Ubevidst bias
Modstanden mod kvoter kan skyldes, at de ses som en slags ubuden gæst, som kort sagt laver ravage i den måde, vi organiserer os på, herunder hvordan vi normalvis besætter ledelsesposter. Kvoterne udfordrer vores tro på, at vi lever i et meritokrati, hvor vi – efter en professionel rekrutteringsproces – er i stand til at undgå bias og ansætte den bedste mand til jobbet.
Men spørgsmålet er, om troen på meritokrati – ligesom forestillingen om ligestilling – ikke blot dækker over en skævvridende praksis, der systematisk holder kvinder tilbage og i det skjulte fungerer som en slags mandekvoter?
Problemet er, at en blind tro på merit giver frit løb for vores bias4, der uundgåeligt påvirker vores beslutninger, når vi helt ubevidst trækker på kønsstereotyper og andre antagelser i vores vurdering af hinanden.
Meritter forstås af vores respondenter som objektive, universelle og målbare standarder, som man kan evaluere kommende ledere ud fra. Men denne forståelse skjuler, at der i virkeligheden er tale om en subjektiv proces med normative vurderinger af, hvem den ”rigtige” kandidat er.
De fleste ledere kan nok nikke genkendende til, at de inden for det første minut, efter en kandidat er trådt ind ad døren, ved med sig selv, om det er en kandidat, som ”passer ind”. De fleste vil nok også mene, at det er svært – hvis ikke ligefrem umuligt – at bedømme en persons kvalifikationer, kompetencer og resultater på så kort tid. Altså er der noget andet, nemlig bias, som også spiller ind.
At fastsætte bedømmelseskriterier er i sig selv en normativ og dermed subjektiv handling. Dertil kommer, som vi også tydeligt ser det i vores forskning, at virksomheder i dag ønsker ”det hele menneske”, hvorfor noget så abstrakt som personlighed også spiller ind, for slet ikke at tale om vurderingen af, hvorvidt man kan se personen foran sig som en del af ledelsesteamet.
Der tegner sig på den måde et billede af et ”personlighedsmarked” snarere end et egentligt arbejdsmarked for ledere. Set i det lys, virker det nærmest reaktionært at holde kvoterne for døren, for så når vi aldrig dertil, hvor vi kan få et mere nuanceret blik for, hvad kvoter egentlig er for en størrelse, og hvordan de kan se ud i praksis.