Første kapitel fra Den fjerde industrielle revolution

1.1 Historisk sammenhæng
Ordet “revolution” er en betegnelse for en pludselig og radikal ændring. Op igennem historien har der fundet revolutioner sted, når nye teknologier og nye måder at opfatte verden på har udløst en dybtgående ændring af de økonomiske systemer og sociale strukturer. Når man bruger den historiske udvikling som referenceramme, står det klart, at disse pludselige skift kan være adskillige år om at udfolde sig.

Det første omfattende vendepunkt i vores livsform – overgangen fra jæger-samler-samfundet til landbrugssamfundet – skete for omkring 10.000 år siden og blev muliggjort ved domesticeringen af dyr. Landbrugsrevolutionen gjorde det nu muligt at lægge dyrenes arbejdsindsats sammen med menneskenes med henblik på at producere, transportere og kommunikere. Lidt efter lidt blev fødevareproduktionen forbedret, hvilket gav befolkningstilvækst og muliggjorde større menneskelige bosættelser. Dette førte i sidste ende til urbanisering og opkomsten af byer.

Landbrugsrevolutionen blev efterfulgt af en række industrielle revolutioner, der begyndte i anden halvdel af det 18. århundrede. Disse markerede overgangen fra muskelkraft til mekanisk kraft og videreudviklede sig siden til det miljø, der har skabt grobund for nutidens fjerde industrielle revolution, hvor den forstærkede kognitive kraft øger den menneskelige kapacitet.

Den første industrielle revolution spændte fra omkring 1760 til omkring 1840. Den blev drevet af jernbanens udvikling og dampmaskinens opfindelse og indledte den mekaniske produktions tidsalder. Den anden industrielle revolution startede i slutningen af 1800-tallet og gik ind i begyndelsen af 1900-tallet og muliggjorde masseproduktionen med fremkomsten af elektriciteten og samlebåndet. Den tredje industrielle revolution begyndte i 1960’erne og kaldes normalt den digitale revolution, fordi den blev katalyseret af udviklingen af halvledere, mainframe-computerkraft (1960’erne), personlige computere (1970’erne og 80’erne) og internettet (1990’erne).

Når man tager højde for de forskellige definitioner og akademiske argumenter, der anvendes til at beskrive de første tre industrielle revolutioner, vil jeg mene, at vi i dag står ved begyndelsen af en fjerde industriel revolution. Den indledtes ved begyndelsen af dette århundrede og er en videreudvikling af den digitale revolution. Den kendetegnes ved et meget mere allestedsnærværende og mobilt internet, ved mindre og mere kraftfulde enheder, der er blevet billigere, og ved kunstig intelligens og maskinel læring.

Det er ikke noget nyt, at vi har digitale teknologier, der bygger på computerhardware, software og netværk, men det er et brud med den tredje industrielle revolution, at de bliver mere sofistikerede og integrerede og som følge heraf transformerer samfundene og verdensøkonomien. Dette er grunden til, at professorerne Erik Brynjolfsson og Andrew McAfee fra Massachusetts Institute of Technology (MIT) er berømt for at have omtalt denne periode som “den anden maskinalder” (The Second Machine Age), hvilket er titlen på deres bog fra 2014, hvoraf det fremgår, at verden befinder sig ved et vendepunkt, hvor effekten af disse digitale teknologier vil manifestere sig med “fuld kraft” gennem automatisering og fremstilling af “hidtil usete ting”.

I Tyskland taler man om “Industri 4.0”, et udtryk, der blev kendt på Hannover-messen i 2011 og betegner, hvordan de globale værdikæders organisation vil blive revolutioneret. Ved at muliggøre “intelligent fabriksproduktion” skaber den fjerde industrielle revolution en verden, hvor de virtuelle og fysiske produktionssystemer samarbejder globalt med hinanden på en fleksibel måde. Dette muliggør en absolut tilpasning af produkterne og oprettelsen af nye driftsmodeller.

Den fjerde industrielle revolution drejer sig imidlertid ikke kun om intelligente og kommunikerende maskiner og systemer. Dens rækkevidde er meget bredere. For samtidig oplever vi en bølge af yderligere gennembrud på områder, der spænder fra gensekventering til nanoteknologi, fra vedvarende energikilder til kvantecomputere. Det er sammensmeltningen af disse teknologier og deres interaktioner på kryds og tværs af de fysiske, digitale og biologiske domæner, der gør den fjerde industrielle revolution så fundamentalt forskellig fra tidligere revolutioner.

