Distanceledelse i en krisetid

Både corona-pandemien og klimakrisen udfordrer danske ledere og kræver nye løsninger i forhold til arbejdsgange, produkter og medarbejdere. Hvornår er en krise en ledelsesopgave, og skal vi vænne os til at lede på distancen? Klimaprofessor og administrerende direktør, Sebastian Mernild, giver sit bud.

Sebastian Mernild, Ledelse i dag, klima, krise, corona, jesper dalgaard pøhler, dkledelse, lederne

I en kælder i Odense sidder klimaprofessor Sebastian Mernild på sit hjemmekontor. Én af verdens førende klimaforskere og leder af cirka 80 medarbejdere på Nansen Centeret i Bergen.

Da jeg ”møder” ham på telefonen, er han i corona-karantæne efter en tur til Sydafrika. Selv er jeg sendt hjem indledningsvis i to uger, så vi ikke er for mange på kontoret. Vi taler lidt om den underlige tid og besværet med at få Skype-forbindelser, børnepasning og god ledelse til at gå op i en højere enhed.

Det er i starten af coronakrisen, og sidenhed starter alle mine samtaler med den samme indledende mærkværdige smalltalk: Hvor sidder du henne? Får du lavet noget, når børnene er der? Kan du holde gejsten oppe? Kender du nogen, der er syge? Og synes du også, at Skype og Microsoft Teams fungerer overraskende godt?

Nu er det næsten som om, at krisen er blevet hverdag. Ferie for nogle. Dødsens alvorlig for andre. Og for de fleste er den bare underlig, og man glæder sig til at få sin rigtige hverdag tilbage igen.

Kriseledelse på distancen
Sebastian Mernild har som alle andre arbejdet meget hjemme på det sidste. Som leder er det ikke noget, han er forberedt på. Pludselig er alt ændret, og alle prioriteringer skal genovervejes. Samtidig mangler han muligheden for at lede, tale og koordinere med sine medarbejdere og kollegaer face-to-face.

»Vi har mange forskellige nationaliteter på Nansen Centeret, som er berørt af det her på forskellige vis. Det er vigtigt for mig at bibeholde den tætte kontakt til mine medarbejdere i denne tid, og det er svært, når jeg fysisk er adskilt fra dem«, fortæller Sebastian Mernild.

Nogle af vores vaner tager vi sikkert med os videre. Man kan sagtens forestille sig, at vi begynder at holde flere Skype-møder eller holder fast i andre af de digitale vaner, vi har tillagt os i de sidste par uger, som kan være med til at opretholde produktivitet, effektivitet og samarbejde.

Sebastian Mernild, klimaprofessor og administrerende direktør

Han har en baggrund som officer i hæren, og erfaringerne fra den tid kommer ham til gode nu:

»Jo højere op du stiger i graderne i hæren, jo længere væk sidder du fra ”frontlinjen” – og fra hovedparten af medarbejderne – men du skal stadigvæk skabe den samme grad af motivation og dynamik. Det gør du blandt andet ved at gennemtænke omfanget af din kommunikation og din måde at kommunikere på. Særligt i denne tid, hvor terrænet ændrer sig hele tiden, er det vigtigt at sikre god og klar kommunikation«, fortæller han.

I det hele taget kommer samtalen til at handle om distanceledelse. En vanskelig disciplin, som pludseligt er blevet meget aktuel for alle ledere.

Er corona-krisen god for klimaet?
Corona-krisen kan blive rigtig dyr for verden i forhold til tab af menneskeliv, arbejdspladser og økonomisk vækst. Men er der alligevel et lyspunkt i forhold til klimakrisen?

»2019 var det år, hvor vi globale udledte allermest COtil atmosfæren. Men lige nu går vores verden mere eller mindre i stå. Det giver færre CO2-udledninger, og corona-krisen kan udløse det største årlige fald i CO2-udledninger – mere end under tidligere kriser såsom finanskrisen i 2007-2008 og oliekrisen i starten af 70’erne. Derfor opstår der flere steder fortællinger om, at corona-krisen er gavnlig for klimaet«, siger Sebastian Mernild.

