Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

Læs vores cookiepolitik

Mit Lederne

Ledelse i Dag - marts 2019

Bæredygtig præstation er fremtidens ledelse

2019 er skudt i gang, og mange har en ambition om at præstere bedre i det nye år, end de gjorde i det forgangne. Præstere på arbejdet, præstere i familien og nå ja, præstere på racercyklen i fritiden. Sådan er vi mange, der tænker, og alligevel fortsætter vi arbejdet, præcist hvor vi slap, på den store klinge i et uforandret højt tempo. Sandheden er dog, at hvis du vil øge din og dine medarbejderes præstation, så skal tilgangen til præstation forandres, lyder budskabet fra Jeppe Lund Groth, forfatter til bogen ”Bæredygtig Præstation”.

Jeppe Lund Groth, 2019, bæredygtig præsentation

Som ledere har vi gennem uddannelse, videnskab og ikke mindst erfaring lært, hvordan vi presser mest muligt arbejde igennem på døgnets 24 timer. Ikke kun for vores eget vedkommende, men i høj grad også for vores medarbejdere. Det er blevet til en evig jagt på den øgede præstation. Vi skal gøre det lidt bedre end ugen, måneden og året forinden. En jagt, der ikke levner meget tid til at stoppe op og reflektere over, om vi egentlig er på rette vej.
For hvis vi havde taget os tiden til at stoppe op, så havde vi ikke skulle bruge lang tid på at konstatere, at vores præstation ikke er bæredygtig.
430.000 danskere oplever ifølge Stressforeningen hver dag symptomer på alvorlig stress.

Smag lige på det tal engang, 430.000 dansker, HVER DAG. Det er alarmerende højt .

Vi kæmper for at præstere i alle livets arenaer samtidig. Vi vil være tilstedeværende forældre for vores børn, samtidig med at vi dyrker en karriere, socialiserer med alle vores venner og løber et maraton. Alt sammen på samme tid. Konsekvensen er dog, at vi leverer middelmådige præstationer i alle henseender. Børnene føler, at vi er stresset, på arbejdet leverer vi middelmådige resultater, vennerne synes, de ser os for lidt, og maratonet bliver gennemført med prust og stønnen.

At stoppe op i en fortravlet hverdag kan være svært på et arbejdsmarked, hvor der sættes lighedstegn mellem travlhed og succes.

Jeppe Lund Groth, forfatter

Vores illusion om præstation skal gentænkes. Vi skal ikke stoppe vores præstation, men derimod gøre præstationen bæredygtig. Bæredygtig i den forstand, at vi undgår middelmådighed og udbrændthed. At vi tillader os selv at stoppe op og restituere i en fortravlet hverdag for at mærke efter. Mærke efter, om vi har det godt, om vi har styr på vores prioriteter, og om vi er glade.

Idrætsudøvere bruger restitution til at lade kroppen op for at gøre den stærkere og klar til endnu en toppræstation. For dem er det en selvfølgelighed at stoppe op for at restituere og dermed genopbygge kroppen. Restitution ses som værende ligeså vigtig som selve træningen. Netop derfor er restitutionens længde og generelle karakter også lagt i faste rammer, så sportsudøveren ved, hvor længe der skal restitueres for igen at kunne levere en toppræstation. For mange lyder det helt naturligt, at man skal restituere efter en sportspræstation. Det virker måske endda indlysende, men de færreste tænker det samme, når det gælder vores præstation på arbejdsmarkedet. Det er nok de færreste, der planlægger, hvor meget hvile de skal have efter en hård arbejdsuge. Er det to timers hvile, én dags hvile eller måske ingen hvile, fordi weekenden går med private arrangementer, der også kræver præstation. Der er ingen forskel på, om det er sportsligt eller på arbejdet, vi skal præstere. Ligesom vi ikke kan løbe i en evighed, ligeledes kan vi ikke præstere konstant på vores arbejde. Når vi præsterer, nedbrydes vores fysiske og psykiske kunnen, og jo længere tid vores præstation varer, jo sværere vil kroppen have ved at følge med. Netop derfor er restitution fra vores erhvervsmæssige præstation vigtig.

At stoppe op i en fortravlet hverdag kan være svært på et arbejdsmarked, hvor der sættes lighedstegn mellem travlhed og succes. Det vil kræve, at vi som ledere og individer tør træde udenfor normalen og rent faktisk tillade os selv og vores medarbejdere en nødvendig pause. Tillade at forandre vores tilgang til arbejdet eller forandre os i forhold til kulturen på arbejdet.
Vi skal, ikke kun som ledere, men som individer, vise vejen og gå forrest i den radikale forandringsforståelse, det er, ikke kun at blåstemple pauser mellem præstation, men rent faktisk sikre, at de finder sted.

