Mærk sødmen: Autonomi, frihed og selvbestemmelse
Umiddelbart giver distancearbejde hidtil usete frihedsgrader: Du er din egen herre m/k, du kan måske selv i endnu højere grad bestemme, hvornår du arbejder, og du vil have større muligheder for (læs: være tvunget til) at træffe beslutninger selv, fordi du ikke lige kan vende dig om og spørge kollegaen eller nærmeste leder til råds.
Frihed medfører og kræver dog ansvar, men fornemmer du – og lever op til – dette, kan det føles meget berigende. Især den tidsmæssige fleksibilitet kan dog have en kedelig bismag, hvis du føler dårlig samvittighed, når du ikke arbejder.
I så fald bliver jobbet en mørk sky eller et åg, der hænger over dig, og så giver det mistrivsel.
Derfor skal du være meget bevidst om og adskille arbejde og privatliv, og som leder skal du lade være med at lægge op til, at man ”lige” klarer en opgave, uanset hvornår det er.
Det gælder især i den nuværende situation, hvor mange er i ”frivillig karantæne”, fordi de mange aktiviteter, der ellers trak én væk fra boligen (som socialt liv, sport, fitness, kultur med videre) er aflyst.
E-mails: Et tveægget sværd
E-mails og anden informationsteknologi er geniale, uundværlige og vanedannende værktøjer. Det tager få sekunder at knalde en e-mail af, den kan sendes til mange på én gang, og du kan medsende vigtige dokumenter.
Genialt – og et supergodt værktøj i den aktuelle situation, hvor ledere og medarbejdere er spredt.
Men, uanset fordelene, er e-mails og lignende værktøjer kun et supplement til den uformelle kommunikation, der foregår på en fysisk arbejdsplads. Den uformelle kommunikation mangler, når du kun kan kommunikere virtuelt, og det åbner dybe faldgruber.
E-mails smager anderledes end det talte sprog, bliver stående, kan lettere såre og misforstås af modtageren og kan ikke trækkes tilbage uden at efterlade blå mærker på sjælen.
Især er det vigtigt, at du er omhyggelig med indholdet, tonen og teksten mellem linjerne i de e-mails, du sender ud. Der skal meget lidt til, før budskabet støder eller misforstås, og det får du som afsender (især leder) måske slet ikke at vide.
Skaden er sket, og det er ekstra problematisk i den nuværende situation, fordi vi alle bærer det samfundsmæssige mismod i os og er frustrerede over samfundets nedsmeltning.