Sådan ansætter du en flygtning fra Ukraine

Virksomheder landet over står i kø for at tilbyde arbejde til ukrainske flygtninge. Men hvordan griber du rekrutteringen an i praksis? Hvilke regler skal du være opmærksom på? Og hvad kræver det at onboarde en medarbejder, der er på flugt fra krig. Få overblikket her.

28. marts 2022

Kvinde der skriver

Støtten til det ukrainske folk har været stor verden over, siden Rusland invaderede Ukraine den 24. februar. Det gælder også i Danmark, hvor politikere, organisationer og borgere på forskellig vis har bidraget til, at de ukrainske flygtninge føler sig velkomne i landet.

Skoler og foreninger har samlet penge og tøj ind, mens tusindvis af danskere har tilbudt husly til de fordrevne ukrainere. Og på Christiansborg har et bredt flertal i Folketinget vedtaget en særlov – den såkaldte ukrainerlov – der gør det nemmere for ukrainske flygtninge at få opholdstilladelse og adgang til arbejdsmarkedet i Danmark.

Regeringen anslår, at over 100.000 ukrainere vil søge tilflugt i Danmark i den kommende tid, den suverænt største mængde fordrevne, der er kommet til Danmark siden Anden Verdenskrig.

Fra landets jobcentre lyder det, at hundredvis af virksomheder allerede har vist interesse for at hyre arbejdskraft blandt de mange tilrejsende ukrainere.

Spørgsmålet er, hvad du gør helt lavpraktisk, hvis du vil ansætte en ukrainsk flygtning til din virksomhed? Hvordan skaber du kontakten? Hvad siger reglerne? Og hvad vil det kræve at onboarde en medarbejder, som er flygtet fra et land i krig?

Hvor skal du henvende dig?
Der er flere ting, du kan gøre, hvis du vil tilbyde arbejde til tilrejsende flygtninge fra Ukraine.

For det første kan du henvende dig til jobcenteret i den kommune, din virksomhed ligger i. Det er nemlig jobcentrenes opgave at hjælpe de ukrainere, som kommunen modtager, med at komme i job. Kontakt derfor dit lokale jobcenter og fortæl, hvilke behov og opgaver du har brug for at få dækket.

Flere jobcentre, vi har talt med, påpeger, at jo mere præcist du kan beskrive opgaverne og arbejdskulturen i din virksomhed, des nemmere bliver det for jobcenteret at finde et match, der kan give værdi for både virksomhed og medarbejder.

Du kan få hjælp af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen til at bedømme udenlandske uddannelsespapirer i forbindelse med ansættelse, en såkaldt turbovurdering, som tager højst fem hverdage.

Læs mere om turbovurderingen hos Uddannelses- og forskningsministeriet

Du kan også forsøge at skabe direkte kontakt til de tilrejsende ukrainere i landet ved for eksempel at bruge hashtagget #jobsforukraine, når du lægger dine stillinger op på LinkedIn eller jobportaler som Jobnet og Jobindeks. Sidstnævnte portal har desuden oprettet en CV-database, hvor du kan søge specifikt efter herboende flygtninge.

Få flere råd til rekrutteringsprocessen på virksomhedsguiden.dk

Hvad siger reglerne?
Fordrevne personer fra Ukraine har søgt om opholdstilladelse efter særloven, og må nu påbegynde arbejde, når myndighederne har behandlet ansøgningen. Det skyldes, at der er lange sagsbehandlingstider og samtidig stor efterspørgsel på arbejdskraft.

Udover ansøgning om opholdstilladelse er det et krav, at personen har fået optaget fingeraftryk og ansigtsfoto – et såkaldt biometrisk pas – før han eller hun må påbegynde arbejde i Danmark.

Den hurtige adgang til arbejdsmarkedet gælder kun, hvis personen er omfattet af særloven. Derfor skal du sikre dig, at personen har fået optaget fingeraftryk og ansigtsfoto og har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter særloven.

Tidligere havde fordrevne personer omfattet af særloven først mulighed for at påbegynde arbejde, efter de var blevet tildelt opholdstilladelse.

Notér, hvornår opholdstilladelsen er givet. Så kan du senere følge op på, at personen søger forlængelse af opholdstilladelsen og på den måde sikre dig, at du ikke beskæftiger udlændinge ulovligt.

Opholdstilladelsen gælder i to år med mulighed for forlængelse.