Det kan være alt lige fra implementering af tidsstyringssystemer som Promodoro til accepten om, at vi arbejder bedst på forskellige tidspunkter af døgnet. Nogle kan have brug for at arbejde tidligt, andre arbejder bedst ud på de sene aftenstimer. En kombination af konkrete værktøjer og kulturel accept af fleksibilitet vil give et miljø, der potentielt kan skabe bæredygtig præstation.

Den unge generation
Udviklingen i 2019 skal for mange ikke kun komme gennem øget præstation blandt den bestående organisation, den skal sikkert også findes ved at tiltrække nyt talent. Men på et arbejdsmarked, hvor arbejdsløsheden har været støt faldende siden finanskrisen, og nu ligger på under fem procent, så er der kamp om talenterne. Tiden, hvor en 8-16 stilling syntes attraktiv for unge, der lige var kommet på arbejdsmarkedet, er for længst forbi. Ligeledes er den stilling, der ikke tilbyder fleksibilitet, også dalet i popularitet.

Alle mand knokler det bedste, de har lært, og arbejder kontinuerligt hårdt på at få projekterne afsluttet og leveret til tiden. Hvorfor skal jeg nu tilgodese den nytilkomne unge ansattes ønske om en pause!?

Jeppe Lund Groth, forfatter

Millennials og Generation Z stiller helt nye krav til arbejdsgiveren. De skal nok præstere, ingen tvivl om det, men det er i fleksible rammer, hvor de vil kunne integrere deres fritid og arbejde på lige vilkår. Work-life-balance eller work-life-integration er ikke bare noget, vi som ledere skal sige. Vi skal sikre, at det lever . En leder kan italesætte, at en kultur, hvor der siges goddag til ”ugens gæst”, eller hvor der falder andre dum-smarte bemærknnger, ikke er accepteret. Samtidig skal en leder gå forrest og lade det være acceptabelt at gå en kort tur midt på dagen eller måske nyde solen på tagterrassen mellem to møder.
 
En undersøgelse af effekten omkring Generation Z’s indtræden på arbejdsmarkedet, der er udført af Future Workplace (et HR-netværk, der er dedikeret til fremtidens måde at lære at arbejde på) og Randstad, viser, at fleksibilitet i arbejdet nu er det mest eftertragtede og ligger over sygesikring, når der skal vælges arbejdsgiver. Til trods for dette er det kun 34 procent af arbejdsgivere, der tilbyder det.1

Unges bekymringer om pension forsvinder i takt med, at pensionsalderen skubbes længere og længere ud i fremtiden. De unge generationer er indstillet på at skulle arbejde meget længere, måske endda for altid, uden en pension, som den vi kender i dag, i sigte. Mange unge ser ikke friheden fra arbejdet som en brat endestation, når de fylder 67. Pension kan lige såvel være friheden, der planlægges og prioriteres på vejen til alderdommen. Frihed, restitution eller tid til refleksion og pauser, det er, hvad unge prioriterer i valget af arbejdsplads. De vil kunne rejse jorden rundt, bestige Mount Everest eller måske give sig hen til familien for en længere periode end lige de faste helligdage.

For en arbejdsplads, der skal levere sit produkt eller service ud fra nøje fastlagte timelines, kan en sådan fleksibilitet som nævnt godt synes noget ubelejlig. Med en masse projekter, der kører forskudt, parallelt og på tværs af hinanden, så kan det synes svært som leder pludselig at skulle medtænke/indregne konsekvensen af, at en eller flere medarbejdere pludselig gerne vil tage en pause. Nu kører det lige så godt, vi har rigtig travlt, og effektiviteten er i top. Alle mand knokler det bedste, de har lært, og arbejder kontinuerligt hårdt på at få projekterne afsluttet og leveret til tiden. Hvorfor skal jeg nu tilgodese den nytilkomne unge ansattes ønske om en pause!?

Mennesket før økonomi
At skulle forholde sig til den enkeltes ønsker om pauser kan, som leder, synes nedslidende. Bedst som projekterne kører optimalt, er der udskiftning på holdet. Enhver LEAN leders værste mareridt. Men kan det tænkes, at vi alt for ofte sætter økonomien før mennesket og ikke tænker mennesket som den vigtigste ressource? Selvom det prædikes på diverse lederkurser og uddannelser, at medarbejdere er en virksomheds vigtigste ressource, så kan det synes som en teori, der ofte glemmes, når dagligdagen sætter ind og budgettet skal holdes.

