Sygdom

Du har ret til løn under fravær ved sygdom. Du har pligt til at orientere din arbejdsgiver om din sygemelding. Du skal som udgangspunkt melde din sygemelding til din arbejdsgiver tidligst muligt på første sygedag.

Reglerne for sygemelding vil i de fleste tilfælde findes i personalehåndbogen i virksomheden eller fremgå af din ansættelseskontrakt. Din arbejdsgiver kan kræve dokumentation for din sygemelding. Du kan læse mere om dokumentation af din sygemelding nedenfor.

Giver du ikke din arbejdsgiver besked om dit fravær ved sygdom, har din arbejdsgiver ret til at trække dig i løn eller i værste fald kan dit fravær blive betragtet som ulovlig udeblivelse.

Det skal du være opmærksom på
Hvis din sygdom skyldes, at du forsætlig har pådraget dig den, eller du har udvist grov uagtsomhed, har du ikke ret til fravær med løn. En skade på grund af spirituspåvirket kørsel er eksempelvis pådraget ved en groft uagtsom handling.

Er du i tvivl om dine rettigheder?
Hvis du er i tvivl om dine rettigheder, er du meget velkommen til at kontakte os.

Kontakt Lederne for juridisk rådgivning

Får du ikke sædvanlig løn under din sygdom, eller er du blevet syg, mens du er ledig, kan du ansøge om sygedagpenge hos din kommune.

Læs mere om dagpenge under sygdom

Når du er fraværende på grund af sygdom, har din arbejdsgiver ret at til bede om dokumentation for din sygemelding. Der er forskellige former for dokumentation afhængig af din situation. Hvis du ikke kan dokumentere din sygemelding med den efterspurgte dokumentation, kan din arbejdsgiver i værste fald betragte dit fravær som ulovlig udeblivelse. Ulovlig udeblivelse medfører blandt andet, at din arbejdsgiver kan bortvise dig, hvorved du fra bortvisningstidspunktet og fremefter blandt andet mister din løn.

Tro- og loveerklæring
Fra din første sygedag med fravær kan din arbejdsgiver kræve, at din sygemelding dokumenteres skriftligt i form af en tro- og loveerklæring. Din arbejdsgiver kan kræve at have tro- og loveerklæringen i hænde fra din anden fraværsdag. Det er din arbejdsgivers ansvar, at du får udleveret en erklæring, og det er dit ansvar at udfylde erklæringen og returnere den til din arbejdsgiver.

Mulighedserklæring
Din arbejdsgiver kan ved både kortvarig, gentagende og langvarig sygdom bede om en mulighedserklæring, som dels skal udfyldes af dig og din arbejdsgiver, dels af din læge.

Første del af mulighedserklæringen skal du udfylde i fællesskab med din arbejdsgiver. Din arbejdsgiver skal indkalde dig til en samtale om erklæringen med et rimeligt varsel, og din arbejdsgiver skal tage hensyn til din helbredstilstand. Du har mødepligt til samtalen, men hvis du på grund af sygdom ikke kan møde op, skal I holde samtalen telefonisk.

Herefter skal anden del udfyldes af din læge, der giver en lægefaglig vurdering af, hvad du og din arbejdsgiver er blevet enige om.

Det er din arbejdsgiver, der skal betale mulighedserklæringen.

Læs mere om mulighedserklæringen på Star.dk

Download mulighedserklæring fra Star.dk (pdf)

Friattest
Ud over mulighedserklæringen har din arbejdsgiver mulighed for at bede om en friattest som dokumentation for dit fravær. Friattesten er en lægefaglig dokumentation for, at du er uarbejdsdygtig i relation til dit arbejde. Det er din læge, der udsteder friattesten. Din arbejdsgiver kan kun bede om en friattest, så længe du er fraværende.

Det er din arbejdsgiver, der skal betale friattesten.

Varighedserklæring
Hvis du er syg i mere end 14 dage, har din arbejdsgiver ifølge Funktionærloven ret til at bede om uddybende oplysninger om, hvor længe din sygdom fortsat vil vare. Det kan være i form af en erklæring fra enten din læge eller en speciallæge, du selv vælger.

