Uddrag af Bevar dig selv– Robust i en uforudsigelig fremtid. Af Birgitte Dam Jensen.

Med veldokumenteret viden, levende eksempler og konkrete værktøjer bliver du klædt på til at møde presset og udfordringerne i dit liv med positive forventninger og afslappet styrke - kort sagt: med større robusthed.

Denne bog handler både om nedstyrtende fly og gidseltagninger og om, hvordan du bevarer dig selv – dit helbred, din livsglæde, din empati og din handlekraft – i en accelererende og uforudsigelig moderne verden. Bogens menneskelige eksemplificeringer, der har klaret meget vanskelige situationer, inspirerer til robust adfærd, som grundlæggende den samme, uanset hvilken form for pres og stress, der er tale om. Metoden er enkel og består af fem enkle trin, som gør os til mere robust menneske.

Bogen er baseret på 15 års erfaring i at undervise og træne soldater, skuespillere, medarbejdere, ledere og politikere i at fastholde det bedste og sundeste i sig selv, når de er under pres

Robust
Robusthed er en måde at tænke og handle på, når stress eller intense følelser truer med at tage magten over dine beslutningsprocesser. Vi bliver alle med jævne mellemrum pressede. Det er en del af livet. Vi rammes alle af problemer eller regulær modgang. Vi oplever alle at blive svigtet, uretfærdigt behandlet eller forladt. Eller i perioder at være meget bekymrede for fremtiden, triste eller helt miste håbet. Vi vil alle på et eller andet tidspunkt føle, at vi har mistet kontrollen, og at udfordringerne tårner sig op foran os. Her er det, at din robusthed kommer ind i billedet.

At være robust vil sige, at du i en stressende situation kan bevare dine gode menneskelige egenskaber. At du kan tænke dig om og overveje dine valgmuligheder rationelt, moralsk, empatisk, på den lange bane – og omsætte dit valg til handling. Selvom det er svært. Selvom det måske kræver, at du skal være vedholdende gennem længere tid. Eller skal sige fra i en situation, hvor det ikke vil være populært. Lad mig blot slå fast, der er intet nemt ved at være robust under pres. Et godt eksempel på dette er David Och og Daniela Widmer, et schweizisk kærestepar, der i 2011 blev taget som gidsler i grænselandet mellem Pakistan og Afghanistan på vej hjem fra en ferie i Pakistan. De sad tilbageholdt i otte måneder. Under deres lange gidseltagning holdt de stædigt fast i et træningsprogram, som blandt andet bestod af muskeltræning og konditionstræning. De ville være i god fysisk form, hvis chancen for flugt en dag skulle opstå. Men da de blot havde en trang gårdsplads at bevæge sig på, var de nødt til at gå i cirkler. Rundt og rundt. Først den ene vej, så den anden vej. I timevis. Hver dag. Deres motionsprogram holdt dem ikke blot fysisk sunde og stærke, men gjorde også, at de i fællesskab holdt hinanden oppe og bekæmpede den psykiske offerfølelse, som de vidste på kort tid kan dræne gidsler for håb og kampkraft. Efter otte måneder stod porten en dag på klem, og det lykkedes dem at flygte. Løbe, alt hvad de kunne. Og de kunne heldigvis løbe. I dag kan de takke deres robusthed for deres frihed – og med deres robusthed mener jeg: deres evne til at tænke, handle og holde sammen trods deres vanskelige forhold. Det ville have været forståeligt, hvis de havde givet op eller var blevet syge af stressbelastning, men de havde heldigvis hver for sig og tilsammen tilpas meget modstandskraft til at kunne træffe og gennemføre de valg, der i sidste ende førte dem til frihed.

Vi kan inspireres og lære af mennesker, der har klaret meget vanskelige situationer, fordi robust adfærd grundlæggende er udtryk for det samme, uanset hvilken form for pres og stress der er tale om. Din robusthed skal ikke kun hjælpe dig med at håndtere større udfordringer – den skal også hjælpe dig med at skabe et tilfredsstillende liv i hverdagen. De bedste ting i livet – vedvarende kærlighed, gode venskaber, et tilfredsstillende arbejdsliv – er ikke lette at opnå. Vi skal knokle og nogle gange kæmpe for dem. Der tales meget om vigtigheden af relationer, arbejdsglæde og et meningsfyldt liv, men langt mindre om, hvor meget det egentlig kræver af os at opnå disse ting. Og sandheden er, at alt det, der ikke kan downloades, men som skal uploades gennem hårdt arbejde og i samspil med andre mennesker, kræver, at vi gør en indsats. Er vedholdende. Behersker os. Gør os umage. Holder fast i, hvad vi ved, er det rigtige at gøre. Behandler andre, som vi gerne selv vil behandles – også når vi er fortravlede, pressede, trætte, uenige, frustrerede, provokerede, stressede, bange eller vrede. Til gengæld er det vigtigt at slå fast, at det kun er, når duer under pres, at din robusthed er relevant.