Måske har du selv set billederne af storbyer fra hele verden, hvor luften og floderne er blevet renere, og hvor mængden af drivhusgasser er faldet drastisk. Klimaforskeren maner dog til besindelse i forhold til at tro, at den ene krise kan udrydde den anden:

»Well well … Godt nok er luftforureningen blevet reduceret, men størstedelen af udledningerne – 50 procent helt præcist – bliver i atmosfæren i 70–90 år, og 20 procent i 700–900 år. Corona-krisen kommer derfor ikke til at gøre en forskel i forhold til vores udslip af drivhusgasser på langt sigt og har dermed ingen nævneværdig effekt på klimaforandringerne i fremtiden«, fortæller Sebastian Mernild, men tilføjer:

»Nogle af vores vaner tager vi sikkert med os videre. Man kan sagtens forestille sig, at vi begynder at holde flere Skype-møder eller holder fast i andre af de digitale vaner, vi har tillagt os i de sidste par uger, som kan være med til at opretholde produktivitet, effektivitet og samarbejde«, siger han.

Hvis vi fralægger os nogle af de CO2-belastende vaner kan de godt gøre en forskel for klimaet på længere sigt – men det kræver, at vi holder fast i de nye vaner også efter corona, fortæller klimaforskeren.

Hvilke vaner vil du holde fast i?

Sebastian Mernild ser et mulighedsrum i corona-epidemien for at afprøve nogle løsninger, som du kan vælge at holde fast i ”på den anden side”. Muligheder som:

  • Ledelse på distance
  • Fjernmøder
  • Færre møder
  • Mindre transport
  • Mere fleksible arbejdstider

»Det er umuligt at sige, hvad der er den ”rigtige” løsning for dig og din virksomhed, men man skal være villig til at prøve det af. Nogle gange skal vi presses ud i tingene for at se, om det også kan være en god idé«, fortæller Sebastian Mernild.

Skriv eventuelt ned, hvilke erfaringer du har gjort dig under nedlukningen, som har overrasket positivt.

Det nødvendige mål er alt for ambitiøst
Sebastian Mernild ser derfor også en mulighed for, at vi begrænser vores transport og forbrug ”post corona”. Ét middel på vejen mod at holde de globale temperaturstigninger nede.

Med den nuværende politiske køreplan er det realistisk, at temperaturstigningerne i 2100 lander på mere end tre grader over det førindustrielle niveau – et niveau, der ligger noget over det politiske mål på maksimalt halvanden grads stigning, som blev vedtaget med Parisaftalen i 2015.

Det politiske mål om at holde temperaturstigningerne under halvanden grad understøttes af den faglige vurdering fra FN’s klimapanel, IPCC. Et budskab, som klimapanelet har gentaget i deres seneste specialrapporter i 2018 og 2019.

Sebastian Mernild er én af hovedforfatterne til den sjette hovedrapport fra IPCC, der kommer i 2021, og som ventes at sætte endnu flere streger under konklusionen: Det står skidt til, og det bliver værre i fremtiden, når verdenen varmer yderligere op. Derfor skal der yderligere politisk handling til for at holde os under to grader, vurderer han.

»Men som forholdene er nu, så må vi erkende, at Parisaftalen politisk set er alt for ambitiøs i forhold til, hvad politikerne globalt set bringer til forhandlingsbordet«, fortæller klimaprofessoren.

Han mener ikke, at politikerne har forstået alvoren i, hvor stort et omfang, vi skal reducere i globalt.

»Som tingene er i dag, når vi det ikke. Vi er på vej mod en stigning på mellem 3,2-3,6 grader. Og selv om jeg er bekymret, er jeg også realist«, fortæller Sebastian Mernild og uddyber:

»Hvis vi skal nå målsætningen, skal vi reducere vores globale udledninger med over syv procent hvert år frem til år 2030. For at sætte det i perspektiv, så er udledningerne steget med cirka halvanden procent om året i de sidste mange årtier. Det er som at få et kæmpestort containerskib i fuld fart til pludseligt at sejle baglæns – det er en umulig opgave!«, lyder den dystre konklusion fra klimaprofessoren.

En halv grad betyder noget
Hvor vigtigt er det så, om temperaturen stiger med en, to eller tre grader globalt? Kan det overhovedet mærkes? Og kan det mærkes i Danmark?