Du er forpligtet til at fremskaffe varighedserklæringen så hurtigt som muligt. Hvis din arbejdsgiver har fastsat en tidsfrist for at modtage erklæringen, skal du så vidt muligt overholde den. Men da der ofte er lang ventetid hos speciallæger, vil det dog ikke altid være muligt at overholde fristen. Du er i den situation forpligtet til at give din arbejdsgiver besked om, hvornår han eller hun kan forvente at få erklæringen.

Der kan være mange årsager til, at du bliver sygemeldt. Reglerne for sygemelding er de samme, ligegyldig om der er tale om almindelig sygdom fx influenza eller kritisk sygdom fx hjertesygdom eller kræft. Ved kritisk sygdom anbefaler vi dog, at du undersøger, om du er forsikret hos dit pensionsselskab eller via din ulykkesforsikring.

Står du overfor at skulle sygemeldes, eller er du allerede sygemeldt, er der en række ting, du skal være opmærksom på.

Læs mere i vores FAQ om sygemelding

Er du syg i en længere periode, skal din arbejdsgiver indkalde dig til en personlig samtale inden fire uger fra din første sygedag. Til sygesamtalen skal I tale om, hvordan og hvornår du kan vende tilbage til arbejdet.

Hvis du er i en opsagt stilling og fratræder inden for otte uger efter den første sygedag, har din arbejdsgiver dog ikke pligt til at indkalde en sygesamtale.

Fastholdelsesplan
Hvis du er syg, og det ikke forventes, at du kan vende tilbage til dit arbejde inden otte uger fra din første sygedag, kan du i samarbejde med din arbejdsplads udarbejde en fastholdelsesplan. Planen er et værktøj, som du og din arbejdsgiver kan benytte jer af til at beskrive, hvordan du hurtigst muligt kan vende helt eller delvist tilbage til arbejdet.

Som funktionæransat har de fleste ret til løn på barnets første sygedag og i nogle tilfælde også på anden sygedag.

Retten til løn, hvis dit barn bliver syg, er dog ikke lovsikret. Din arbejdsplads vil derfor ofte have en generel politik om fravær i forbindelse med børns sygdom.

For at sikre dig bedst muligt, anbefaler vi derfor, at du undersøger din arbejdsplads’ politik om fravær.

Hvis der ikke findes generelle regler
Findes der ikke generelle regler på din arbejdsplads, skal din ret til fravær med løn ved børns sygdom fremgå af din ansættelseskontrakt. Hvis det ikke fremgår af din kontrakt, må du i stedet holde fri for egen regning, og efter du skriftligt har aftalt det med din arbejdsgiver.

Hvis du er omfattet af Lederaftalen
Hvis du er ansat i en virksomhed, der er medlem af en arbejdsgiverorganisation under Dansk Arbejdsgiverforening, er du som medlem af Lederne omfattet af Lederaftalen. Når du er det, følger du som udgangspunkt de aftaler og overenskomster, der gælder for de medarbejdere, som du er leder for. Du vil derfor som udgangspunkt være berettiget til løn under fravær ved dit barns sygdom på samme vilkår som dine medarbejdere. Undtagelsen er dog, at hvis du har en specifik aftale om ret til eller ikke ret til fravær i din ansættelseskontrakt, går denne specifikke aftale i din ansættelseskontrakt forud for andre aftaler på virksomheden.

Selvbetalt omsorgsorlov
Hvis dit barn kommer ud for en ulykke eller bliver alvorligt syg, har du i nogle tilfælde ret til fravær fra dit arbejde i 5 dage uden løn.

Du kan læse mere om fravær af familiemæssige årsager her

Din ret til fravær med løn under læge- eller tandlægebesøg afhænger af, om det er et akut opstået problem eller tilbagevendende regelmæssige undersøgelser.