Forestil dig for eksempel, at du går til bageren på en dejlig, solbeskinnet sommersøndag, hvor alt ånder fred og idyl. Du har penge på lommen, bageren har, hvad du skal bruge, og ekspederer dig ovenikøbet hurtigt og venligt. I dette scenarie kan der ikke være tale om, at du går ”robust” til bageren. Det giver ingen mening. På sådan en dag kan du være lige så spontan, umiddelbar og ubevidst, som du har lyst til. Suge livet ind og smile til alle, du møder på vejen (det er for øvrigt altid okay at smile). Men opstår der problemer hos bageren – bliver dit Dankort spærret, eller angriber en kunde dig pludselig verbalt for at have hamstret de sidste kanelsnegle – så er det tid for robust adfærd: at handle og tale med omtanke.

Robusthed kan ikke (og skal heller ikke) gøre dig upåvirkelig eller usårlig over for pres og vanskeligheder. Robusthed kan ikke få modgang og smerte til at prelle af på dig, som kugler preller af på en superhelt. Det handler ikke om at håndtere svære situationer uden at blive påvirket, men om at kunne gå igennem svære situationer, mærke presset og sårbarheden på krop og sjæl, og stadig handle med omtanke, empati og vedholdenhed. Jeg har arbejdet med at træne soldaters robusthed, heriblandt elitesoldater fra Frømandskorpset og Jægerkorpset, og jeg har endnu ikke oplevet nogen, der er usårlige over for stress. Elitesoldater er naturligvis meget robuste, det kræver deres job, men det er træning, selvindsigt, sammenhold, viden og redskaber, der giver dem deres modstandskraft – ikke upåvirkelighed. Tværtom.

I Forsvaret anser man i dag en sund fornemmelse af egen og andres sårbarhed for at være en forudsætning for robusthed og en forudsætning for at være en god leder og medskaber af robuste fællesskaber. Det kan lyde, som om din robusthed skal måles på din evne til at klare problemer, klare skærene eller rejse dig op, når du falder. Men sådan er det ikke. Robusthed handler i virkeligheden mere om at træffe bevidste valg og være i besiddelse af en fleksibel tankegang, som, når du møder et problem, gør dig i stand til at stoppe og tænke følgende: Hvilket problem står jeg over for? Og hvad er det bedste, jeg kan vælge at gøre for at håndtere netop dette problem? Måske vælger du at håndtere det selv, fordi du kan. Måske vælger du at bede andre om at hjælpe til eller gøre det for dig. Måske vælger du ikke at gøre noget, men accepterer tingenes tilstand. Måske vælger du at bruge et øjeblik på at undersøge, om problemet nu også er så stort, som det umiddelbart virker – eller om du har fejllæst situationen? Det drejer sig ikke om, hvad du tænker og beslutter dig for, når du er under pres, men at du kan tænke og træffe et valg. Det er robusthed. Det handler om at integrere vores oplevelser af modgang på en sund måde i vores liv.

Ingen undslipper smerte, tab, nederlag, frygt, afvisning, konflikt, lidelse og følelsen af magtesløshed. Og det, der sker med os, bliver en del af os. Hvis vi reducerer robusthed til at være ”evnen til at klare vanskeligheder”, misser vi fuldstændig, hvad smerte og modgang i livet egentlig kan tilbyde os. Vi overser den menneskelige drift mod at finde mening i modgang ved at lære og forbedre. Af smerte kan komme visdom, af frygt mod, af lidelse styrke – og af mødet med magtesløshed ydmyghed og medfølelse. Robusthed adskiller sig fra simpel overlevelse, og er (langt!) mere end udholdenhed. Det handler ikke om at være den samme efter modgang, men om at vokse af den. Det lyder simpelt, men er det i virkeligheden ikke. Før vi kan vokse og lære af mødet med vanskeligheder, er vi først nødt til at kunne håndtere dem til vores egen tilfredshed. Men før det vil lykkes os at håndtere reelle problemer, er vi nødt til at have de rette forudsætninger – de rette ressourcer, evner og redskaber og den rette modenhed, viden og erfaring. Fundamentet må være i orden.

Din robusthed består derfor af tre lag:

• Din evne til at kunne agere robust under pres


• Din evne til at lære og vokse af dine møder med modgang


• Dit fundament for robusthed

Din robusthed skal ikke kun være din ven, mens du er under pres. Den skal også gerne med tiden blive en kilde til indre ro, stabilitet og tillid til, at du har, hvad der skal til for at håndtere den modgang, du endnu ikke kender – tillid til, at du kan falde i søvn om aftenen med en positiv forventning til, at du kan finde en løsning på morgendagens problemer, eller, hvis du ikke selv kan løse problemerne, at du kan finde nogen eller noget, der kan hjælpe dig. Og at det nok skal gå alt sammen.