»FN’s klimapanel udgav en rapport i 2018, der viste, at selv en halv grads forøgelse af den globale middeltemperatur giver markante forandringer. For eksempel stiger antallet af ekstreme hændelser – storme, skybrud og sådan noget – der kommer ændringer i udbredelsen af havis, og det går ud over biodiversiteten«, siger Sebastian Mernild og giver et konkret eksempel:

»I en halvanden grad varmere verden vil 70 procent af koralrevene være væk. I en to gader varmere verden vil 99 procent være væk«, fortæller han.

Samtidig gør feedbackmekanismerne det hele endnu værre. Feedbackmekanismerne viser sig eksempelvis ved, at den is, der normalt kaster solens stråler tilbage, smelter og derfor kaster færre solstråler tilbage – temperaturen stiger, isen smelter og igen færre solstråler kastes tilbage. Derfor er der flere solstråler til at varme jorden yderligere op. Dermed smelter endnu mere is og så fremdeles.

Temperaturstigningerne bliver altså boostet, når temperaturerne stiger. Derfor er det vigtigt at holde stigningen så lav som muligt.

»Mange kigger ud af vinduet og ser, at solen skinner og tænker: ”Klimaforandringerne berører ikke mig”. Men klimaforandringerne berører også os i Danmark«, siger Sebastian Mernild.

Han fortæller, at vi i de sidste 12 måneder har set den tredjestørste mængde nedbør siden 1874. Nedbør, der har haft alvorlige konsekvenser for blandt andet Fyn og Østjylland, hvor åer er løbet over deres bredder, og vandet er løbet ind i mange menneskers kældre.

»Så bliver det pludselig ret konkret, og man bør som leder generelt tænke mere over klimaforandringerne i sin planlægning. Et andet eksempel er det varme og tørre vejr tilbage i 2018, der ifølge Landbrug & Fødevarer har kostet landbruget omkring seks til syv milliarder kroner«, fortæller klimaprofessoren.

Skal vi udføre bæredygtig ledelse, må vi kende konsekvenserne af de valg, vi træffer som enkeltpersoner, som virksomhed og som stat

Sebastian Mernild, klimaprofessor og administrerende direktør

Klimaledelse kræver nysgerrighed
»Vi skal igennem en samfundsomstilling. Det kræver tid, og vi vil komme til at se voldsomme forandringer, og det skal vi forberede os på«, konstaterer Sebastian Mernild og tilføjer:

»Rent teoretisk er det muligt at klare omstillingen til halvanden grad. Men nogle gange må man kigge op fra teoribøgerne. Vi har spildt mange, mange årtier, siden den første hovedrapport kom for cirka 30 år siden. Lige nu arbejder jeg på den sjette, og hovedkonklusionen er stort set den samme«, fortæller Sebastian Mernild.

For ham at se er der en tæt kobling mellem klimaforandringer, forbrug og ressourceudnyttelse – og dermed bæredygtighed.

»Skal vi udføre bæredygtig ledelse, må vi kende konsekvenserne af de valg, vi træffer som enkeltpersoner, som virksomhed og som stat. Hvert eneste valg, vi træffer i løbet af en dag, påvirker i større og mindre grad vores energiefterspørgsel og -forbrug – og dermed udledningerne af CO2, som i sidste ende påvirker klimaet«, siger han.

Derfor mener Sebastian Mernild, at klimaforandringerne i høj grad også er en ledelsesopgave. Uden effektive ledelsesbeslutningerne, kommer vi nemlig ikke videre med den grønne omstilling, fortæller han.

»Bæredygtige beslutninger skal forankres fra top til bund i en organisation, hvis vi skal nå i mål. Og her, mener jeg, at vi som ledere har et ansvar for at implementere en grønnere og mere klimavenlig profil i vores virksomheder. Som leder skal man turde tage nogle valg«, siger Sebastian Mernild.

Han er selv leder og mener, at bæredygtige beslutninger kan gavne både klimaet, konkurrencedygtigheden og økonomien. Faktisk ser han klimaforandringerne som en forretningsmulighed for danske virksomheder.

»Som ledere kan vi præge udviklingen ved at være nysgerrige og fremsynet. Det gælder om at se nye potentialer og markedsfordele. Vi kan være first movere hen imod en grøn omstilling ved at udvikle nye teknologier, vi kan sælge, og ved at være med til at påvirke verden omkring os«, fortæller Sebastian Mernild.