I denne revolution spredes de nye teknologier og innovationer meget hurtigere og længere ud end under tidligere revolutioner, der stadig er under udfoldelse i visse dele af verden. Den anden industrielle revolution er endnu ikke fuldt gennemført for 17 % af verdens befolkning, eftersom næsten 1,3 milliarder mennesker stadig savner adgang til elektricitet. Det samme er gældende for den tredje industrielle revolution, idet mere end halvdelen af verdens befolkning, 4 mia. mennesker, hvoraf de fleste bor i udviklingslandene, lever uden internetadgang. Spindemaskinen (indbegrebet af en teknologi fra den første industrielle revolution) var næsten 120 år om at vinde udbredelse i hele Europa. I modsætning hertil blev internettet bredt ud over hele kloden på mindre end et årti.

Stadig gyldig i dag er den lære, der kom ud af den første industrielle revolution – at et samfunds fremskridt i høj grad hænger sammen med dets evne til at tage den teknologiske innovation til sig. Myndighederne og de offentlige institutioner såvel som den private sektor skal yde deres del, men det er også afgørende, at borgerne indser de langsigtede fordele.

Jeg er overbevist om, at den fjerde industrielle revolution vil være lige så kraftfuld, effektiv og historisk betydningsfuld som de foregående tre. Ikke desto mindre har jeg bekymringer, der primært drejer sig om to faktorer, der kan begrænse den fjerde industrielle revolutions potentiale i at blive realiseret på en effektiv og sammenhængende måde.

For det første føler jeg ikke, at villigheden til at påtage sig lederskab og forståelsen for de igangværende ændringer på tværs af alle sektorer er tilstrækkeligt høj i forhold til, hvor stort et behov vi har for at revurdere vores økonomiske, sociale og politiske systemer for at kunne reagere hensigtsmæssigt på den fjerde industrielle revolution. Som følge heraf er de nødvendige institutionelle rammer til at styre innovationsspredningen og afbøde følgerne af disruptionseffekterne i bedste fald utilstrækkelige og i værste fald helt fraværende både på nationalt og globalt niveau.

For det andet mangler verden en konsistent, positiv og fælles beretning, der skitserer mulighederne og udfordringerne ved den fjerde industrielle revolution. En sådan samlende beretning er afgørende for at håndgribeliggøre potentialet for et forskelligartet spektrum af individer og samfund og for at undgå en folkelig modstand mod de grundlæggende ændringer, der er undervejs.

1.2 Grundlæggende og systemiske ændringer
Den grundlæggende antagelse bag denne bog er, at teknologien og digitaliseringen vil revolutionere alt, hvilket for en gangs skyld vil gøre det overbrugte og ofte misbrugte ordsprog “denne gang bliver det anderledes” passende. Kort sagt er de store teknologiske innovationer helt uundgåeligt på randen af at iværksætte store forandringer over hele verden.

Forandringens store omfang og rækkevidde er forklaringen på, hvorfor disruption og innovation føles som så vigtige emner i dag. Innovationshastigheden med hensyn til både udvikling og udbredelse er hurtigere end nogensinde. Dagens disruptører (Airbnb, Uber, Alibaba og lignende – nu allerede alment kendte navne) var relativt ukendte for nogle få år siden. Den allestedsnærværende iPhone blev først lanceret i 2007. Alligevel var verdensbeholdningen i slutningen af 2015 oppe på 2 milliarder smartphones. I 2010 annoncerede Google sin første fuldautomatiske bil. Sådanne køretøjer kan snart være en udbredt realitet på vejene.

Man kunne blive ved. Men det handler ikke kun om fart; udviklingen i skalaafkast er lige så svimlende. Digitalisering betyder automatisering, hvilket igen betyder, at virksomhederne ikke oplever faldende skalaafkast (eller i det mindste mindskelse af afkastet). For at give en fornemmelse af, hvad dette betyder på et overordnet niveau, kan man sammenligne Detroit i 1990 (dengang et knudepunkt i den traditionelle industri) med Silicon Valley i 2014. I 1990 havde de tre største virksomheder i Detroit en samlet markedsværdi på 36 milliarder dollars, indtægter på 250 milliarder dollars og 1,2 millioner ansatte. I 2014 havde de tre største virksomheder i Silicon Valley en betydeligt højere markedsværdi (1,09 billioner dollars), der genererede stort set det samme niveau af indtægter (247 milliarder dollars), men med ca. 10 gange færre ansatte (137.000).

Det faktum, at hver enkelt indtjeningsenhed i dag skabes med meget færre medarbejdere i forhold til for 10 eller 15 år siden, er kun blevet muliggjort, fordi de digitale virksomheders marginalomkostninger tenderer mod nul. Derudover er virkeligheden i den digitale tidsalder, at mange nye virksomheder leverer “informationsvarer” med oplagrings-, transport- og fremstillingsomkostninger, der næsten er lig nul. Visse teknologivirksomheder synes at have behov for ganske lidt kapital for at kunne trives. Virksomheder som Instagram eller WhatsApp krævede for eksempel ikke megen finansiering i opstarten, hvilket ændrer den rolle, begreber som kapital og investering spiller i forbindelse med den fjerde industrielle revolution. Samlet set viser dette, hvordan skalaafkastet yderligere stimulerer til forandring på tværs af hele systemer.

