge med videre. Det gælder også, selvom du automatisk bliver medlem i det andet land.

Men du skal også være opmærksom på, at ophold i ikke-nordiske EØS-lande ikke sidestilles med ophold i Danmark i forhold til opholdskravet, medmindre du opfylder en undtagelse, fx fordi du var udsendt af en dansk arbejdsgiver.

Se, hvilke lande der er i EU/EØS

Hvis du skal arbejde i Sverige, kan du læse mere om, hvornår du kan blive arbejdsløshedsforsikret dér, og hvordan du bliver det på Norden.org

Læs mere om at arbejde i Sverige
Hvis du skal arbejde i Tyskland, kan du læse mere om, hvornår du kan blive arbejdsløshedsforsikret dér, og hvordan du bliver det på Pendlerinfo.org

Læs om at arbejde i Tyskland

Hvis du bliver helt ledig
Hvis du som grænsearbejder bliver helt ledig, skal du have dagpenge fra det land, hvor du bor og stå til rådighed for arbejdsmarkedet der. Derfor er det en god idé allerede i opsigelsesperioden at kontakte arbejdsformidlingen og arbejdsløshedsforsikringen, hvor du bor, så du kan få den rigtige vejledning omkring dagpenge m.m. Selvom EØS-reglerne giver mulighed for at overføre forsikrings- og arbejdsperioder fra ét EØS-land til et andet, kan reglerne være meget forskellige i de enkelte lande. Du kan vælge også at stå til rådighed for arbejdsmarkedet i det tidligere arbejdsland, hvis du ønsker det.

Hvis du i arbejdsperioden vender hjem sjældnere end en gang om ugen og ønsker at blive i arbejdslandet, når du bliver fuldt ledig, kan du få dagpenge i arbejdslandet.

Hvis du bliver delvist ledig
Du skal ansøge om dagpenge i det land, hvor du arbejder, hvis du bliver delvist ledig. Du er delvist ledig, hvis du eksempelvis skal have feriedagpenge eller har deltidsarbejde. 

Læs mere om ophold i udlandet og dagpenge

Kontakt os

Ring til os

Vi sidder klar til at hjælpe dig alle hverdage fra kl. 8-17 (fredag kl. 8-16) på tlf. 3283 3283

Opdateret: 14.08.2019