Barsel for LGBT+-familier

Du skal være forælder - stort tillykke!

Når du bliver forælder, har du ret til 24 ugers orlov fra jobbet. 11 af de 24 uger er øremærket mor og far/medmor, de sidste 13 uger er ikke øremærkede og kan derfor overføres til den anden forælder.

Forstå de nye barselsrettigheder 2024 for LGBT+-familier og soloforældre

Som forælder I en LGBT+-familie har du mulighed for at dele de 13 uger med sociale forældre, hvis de opfylder kravet om beskæftigelse, altså er i arbejde eller medlem af en a-kasse.

Derudover er overdragelsen betinget af, at du som juridiske forælder gerne vil overdrage sin barsel. Det betyder, at den sociale forælder ikke har ret til at få overført barselsorlov.

Sociale forældre er personer, som er tæt på barnet uden at være juridisk forælder til barnet. Det kan fx være:

  • En ægtefælle til den juridiske forælder
  • En samlever med den juridiske forælder, hvor I har været i et ægteskabslignende forhold i mindst 2 år
  • En kendt donor
  • En ægtefælle til kendt donor
  • En samlever med den kendte donor, hvor I har været i et ægteskabslignende forhold i mindst 2 år

De ikke-øremærkede orlovsuger kan deles mellem de to juridiske forælde og op til to sociale forældre.

Prøv Ledernes barselsberegner

Hvem er LGBT+-familier?

LGBT+-familier er familier med børn, hvor forældrene danner par med en af samme køn og hvor det er tiltænkt, at flere kan have en forældrelignende relation til barnet. Det kan fx være en kendt donor og dennes ægtefælle eller samlever.

Har du spørgsmål til din barsel?

Vores eksperter sidder klar til at hjælpe dig alle hverdage fra kl. 8-17 (fredag kl. 8-16) på telefon 3283 3283. Du kan også skrive til os på Mit Lederne.