Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

Læs vores cookiepolitik

Vi lever i en drømmeverden – er det ikke herligt?

16. august 2017

Lederne på Academy of Management 2017 – verdens største konference om ledelse

Af Jesper Dalgaard Pøhler, redaktør på Ledelse i Dag

AOM, 2017, ledelse i dag

Dette års AOM er slut, og det giver mig anledning til at dele den allerbedste nyhed, jeg tog med mig hjem: Forretningsverden er en drømmeverden i ordets mest positive betydning. Der er nemlig en lang række gode initiativer, vi kan lære af fra hele verden.

Her tænker jeg ikke bare på bæredygtighed og sådan noget – men det handler også om det. Næh, jeg tænker på alt det positive, der foregår i diverse virksomheder, uanset om det er gode kundeanmeldelser, vellykkede forandringsprocesser, høj jobtilfredshed hos medarbejdere eller strategiske forsøg på at opfylde FN’s bæredygtighedsmål.

En session om Appreciative Inquiry (AI – ej at forveksle med Artificial Intelligence) mindede mig om, at positiv psykologi stadig er en tillokkende tilgang at anvende for både virksomheder og enkeltpersoner. En anden session om bæredygtige og ansvarlige forretningsideer fra lande som Indien, Filippinerne og Rusland viste, at en forretningsmæssig drømmeverden faktisk allerede er en realitet, og at der er en verdensomspændende og stadigt voksende bevægelse i gang.

Det går aldrig af mode at tænke positivt
I Danmark af luften gået lidt ud af AI og den generelle positive psykologi-ballon. Men hvorfor egentlig? I sessionen afprøvede vi flere øvelser, som alle affødte store smil, taknemmelighed og positive oplevelser. Alligevel virker det som om, at vi har en tendens til at tænke på positiv psykologi som hippieagtig rundkredspædagogik, der hører en utopisk drømmeverden til.

Men AI kan bruges som et strategisk redskab til at skabe positive resultater og glade mennesker. Grundtanken er at finde det, der fungerer, og så gøre mere af det. Det lyder simpelt, men det er et livssyn, der skal etableres, og på vejen dertil skal vi fralægge os vores vaner med at lede efter det, der ikke fungerer, i forsøget på at eliminere det.

Et eksempel, der blev givet i sessionen, er dette: BP (olieselskabet) drev også engang autoværksteder i forskellige byer med en overordnet kundetilfredshed på 79 %. Men hvorfor var de sidste 21 % ikke tilfredse? Hvis man vil finde ud af det, bliver man nødt til at undersøge de dårlige kundeoplevelser, eksempler på dårlig service og de dårligt fungerende værksteder.

I stedet for at følge den sti, valgte BP at se på alle de gode eksempler: Hvad kendetegner de gode kundeoplevelser? Hvem er vores mest tilfredse kunder? Hvad gør dem så tilfredse med vores service? Hvilke værksteder fungerer bedst, og hvordan gør de?

Ved at bruge AI-tilgangen, opdager du alt det, der er godt. Og det er helt sikkert en mere tilfredsstillende oplevelse at lære af alle de gode kundeoplevelser og velfungerende arbejdspladser end at lære fra de dårlige erfaringer. Og det er også nemmere at gøre mere af det, du i forvejen gør godt, end at prøve at stoppe med at gøre de ting, du gør forkert.

Se hvilken drømmeverden, vi lever i
En anden positiv oplevelse på AOM var at høre om nogle af de mange eksempler på gode initiativer fra hele verden. Klimaforandringer, oliespild, skattesnyd, udnyttelse og andre negative historier finder ofte vej til medier, borgere og medarbejdere. Men hvad med alle de gode eksempler fra forretningsverden, der handler om bæredygtig vækst, fair produkter, positive sociale forandringer og lignende?

Forskere fra hele verden fremlagde de gode forretningsideer og indgød både optimisme og håb om en bedre fremtid hos alle deltagerne. Her vil jeg blot fremhæve ét af de mange gode eksempler.

The University of Growth underviser deres studerende i at udvikle bæredygtige virksomheder, der efterlever bæredygtighedsmålene. Processen forløber på denne måde: Først lærer de om FN’s bæredygtighedsmål, og så starter de deres forskning med AI som tilgang. De bliver yderligere opfordret til at få deres forskning publiceret. Til sidst følger en individuel refleksionsperiode, hvorefter de studerende vender tilbage til bæredygtighedsmålene og repeterer hele processen.

Ovenstående proces fører til konkrete produkter og initiativer som fx Lucky Iron Fish. Desuden internaliserer de studerende værdierne og den bæredygtige væksttankegang, som de møder på studiet. Når de rykker videre efter universitetet, vil det derfor være en generation med et bæredygtigheds-mindset, som besætter poster som virksomhedsejere, iværksættere, medarbejdere, undervisere og meget mere.

Ovenstående burde gøre det tydeligt, at der allerede eksisterer en forretningsmæssig drømmeverden. Men den eksisterer som en del af en anden verden. En verden, hvor antallet af klimatrusler stiger. Det var derfor også en lærerig pointe at få med sig, at den voksende bæredygtighedsbevægelse ikke er til for at beskytte naturen. Naturen skal nok klare sig fint uden os. Det stigende fokus på bæredygtig udvikling er til for vores skyld.

Inden for det nuværende paradigme kan individuelle succeser meget vel føre til kollektive nederlag. Men universiteter over hele verden underviser lige nu studerende i holistisk tænkning, empati, mindfulness og integritet. De lærer de studerende at udfordre den traditionelle måde at tænke forretning på. For hvad er en organisations formål? Måske er det ikke økonomisk vækst, men bæredygtig vækst. Måske kan virksomheder fortsat få profit uden at have profitten som endegyldigt mål.

Hvis vi tager de positive AI-briller på, så står det i hvert fald tydeligt, at en organisations formål faktisk godt kan være ’the greater good’. Og mange steder er det allerede tilfældet.

Se artiklen på LinkedIn

Artikler fra AOM 2017