Meritokrati eller kvoter: Illusionen om lighed og frygten for kvoter

Debatten om kvoter synes evig aktuel. Måske fordi danske virksomheder, modsat sine nordiske konkurrenter, ikke for alvor formår at få kvinder repræsenteret på chefgangene, hvor de vigtige beslutninger træffes. Fronterne er som altid trukket skarpt op: Man er enten for eller imod. Men hvad er det egentlig, vi diskuterer? Vi ønsker at kvalificere debatten med viden om kvoters positive effekter, punktere nogle myter og udfordre troen på meritokratiet.

Af Jannick Friis Christensen, ph.d.-stipendiat, og Sara Louise Muhr, lektor, CBS

Jannick Friis Christensen, Sara Louise Muhr, Copenhagen Business School, CBS, diversitet, Meritokrati, kvoter, kønskvoter, lighed, kvinder i ledelse, feminisme, Ledelse i Dag, dkledelse, ledelse

Vil du have mere indhold som dette?

Om forfatterne

Jannick Friis Christensen er ph.d.-stipendiat i organisationsstudier ved Institut for Organisation på Copenhagen Business School (CBS), hvor han forsker i mangfoldighedsledelse med fokus på normforandrende arbejde, og hvordan diversitet relaterer til emner som identitet, følelser og arbejdsrum. Hans empiri spænder over NGO’er og almennyttige organisationer som Roskilde Festival samt dele af fagbevægelsen, herunder FIU-Ligestilling. Jannick underviser blandt andet i organisationsteori på cand.soc. HRM, hvor han også vejleder specialer. Han sad desuden med i Ledernes tænketank om diversitet i ledelse.

Sara Louise Muhr, ph.d., er lektor ved Institut for Organisation på CBS. Sara er linjekoordinator for cand.merc. og cand.soc. HRM og Academic Director for den nyligt stiftede BiS Platform i Mangfoldighed og Inklusion. Saras forskning har kultur og magtanalyser som fællesnævner, og hun forsker her i, hvordan det moderne fleksible arbejdsmarked påvirker individet i forhold til emner som performance, stress, work-life-balance og ligestilling. Empirisk arbejder Sara med en bred vifte af organisationer, lige fra Forsvaret og Grønlands Politi til store IT virksomheder og konsulenthuse.

Noter

  1. Institut for Menneskerettigheder (2016): Kvinder i ledelse. Analyse af lov om måltal og politik for det underrepræsenterede køn. Link: https://menneskeret.dk/files/media/dokumenter/udgivelser/analyse_-_kvinder_i_ledelse.pdf.

  2. Erhvervsstyrelsen (2017): Den kønsmæssige sammensætning af ledelsen. Opfølgning på reglerne om måltal og politikker. Link: https://erhvervsstyrelsen.dk/sites/default/files/undersoegelse_maaltal_og_politikker
    _for_kvinder_i_ledelse_regnskabsaaret_2015_280217.pdf
    .

  3. Udenrigsministeriet (2008): Charter for flere kvinder i ledelse. Link: http://www.kvinderiledelse.dk/om-charteret.aspx.

  4. Muhr, S. (2017): Hvorfor er F-ordet så farligt? Et essay om feminisme, myter om kønsblindhed og mangel på fremgang. På Lederliv.dk, 02.11.2017. Link: http://www.lederliv.dk/artikel/hvorfor-er-f-ordet-s%C3%A5-farligt.

  5. Moss-Racusin, C. (2014): Why does John get the STEM job rather than Jennifer?. I Gender News, 02.06.2014. The Clayman Institute for Gender Research. Stanford University. Link: http://gender.stanford.edu/news/2014/why-does-john-get-stem-job-rather-jennifer.

Læs denne måneds artikler