Sådan får du en god LinkedIn-profil

Videoinstruktionerne henvender sig til dig, der netop har oprettet en LinkedIn-profil og således er ny bruger på den erhvervsorienterede sociale platform eller allerede har en profil, som du ikke har vedligeholdt og ajourført i længere tid.

Formålet er trin for trin at gennemgå, hvordan du opbygger en god LinkedIn-profil og at give dig tips og anbefalinger, så du styrker de forskellige sektioner i din LinkedIn-profil.

Forudsætninger
Inden du går i gang, skal du oprette dig som bruger på LinkedIn.

Udbytte
Når du har fulgt alle videoinstruktioner og ajourført din profil, vil du have det, LinkedIn kategoriserer som en ”stjerneprofil”.

Anbefaling
Vi anbefaler, at du ser videoerne i numerisk orden, da de trin for trin følger opbygningen af en stjerneprofil.

1. Introduktion til din personlige profil

Varighed: 3:39 min.

Generel introduktion til opbygningen og indholdet af din personlige profil.

2. Indsæt et profilbillede

Varighed: 3:05 min.

Hvordan indsætter du et billede på din profil? Hvad er et godt profilbillede?

3. Indsæt et baggrundsbillede

Varighed: 3:44 min.

Gør din profil mere personlig med et skræddersyet baggrundsbillede.

4. Lav en personlig overskrift

Varighed: 2:47 min.

Hvordan kan du redigere i din overskrift? Du får desuden gode idéer til indhold.

5. Lav en personlig profiltekst

Varighed: 4:02 min.

Tilføj et ”Om-afsnit” til din profil. Du får også gode idéer til opbygning og indhold.

6. Opdatér din erhvervserfaring

Varighed: 4:29 min.

Tilføj din erhvervserfaring. Du får også idéer til sammenhæng til overskrift og din profiltekst.

7. Tilføj uddannelse

Varighed: 2:06 min.

Opdatér profilen med din uddannelse.

8. Tilføj kompetencer og anerkendelser

Varighed: 5:04 min.

Udvælg relevante kompetencer, og tilføj dem til din profil.

9. Redigér URL og offentlig profil

Varighed: 2:56 min.

Personalisér din URL, og gør din offentlige profil synlig.

10. Tilføj profil på et andet sprog

Varighed: 3:52 min. 

Har du behov for en LinkedIn-profil på mere end et sprog, kan du tilføje et andet sprog.