Kan det læres?
Vi fødes alle med et potentiale for robusthed og skal derfor udvikles, styrkes og løbende fastholdes, før vores modstandskraft for alvor kan tjene os, når livet viser tænder. Hvis ikke vi får mulighed for at udvikle vores robusthed, risikerer vi, at den blot forbliver et potentiale. Noget af det, der udgør din robusthed, er du født med. Meget lærer du i dine allertidligste leveår, og resten samler du op i løbet af dit liv. Engang troede man, at robusthed udelukkende var noget, man var født med. Hvis man ikke var, var der ikke noget at gøre ved det. Så kunne man ikke tåle mosten, og det måtte man bare leve med. Men i dag ved vi, at det ikke er sandt. Robusthed kan som alle andre evner udvikles med den rette viden, de rette redskaber og den rette erfaring. Forskning viser ovenikøbet, at du kan udvikle det gennem hele livet. Der er ingen udløbsdato på vores evne til at udvikle robusthed. En del af vores robusthed skal vi udvikle inden i os, blandt andet ved at passe på vores krop og ressourcer, oparbejde selvindsigt, udvikle følelsesmæssig modenhed, mental fleksibilitet og positive forventninger til egen handlekraft. En del af vores robusthed styrkes af, hvad der er uden for os, af de relationer, vi er en del af privat og på arbejde, og gennem et livsfundament, som kan give os gode rødder i verden. Ofte diskuteres robusthed som et ”enten-eller” – altså at robusthed enten er et indre anliggende, hvor individet udelukkende henter sin robusthed indefra og skal kunne gøre det, uanset hvor nedslidende eller stressende de ydre forhold er. Eller omvendt – at et individs robusthed primært afhænger af ydre forhold, af at have de rette relationer, rammer, ressourcer, mens indre bevidsthed og vedholdenhed er af mindre betydning. Denne enten-eller diskussion er helt skæv – sandheden er, at din robusthed kan udvikles og styrkes indefra såvel som udefra.

Når vi på Forsvarets Conduct After Capture-uddannelse (CAC) træner soldater til at håndtere en gidseltagningssituation, lægger vi stor vægt på, at de kan finde robusthed inde i sig selv. At de kan finde mod, styrke og vilje til at overleve, og at de kan holde fast i en positiv forventning til, at de nok skal klare det, selv når det ser allersortest ud. Det gør vi, fordi vi skal forberede dem på en situation, hvor de er tilbageholdt med magt, med våben, og dermed er gjort magtesløse over for meget stressende ydre forhold. De skal kunne mobilisere mere indre styrke og udholdenhed, end de nogensinde tidligere har haft brug for, for at kompensere for den nedbrydende situation, de er fanget i. Og det lærer vi dem på uddannelsen. Men alle os andre, der lever i en fri og forholdsvis fredelig verden, er ikke tvunget til at søge robusthed udelukkende fra indre ressourcer. Modsat gidsler har vi friheden og retten til selv at bestemme, om vi søger energi og robusthed fra indre eller ydre kilder. Om vi vil stræbe efter at finde styrke i os selv, vores krop og sind, eller om vi vil søge styrke og støtte fra vores omgivelser. Retten til selv at vælge, hvordan vi søger robusthed – vores bevidsthed om, at vi har et valg og aktivt bruger vores frie vilje og vores ret til at vælge – er en fundamental del af at være robust.