Ansættelse af ukrainske borgere skal ske efter almindelige danske løn- og ansættelsesvilkår. Med en opholdstilladelse, som er givet efter den nye særlov, følger adgang til sundhedsvæsen, uddannelse, sociale ydelser og gratis danskundervisning i den kommune, som personen er blevet visiteret til.

På nyidanmark.dk kan du læse mere om, hvem der kan søge om opholdstilladelse efter særloven. Yderligere spørgsmål til regler og registreringer kan du rette til Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI).

Hvad kræver det at onboarde en medarbejder, der er på flugt fra krig?
Det kræver altid en ekstra indsats at onboarde en udenlandsk medarbejder – og endnu mere, hvis der er tale om en krigsflygtning, som det er tilfældet med de ukrainere, der den senere tid er kommet til landet.

Derfor bør du overveje, om du og din virksomhed har det ledelses- og ressourcemæssige overskud, som det kræver at integrere en medarbejder, som står i en livsomvæltende og yderst sårbar situation. Det mener Michael Uhrenholt, teamchef og ledelsesrådgiver i Lederne.

”Måske gør du det af et godt hjerte, men hvis du ikke har overskuddet til at få vedkommende godt om bord i virksomheden, gør du både medarbejderen og i sidste ende også dig selv en bjørnetjeneste. Ingen vil få noget godt ud af det,” siger han.

Tryghed er nøgleordet
Det, som er afgørende for en velfungerende onboarding, er, at du formår at skabe tryghed for medarbejderen, mener Michael Uhrenholt. Og det starter allerede inden, vedkommende er begyndt i jobbet.

”At skulle starte i en virksomhed i et helt nyt land kan føre en masse bekymringer med sig. Og dem kan du med fordel forsøge at tage hånd om ved at lave en pre-onboardring af medarbejderen, hvor du forsøger at afmystificere opgaverne og arbejdskulturen i virksomheden.”

Konkret kan du invitere medarbejderen ind til en rundvisning, hvor han eller hun får hils på sine kommende kolleger og mærket stemningen i afdelingen.

Lav en mentorordning
Derudover anbefaler Michael Uhrenholt, at du laver en mentorordning til medarbejderen. En go-to-person, der kan hjælpe den nyansatte med spørgsmål – både om jobbet og virksomheden, men også om alt det praktiske, vedkommende skal have styr på for at få dagligdagen til at fungere.

Og det skal helst være en person med et særligt socialt overskud. En social frontløber, som Michael Uhrenholt kalder det.

”Det skal være en, som af natur interesserer sig for andre og er god til at samle folk i sociale sammenhænge. En, der har overskud til at hjælpe med stort og småt. Det kan handle om opgaverne, men også om ting, der rækker ud over arbejdet som at vælge en god skole og få downloadet de apps, man har brug for i dagligdagen.”

Lær af hinanden
Udover en grundig introduktion til virksomheden er det dog også vigtigt, mener Michael Uhrenholt, at du interesserer dig for den hverdag og arbejdskultur, som medarbejderen kommer fra.

”En måde at skabe tryghed på er også ved at spørge ind til vedkommende. At vise, man er åben over for andre måder at gøre tingene på. Og at man kan lære af hinanden. På den måde sender du et signal om, at medarbejderen har en berettigelse i virksomheden med den kultur og baggrund, som han eller hun har med sig. Og at det er en styrke med flere vinkler på tingene.”

Husk feedbacken – også den positive
Endelig er det vigtigt, at medarbejderen får masser af feedback den første tid, mener han. Gerne flere gange om dagen.

”Det er skaber en ro og tryghed at vide, at man er på rette spor. Derfor skal man tage sig ekstra god tid til at give feedback. Og det indebærer også at sætte spot på alt det, som vedkommende gør godt. Ros og anerkendelse er supervigtigt i en så sårbar situation, som mennesker, der er drevet på flugt, står i,” siger han.

Leg ikke psykolog
Selvom man skal strække sig langt for at hjælpe sin nye medarbejder godt om bord, skal man ikke forsøge at lege psykolog, hvis krigen viser sig at have medført store mentale ar hos medarbejderen.

”Vi taler om mennesker, som kan have oplevet ting, vi slet ikke kan forestille os. Så hvis man oplever, at medarbejderen har svære psykiske eftervirkninger efter krigen, skal man sørge for, at vedkommende får professionel hjælp – f.eks. ved at snakke med en sagsbehandler i kommunen,” siger Michael Uhrenholt.

LÆS MERE OM ...