
Ulrik Frese
Ulrik Frese har siden 2008 varetaget en bred vifte af funktioner i Lederne, fra juridisk konsulent til afdelingschef, og har opbygget en ekspertise inden for a-kasselovgivningen og de politiske perspektiver på området.
Når du rejser til udlandet for at arbejde, er det vigtigt, at du er arbejdsløshedsforsikret i det rigtige land. Ellers kan du miste din ret til dagpenge.

Ulrik Frese har siden 2008 varetaget en bred vifte af funktioner i Lederne, fra juridisk konsulent til afdelingschef, og har opbygget en ekspertise inden for a-kasselovgivningen og de politiske perspektiver på området.
Når du rejser til udlandet for at arbejde, skal du være opmærksom på, om du skal arbejdsløshedsforsikres i det land, hvor du arbejder. Det gælder både ved udstationering eller en lokal ansættelse i udlandet.
Det er vigtigt, at du er forsikret i det rigtige land, ellers kan du miste din ret til dagpenge.
Der gælder forskellige regler, alt efter hvilket land du rejser til, og hvilket statsborgerskab du har. Der skelnes mellem de såkaldte EØS-lande og lande uden for EØS-samarbejdet - og der er særregler om Storbritannien og Færøerne.
Hvis du arbejder i et andet EØS-land eller i Storbritannien, skal du som hovedregel arbejdsløshedsforsikres i det land, hvor du arbejder.
Når du er blevet arbejdsløshedsforsikret i det EØS-land, hvor du arbejder, skal du melde dig ud af Lederne A-kasse. Vent med at melde dig ud, til du er helt sikker på, at du er blevet arbejdsløshedsforsikret i arbejdslandet.
Her er andre vigtige regler om arbejdsløshedsforsikring, når du skal arbejde i et andet EØS-land:
Her kan du se et overblik over EØS-lande

Er du grænsearbejder og arbejder i et EØS-land, men bor i et andet? Så skal du som hovedregel arbejdsløshedsforsikres i det land, hvor du arbejder.
Hvis du skal arbejde i et land uden for EØS-samarbejdet, kan du fortsætte med at være medlem hos os her i Lederne A-kassen, i Danmark. Det gælder dog ikke, hvis du skal bo og arbejde i Storbritannien.
Det er vigtigt, at du gemmer din kontrakt og dine lønsedler til dokumentation, hvis du skal på dagpenge, når du vender hjem.
Det gælder både for lønmodtagere og selvstændige, at det er vigtigt at være arbejdsløshedsforsikret i det rigtige land, når du arbejder i udlandet. Ellers kan du miste din ret til dagpenge.
Her er de vigtigste regler, hvis du er selvstændig og skal arbejde i udlandet:
Se reglerne for dagpenge, når du er vendt hjem fra job i udlandet
Hvis du arbejder på et skib, der fører et andet EØS-lands flag – og din arbejdsgiver ikke er dansk – skal du være forsikret i flaglandet, og melde dig ud af a-kassen her hos os.
I alle andre situationer kan du bevare medlemskabet her hos os i Lederne A-kasse.
Arbejder du på et fly, skal du være forsikret i det land, hvor dine tjenester starter og slutter. Eksempel: Hvis du fx bor i Danmark, men starter og slutter dine vagter i Malmøs lufthavn, skal du være forsikret i Sverige.

Ulrik Frese har været ansat i Lederne siden 2008 og har varetaget lang række funktioner i spændet fra juridisk konsulent til afdelingschef.
Ulrik har mange års erfaring med det juridiske arbejde med især a-kasselovgivningen, men også den politiske vinkel på disse områder, og han har blandet andet repræsenteret Lederne i eksterne udvalg og arbejdsgrupper herom.