Mit Lederne

LEDELSE i DAG – november 2019

Fem fagbøger du bør glæde dig til i 2020

Som altid er der spændende ledelsesbøger på vej. Her er fem af de særligt spændende, som du kan se frem til i 2020. De er alle fra Harvard Business Review Press og skrevet af førende ledelseseksperter og -tænkere.

claus mossbeck, lederne, ledelse i dag, harvard, hbr, anbefaling

DEN STØRSTE TRUSSEL MOD DANSK ERHVERVSLIV

Ifølge Dansk Industri står erhvervslivet over for den største trussel nogensinde: Hacker-angreb. Mærsk tabte ifølge eget udsagn over to milliarder kroner i løbet af ganske få måneder – og Demant har lige tabt 500-600 millioner kroner på blot en måned. Hvad skal man gøre som leder? Her kommer svaret!

A Leader’s Guide to Cybersecurity: Why Boards Need to Lead – and How to Do It


Af Thomas J. Parenty og Jack J. Domet


Udgivelsesdato: 3. december 2019

Hvad er dit problem?

Går du også direkte i løsningsmode? Så stop op engang, for måske er du i gang med at løse det forkerte problem. Dansk-amerikaneren Thomas Wedell-Wedellsborg har lavet en interaktiv guide til, hvordan du – ved at redefinere problemet – kan finde helt nye løsninger.

What’s Your Problem? To Solve Your Toughest Problems, Change the Problems You Solve


Af Thomas Wedell-Wedellsborg


Udgivelsesdato: 17. marts 2020

Michael Porter redder USA’s demokrati

Ifølge Harvard-professor Michael Porter (jeps, han lever skam endnu og har fortsat masser at byde ind med), fungerer politik ligesom alle mulige andre brancher. Og ligesom de andre brancher, handler strategi i politik lige så meget om, hvad man ikke vil gøre, som hvad man vil gøre. Kan Michael Porter redde det amerikanske demokrati? Vi får se til maj.

The Politics Industry: How Political Innovation Can Break Partisan Gridlock and Save Our Democracy


Af Katherine Gehl & Michael Porter


Udgivelsesdato: 19. maj 2020

Dit ego er din største fjende

Harvard-professor Frances Frei blev indsat i ledelsen for Uber og bestyrelsen for WeWork, efter stifternes storhedsvanvid fik mediemøllen i selvsving og investorerne til at løbe skrigende bort. Nu har hun skrevet bogen, som vil redde din virksomhed fra selvoptagede ledere.

Unleashed: The Unapologetic Leader’s Guide to Empowering Everyone Around You


Af Frances Frei & Anne Morriss


Udgivelsesdato: 2. juni 2020

Nedlæg bureaukratiet

Ifølge den legendariske London Business School-professor Gary Hamel, er bureaukrati den største trussel, som moderne organisationer står over for. Den nedbryder menneskets drivkraft og tynger os unødigt. Så hvordan genopfinder vi organisationen? Gør som den kinesiske elektronikgigant Haier, der nedlagde 10.000 mellemlederstillinger, og som har startet tusindvis af interne virksomheder, hvor løn og udbytte følges ad.

Humanocracy: Creating Organizations as Amazing as the People Inside Them


Af Gary Hamel & Michele Zanini


Udgivelsesdato: 9. juni 2020

Om forfatteren

Claus Mossbeck er formand for Tatarklubben, der inviterer førende internationale forfattere fra Harvard Business Review til at holde oplæg for chefer og direktører fra store danske brands. Idéen er at forene akademikere og erhvervsliv.

LÆS DENNE MÅNEDS ARTIKLER

Vil du have mere indhold som dette?

Ledelse i Dags nyhedsbrev

Modtag artikler, videoer og nyheder fra Ledelse i Dag direkte i din indbakke 10 gange om året.