Tag en erhvervsuddannelsemens du er på dagpenge

Det er din kommune, der betaler for uddannelsen, og du modtager dagpenge, imens du uddanner dig.

Ulrik-Frese_800x450
Indhold revideret af

Ulrik Frese

Vicedirektør for A-kasse, Rådgivning, Medlemskab & Lønsikring

Ulrik Frese har siden 2008 varetaget en bred vifte af funktioner i Lederne, fra juridisk konsulent til afdelingschef,  og har opbygget en ekspertise inden for a-kasselovgivningen og de politiske perspektiver på området.

Senest opdateret 8. juli 2026

Du kan tage en erhvervsuddannelse eller en del af en erhvervsuddannelse, imens du er på dagpenge.

Det er også det, der kaldes et tilbud om uddannelsesløft. Det er din kommune, der betaler for uddannelsen, og du modtager dagpenge, imens du uddanner dig.

Du får normalt udbetalt 80 procent af din dagpengesats. Du kan få udbetalt 110 procent af din dagpengesats, hvis du starter på en uddannelse, hvor der er særligt gode jobmuligheder (undersøg mulighederne sammen med din kommune).

Imens du deltager i uddannelsen, skal kommunen fritage dig fra at søge jobs. Du skal dog stadig komme til samtaler med os og kommunen og have et aktivt og søgbart CV.

Betingelserne for at tage en erhvervsuddannelse er forskellige alt efter din situation, men disse er fælles:

  • Du skal være på dagpenge
  • Du skal være fyldt 30 år
  • Du skal være ufaglært eller faglært med en forældet uddannelse
  • Du skal kunne gennemføre fire femtedele af uddannelsen inden for din dagpengeperiode (linker til siden for dagpengeperiode). Hvis du ikke kan nå det, skal du gennemføre den resterende del af uddannelsen på almindelige vilkår, fx på SU, og uden dagpenge
  • Du skal opfylde de almindelige krav til optagelse på en erhvervsuddannelse for voksne

Læs mere om optagelse på erhvervsuddannelser

Læs mere om uddannelser med særligt gode jobmuligheder

Sådan søger du

Når du har fundet en erhvervsuddannelse, du gerne vil tage, skal du søge om lov til at tage uddannelsen samtidig med at du modtager dagpenge.

Det er din kommune, der skal godkende, at du deltager på uddannelsen. Henvend dig så tidligt som muligt til din kommune, for at få rådgivning om dine muligheder.

Når din uddannelse er godkendt af kommunen, får vi automatisk besked.

Kontakt din kommune på jobnet.dk

Dagpenge hosLederne A-kasse

Mere om dagpenge

Mnd_snakker_article-card_576x324

6 ugers jobrettet uddannelse

Du kan få en 6-ugers jobrettet uddannelse, imens du modtager dagpenge.

Kvinde_arbejder_med_kojern_article-card_576x324

Efteruddannelse under 20 timer om ugen

Du har mulighed for at deltage i efteruddannelse og andre uddannelser, imens du modtager dagpenge.

Kvinde_paa_gaden_smiler_article-card_576x324

Sådan søger du om dagpenge

For at søge dagpenge hos din a-kasse, skal du melde dig ledig hos jobnet.dk. Se, hvordan du søger dagpenge trin for trin.
Ulrik-Frese_800x450
Indhold revideret af

Ulrik Frese

Vicedirektør for A-kasse, Rådgivning, Medlemskab & Lønsikring

Ulrik Frese har været ansat i Lederne siden 2008 og har varetaget lang række funktioner i spændet fra juridisk konsulent til afdelingschef.

Ulrik har mange års erfaring med det juridiske arbejde med især a-kasselovgivningen, men også den politiske vinkel på disse områder, og han har blandet andet repræsenteret Lederne i eksterne udvalg og arbejdsgrupper herom.