Hvis der er tale om et akut opstået problem, har du ret til fravær med løn under besøgene. Du skal så vidt muligt planlægge besøgene, hvor de er til mindst gene for arbejdsgiveren. Hvis der derimod er tale om regelmæssige besøg hos læge eller tandlæge, har du ikke ret til fravær. Dem skal du derfor planlægge uden for arbejdstiden. Alternativt kan du forsøge at udarbejde en skriftlig aftale med din arbejdsgiver om ret til fravær.

Hvis du er i behandling for barnløshed eller skal have foretaget indgreb med henblik på at behandle barnløshed, er dit fravær lovligt, da det kan betragtes som sygefravær. Under fraværet har du ret til løn. Du skal dog være opmærksom på, at årsagen til barnløshed skal ligge hos dig, før du har ret til fravær med løn.

Du har ret til fravær med løn ved kosmetiske operationer, når en læge vurderer, at operationen er nødvendig. Det kan eksempelvis være, hvis operationen skal afhjælpe vansiring efter en ulykke, eller hvis operationen udføres med henblik på at mindske psykiske eller fysiske lidelser. Er der derimod tale om en operation, der udelukkende har et kosmetisk sigte, har du ikke ret til fravær med løn.

Hvis du bliver syg, er du lovligt forhindret i at holde din ferie. Den ferie, du har til gode, er din erstatningsferie. Din ret til erstatningsferie er dog forskellig afhængig af, om du melder dig syg, før din ferie begynder, eller om du melder dig syg i din ferie. Vi anbefaler, at du hurtigst muligt melder dig syg hos din arbejdsgiver.

Læs mere om dine muligheder og rettigheder, når du bliver forhindret i at holde ferie.

Hvis du bliver forhindret i at holde din ferie

Som funktionær er du omfattet af funktionærloven. En regel i funktionærloven giver din arbejdsgiver mulighed for at opsige dig med forkortet varsel, hvis du inden for en periode på 12 måneder har været syg i 120 dage. Det kaldes 120-sygedages-reglen. De 12 måneder følger ikke et kalenderår, men kan regnes fra hvilken som helst dato i løbet af året.

Det forkortede varsel er på løbende måned plus en kalendermåned. Hvis du eksempelvis bliver opsagt den 4. marts, ophører din opsigelsesperiode 30. april. Du mister således det anciennitetsmæssige varsel.

Der er visse betingelser, der skal være opfyldt, før din arbejdsgiver kan benytte af sig reglen.

• Du og din arbejdsgiver skal skriftligt have aftalt 120-sygedages-reglen mellem jer, eksempelvis i din kontrakt.
• Du skal have modtaget løn i de 120 dage, du har været syg. Sygdom på f.eks. søndage, helligdage og fridage tæller som udgangspunkt med i opgørelsen af de 120 sygedage. Dage, hvor du har været syg på grund af en arbejdsskade, tæller også med i de 120 sygedage. Derimod tæller fravær i forbindelse med graviditet ikke med i de 120 dage. 
• Din arbejdsgiver skal opsige dig umiddelbart efter overskridelsen af de 120 sygedage, og du skal stadig være sygemeldt på det tidspunkt, din arbejdsgiver opsiger dig.

Hvis du bliver opsagt, anbefaler vi, at du lader Lederne gennemgå din opsigelse. Du får svar indenfor 24 timer på hverdage.

Indsend opsigelse

Hvis reglen ikke kan anvendes
Hvis du ikke er omfattet af 120-sygedags-reglen, eller betingelserne ikke er opfyldt, kan du alligevel risikere at blive opsagt på grund af langvarig sygdom. Din arbejdsgiver kan her opsige dig med dit sædvanlige opsigelsesvarsel. Men en opsigelse på grund af sygdom kan også være en usaglig opsigelse. Vi anbefaler derfor, at du lader Ledernes jurister gennemgå din opsigelse.

Indsend opsigelse

Hvis du er offentligt ansat
Offentligt ansatte er som udgangspunkt ikke omfattet af reglen om de 120 sygedage. Den kan dog indgå i din kontrakt. Hvis du er i tvivl, kan du få Ledernes jurister til at gennemgå din kontrakt.

Indsend kontrakt