På den måde mener han, at klimaforandringerne kan påvirke os ”positivt” i forhold til at tvinge os til at være mere på forkant som det lille land, vi nu engang er.

»Vi skal være mere innovative end de andre lande. Tør vi satse? Hvor kan vi blive markedsledende? Hvordan kan vi være med til at definere løsningen? Det er nogle af de spørgsmål, der skal drive os fremad«, konstaterer Sebastian Mernild og tilføjer en vaskeægte punchline:

»Der kommer en god grøn løsning, men vi skal selv stå for at levere den«.

Fire tips til klimavenlig ledelse

Når Sebastian Mernild kigger ind i en ideel klimavenlig fremtid, gør du som leder særligt disse fire ting:

  1. Du holder dig opdateret i forhold til den viden, der er på området.
  2. Du ser de klimavenlige muligheder, der kan gavne din virksomhed og din økonomi.
  3. Du tør at løbe nogle risici forhold til investeringer i (påvirkningen af) den grønne omstilling.
  4. Du informerer om og kommunikerer dette til den enkelte medarbejder.

Selv fortæller Sebastian Mernild, at han altid tænker ”to trin ned” i organisationshierarkiet, når han skal kommunikere, hvad hans valg har af konsekvenser for den enkelte medarbejder.

Hvad med dig selv?
Afslutningsvist spørger jeg Sebastian Mernild, hvad han selv gør for klimaet. Det hører sig jo næsten til, når emnet handler om at leve mere ansvarligt.

»Jeg har det med i mine overvejelser, når jeg planlægger, udarbejder strategier eller blot udfører daglig ledelse. Det er vigtigt for mine medarbejdere at vide, at vi hos os på Nansen Centeret har en grøn og bæredygtig profil. I særdeleshed fordi vi hver dag arbejder med at forstå klimaforandringerne og konsekvenserne af dem«, svarer Sebastian Mernild.

Han oplever, at mange medarbejdere gerne vil de bæredygtige initiativer og en mere klimabevidst adfærd. Selv prøver han også at gå foran med det gode eksempel som både privatperson og leder.

Hjemme har de skiftet vinduerne i huset, isoleret, fået ny varmepumpe, mindsket deres madspil og kører i elbil. På Nansen Centeret bliver alle også opfordret til klimavenlige handlinger, hvad end det handler om at huske at slukke lyset, holde møder på Skype eller Microsoft Teams eller prøve at begrænse flyvningen.

»Indsatsen gælder hele vejen rundt – fra mig som CEO til mig som privatperson. Ellers har du kun en halv tilgang til tingene, og det vil ikke føre nogen vegne. Selv om den enkelte udledning betyder lidt i mængden, er det vigtigt. Særligt her i corona-tiden er det tydeligt, hvordan den enkeltes handlinger kan have både positive og negative konsekvenser«, fortæller klimaforskeren og fortsætter:

»Menneskeheden er i færd med at påvirke klimaet og naturen med en hastighed og i et omfang, som savner historisk fortilfælde. Konsekvenserne spreder sig som ringe i vandet til både menigmand, stater og virksomheder. Derfor skal man have en strategi for, hvordan man reagerer«, siger Sebastian Mernild.

Han har oplevet et voldsomt øget fokus på bæredygtighed og klimaforandringer gennem de sidste tre til fire år. Presset er kommet nedefra i samfundet, og han mener, at det er derfor, reaktionen fra politisk hold først kommer nu. Derfor kommer hans afsluttende råd også fra ham som både leder og klimaforsker:

»Jeg ser ikke bæredygtigledelse som et udgift, men som en investering i virksomheden og i fremtiden. Som ledere burde vi have været dem, der gik forrest på denne dagsorden. Nu har vi muligheden«, afslutter han.

Om Sebastian Mernild

Sebastian Mernild er ph.d., dr.scient og professor i klimaforandringer og glaciologi. Han har desuden en fortid som officer i Hæren.

Sebastian Mernild er administrerende direktør for Nansen Center Bergen, som er ét af de mest anerkendte klimaforskningscentre i Nordeuropa, og er én af hovedforfatterne på den kommende hovedrapport fra FN’s klimapanel, IPCC.

Læs denne måneds artikler