Er vi alle lige?
Vi fødes ikke alle med det samme potentiale for robusthed. Nogle mennesker fødes med flere fordele i form af for eksempel mere modstandsdygtige gener, flere receptorer for signalstoffer, et roligere nervesystem, en bedre blodsukkerregulering, mulighed for at opbygge mere muskelmasse og så videre. Andre fødes med færre fordele. Nogle fødes ligefrem med en forøget sårbarhed over for stress. Vi får heller ikke de samme forudsætninger for at udvikle vores robusthed, og forskellene er særligt udtalte i de tidlige barndomsår, hvor meget af vores modstandskraft grundlægges. Nogle mennesker vokser op med en tilpas mængde af udfordringer af et tilpas niveau suppleret med god social støtte. Med andre ord med de rette forudsætninger for at opbygge positive erfaringer med at klare udfordringer og modgang. Fra sådanne oplevelser opbygges selvtillid og positive forventninger til egen formåen, der kan holde resten af livet. Andre vokser op i familier, hvor problemerne er for store, for overvældende, og hjælpen for utilstrækkelig, hvilket ofte skaber oplevelser af nederlag og afmagt og sidenhen en grundlæggende frygt for ikke at kunne klare sig i verden. Atter andre oplever aldrig at møde udfordringer og frustration i deres barndom og ungdom, fordi alt, hvad der kan opleves som stressende, fikses eller fjernes af velmenende voksne – curling-forældre, som de kaldes. Fjernes modstand, fjernes også muligheden for at udvikle positiv forventning til egne kræfter og vedholdenhed i mødet med stressende udfordringer. Men det er vigtigt at holde fast i, at vores barndom ikke behøver at blive vores skæbne. Intet er enten-eller, når det drejer sig om robusthed. Vi kan alle lære og tilegne os nyt hele livet. Vores hjerne er plastisk, hvilket vil sige, at den kan forandre sig, når den bliver stimuleret på den rigtige måde. Og det er derfor, det lykkes for mange mennesker at vende en barndom med svigt og frygt til et voksenliv styret af mening og bevidste valg. Hvis du spørger mig, om vi alle kan blive lige robuste, er svaret nej. Nogle har bedre forudsætninger end andre og kan derfor opnå en stærkere modstandskraft over for stress og belastning. Jeg har dog altid ment, at diskussionen om, hvorvidt vi alle kan blive lige robuste, er omsonst. Hvorfor? Fordi vi dybest set ikke behøver mere robusthed, end vores liv kræver af os. Har du valgt at leve et liv med meget fart på, stort ansvar og mange ambitioner, så er det direkte dumt ikke at styrke din robusthed, så den matcher det pres, du lever og arbejder under. Har du valgt et liv med mindre pres, er det fint med mindre robusthed. Robusthed skal ikke måles på, hvor seje eller perfekte vi fremstår, men på, om vi kan håndtere de vanskeligheder, vi møder. Man behøver dog ikke at kunne håndtere sine vanskeligheder på en ”lækker” måde, ligesom det heller ikke er nødvendigt at se uberørt ud, mens man gør det. Man må godt kunne se, at vi er pressede. Vores sårbarhed må godt være tydelig. At vi er tydeligt sårbare, påvirkede eller trætte, er ikke ensbetydende med, at vi er ude af mental balance. Det eneste vigtige – det eneste, der rigtigt tæller – er, at du kan håndtere de udfordringer, der dukker op i dit liv, på en måde, så du bevarer dig selv, dine relationer og din sundhed. Men (for der er altid et men) vi kan ikke komme uden om, at den tid, vi lever i, er krævende. Kravene og udviklingen i vores samfund er accelererende.

Et vist niveau af robusthed er vigtigt for at kunne leve og trives i en globaliseret verden, der i stigende grad udfordrer os med et højt tempo, hastige teknologiske forandringer og et krav om opmærksomhed på processer, vi sjældent har personlig indflydelse på. Det er vigtigt at være opmærksom på, at vores robusthedsniveau aldrig er konstant. Det svinger, som vores liv svinger. Du kan være nok så robust, men bliver du alvorligt syg, skal du igennem en skilsmisse, bliver en person, du elsker, syg eller dør, bliver du udsat for en ulykke eller et overfald, bliver du fyret eller andet i samme liga, ja, så er der stor risiko for, at din robusthed svækkes for en periode. Og med svækkes mener jeg ikke bare, at du bliver træt og trist, men at dine kræfter og din evne til at tænke og handle svækkes. Du vil være mere sårbar. Føle dig lettere magtesløs. Den effekt har sygdom, sorg, ulykker og svær eksistentiel stress på os. Sådan er det at være menneske. Og derfor skal vi dække hinandens ryg i sådanne perioder. Over årene har jeg desuden bemærket, at det ikke nødvendigvis er de personer med flest robusthedskort på hånden, der klarer modgang bedst. Et individs sande robusthed handler ikke nødvendigvis om vedkommendes genpulje eller opvækst, men i højere grad om, hvor godt du kender dig selv, dine styrker og dine sårbarheder, og om den omtanke, vedholdenhed og kreativitet, du forvalter dit kendskab til dig selv med. Jeg er af den overbevisning, at verden kun bliver et mere interessant sted af at rumme forskellige mennesker med forskellige oplevelser og reaktioner på livet.

Jeg mener ikke, at vi alle behøver at være ”lige robuste”. Men jeg er optaget af, at vi hver især har robusthed nok til at kunne leve det liv, vi gerne vil, på en måde, så vi ikke udvikler stressbelastning. Uanset hvor gode genetiske kort du er født med, eller hvordan dit liv har været indtil nu, kan du udvikle og styrke din robusthed. Hvis du vil, naturligvis. Og det er min erfaring, at det både er interessant, livsbekræftende og til tider endda ret sjovt at udvikle sin modstandskraft.

KØB BOGEN MED RABAT

Du har mulighed for at købe bogen som e-bog eller som lydbog med 50 procent i rabat i en begrænset periode.

Brug koden: November50