Ledelsens ultimative opgave er at skabe rammerne for udvikling. Det er så op til arbejdstageren ikke at gøre alting, som vi plejer. Det kan være svært, for mange nærmest umuligt.

Jeppe Lund Groth, forfatter

Uanset hvilket produkt eller service der leveres, så er det mennesker, der står bag udviklingen. Det er mennesker, der driver udviklingen og udfordrer os alle til at tænke nyt og innovativt. Særligt de unge kommer med en gejst og gnist der, som et nyt tændrør i en sløv maskine, kan få organisationen til at udvikle sig igen. For at få eller bibeholde en sådan udvikling skal virksomhederne tiltrække talent, og det gøres i dag ved at tilbyde fleksibilitet. Også selvom det kan synes nok så økonomisk ubelejligt. IIH Nordic, en københavnsk IT virksomhed, har nu på tredjeåret haft en firedages arbejdsuge, stadig med fuld løn for den femte. Selvom der arbejdes én dag mindre, er produktiviteten steget mindst 20 procent, sygefraværet halveret og stress niveauet det laveste nogensinde. Bedst af alt er at virksomheden ikke har udfordringer med at rekruttere nye talenter.

Og her er det så, at kasketten skal drejes 180 grader, for det er ikke kun virksomheden og lederens opgave at skabe forandring for at udvikle. Ansvaret påhviler i lige så høj grad arbejdstageren. Det er nemt altid at skyde på ledelsen, når stressen sætter ind, eller udviklingen går i stå, men ledelsens ultimative opgave er at skabe rammerne for udvikling. Det er så op til arbejdstageren ikke at gøre alting, som vi plejer. Det kan være svært, for mange nærmest umuligt. At skulle forlade trygheden i vante arbejdsmønstre og rutiner kan provokere angsten i os alle. Hvad venter der på den anden side? Jeg ved, hvad jeg har, men ikke hvad jeg får. Særligt én forandring er i det fremtidige arbejdsmarked særlig svær for mange etablerede at overkomme. Nemlig forandringen om at tage pauser. Pauser til restitutionen og pauser til refleksion. Pauser fra mailen og pauser fra mobilen. Pauser fra arbejdet og pauser fra fritiden. Pauser fra vennerne og pauser fra forældreintra.

At tage pauser kan for mange betyde at gå glip af noget. Gå glip af, hvad der sker omkring os. Spændende projekter på arbejdet eller sjove oplevelser i vennekredsen. Men pauser skal der til, for vi kan ikke alting på samme tid. Vi kan ikke skabe udvikling ved at forsøge at præstere på alle arenaer samtidigt. Det er slet og ret umuligt. Vi skal turde give slip. Turde lukke mailen ned og ikke kigge på den, før weekenden er omme. Turde melde ud til vennekredsen, at de kommende to måneder tjekker jeg ud af de sociale arrangementer, fordi et særligt projekt bliver prioriteret. Turde fortælle til familien, at vi har brug for hjælp, eller turde sige til chefen, at det er tid til en lang ferie. De, der tør at give slip, vil opleve fokus og væsentligt øget præstation. De vil opleve at blive frigjort af den negative performancespiral, hvor den ene dag, uge, endda år tager det andet.

Når tiden føles at suse afsted uden synderlige milepæle at se tilbage på, ja så er tiden inde til en forandring.
Hvis du nu sidder og tænker; ”Ja, min tid flyver afsted, uden at jeg lige kan huske tre-fem særligt gode begivenheder det seneste år”, så trænger du formentlig til at skabe forandring i dit liv for igen at kunne skabe bæredygtig præstation.

Præstationsmodel

Den ovenstående figur viser, at hvis søvn er det eneste restitutionsmiddel, der bliver brugt i en hård præstationsperiode, vil præstationsniveauet være konstant nedadgående. Sådan et scenarie er hverdag for rigtig mange på arbejdsmarkedet. Der bliver arbejdet hårdt i en lang periode uden nogen yderligere restitution end søvn. Udfordringen er, at de færreste af os opdager, at vi er på vej mod et punkt, hvor præstation ikke er eksisterende. Et punkt, hvor stress overtager, og det næste, vi opdager, er, at vi må sygemelde os i en længere periode for overhovedet at kunne restituere. Hvad værre er, at vores søvn bliver ringere jo mere stresset, vi bliver. Det bliver sværere at falde i søvn om natten på grund af tankemylder. Vi oplever afbrydelser i søvnen, hvor vi vågner flere gange om natten. Vi oplever, at vi ikke føler os fuldt udhvilet næste morgen osv. Jeg kalder det for ”den negative performancespiral”.

Faktaboks

Læs denne måneds artikler

Vil du have mere indhold som dette?