Bortset fra hastigheden og omfanget er den fjerde industrielle revolution enestående på grund af den deraf følgende stigende harmonisering og integration af mange forskellige discipliner og opdagelser. Det er ikke længere science fiction at støde på konkrete innovationer, der skyldes indbyrdes afhængighed mellem forskellige teknologier. I dag kan de digitale fabrikationsteknologier for eksempel interagere med den biologiske verden. Visse designere og arkitekter bruger allerede en blanding af computerberegnet design, additiv fremstilling, materialeteknologi og syntetisk biologi – og skaber således systemer, der viser vejen frem i form af en interaktion mellem mikroorganismer, vores kroppe, de produkter, vi forbruger, og endda de bygninger, vi bor i. I den proces producerer (ja, endda “fremdyrker”) de en række genstande, som er kontinuerligt foranderlige og tilpasningsdygtige (ellers et særskilt kendetegn ved plante- og dyrerigerne).

I The Second Machine Age hævder Brynjolfsson og McAfee, at computerne er blevet så effektive, at det næsten er umuligt at forudsige, inden for hvilke områder de kan bruges om bare få år. Den kunstige intelligens (AI) er allerede iblandt os, fra selvkørende biler og droner til virtuelle assistenter og oversættelsessoftware. Den er ved at ændre vores liv. Drevet af de eksponentielle stigninger i databehandlingskraft og tilgængeligheden af umådeligt store mængder data er der sket imponerende fremskridt med AI; fra software, der bruges til at opdage nye lægemidler, til algoritmer, der kan forudsige vores kulturelle interesser. Mange af disse algoritmer lærer fra de “brødkrumme”-spor af data, som vi efterlader på vores vej gennem den digitale verden. Dette resulterer i nye typer “maskinindlæring” og automatiseret innovation, der gør det muligt for “intelligente” robotter og computere at selvprogrammere og finde optimale løsninger ud fra basale grundprincipper.

Applikationer som Apples Siri giver et lille glimt af den kraft, der ligger gemt i en del af det hurtigt voksende AI-felt – de såkaldte intelligente assistenter, der for kun få år siden begyndte at dukke op. I dag udvikler talegenkendelsen og den kunstige intelligens sig så hurtigt, at det snart vil blive normen at tale til computerne, hvilket giver rum for det, nogle teknologer kalder ‘ambient computing’ (omgivende computeranvendelse), hvor robotiserede personlige assistenter konstant er tilgængelige for at tage noter og reagere på brugernes forespørgsler. Vores elektroniske enheder bliver i stigende grad en del af vores personlige omgivelser, idet de lytter til os, foregriber vores behov og hjælper os, når det er nødvendigt – også selvom de ikke bliver bedt om det.

Ulighed som en systemisk udfordring
Den fjerde industrielle revolution vil skabe store fordele, men i lige så høj grad store udfordringer. En særlig bekymring er en stigning i uligheden. Udfordringerne som følge af den stigende ulighed er vanskelige at kvantificere, da langt størstedelen af os både er forbrugere og producenter, og faktorer som innovation og disruption derfor vil indvirke både positivt og negativt på vores levestandard og velfærd.

Forbrugeren ser ud til at vinde mest. Den fjerde industrielle revolution har muliggjort nye produkter og tjenester, der næsten uden omkostninger øger effektiviteten i vores personlige tilværelse som forbrugere. Opgaver som at bestille en taxa, booke en flyrejse, købe et produkt, betale en regning, lytte til musik eller se film – kan nu alle sammen udføres online. Fordelene ved teknologien er uomtvistelige for alle os forbrugere. Internettet, smartphonen og de tusindvis af apps gør livet lettere og i det hele taget mere produktivt. En simpel enhed som en tablet, der typisk bruges til læsning, til at gå på nettet og til kommunikation, besidder en processuel kapacitet, der svarer til 5.000 stationære computere for 30 år siden, mens omkostningerne ved opbevaringen af data nærmer sig nul (opbevaring af 1 GB koster i gennemsnit mindre end 0,03 dollars om året i dag til sammenligning med de mere end 10.000 dollars for 20 år siden).

De udfordringer, den fjerde industrielle revolution skaber, synes mest at ligge på forsyningssiden – inden for arbejde og produktion. I de seneste år har et overvældende flertal af de mest udviklede lande samt nogle hurtigt voksende samfundsøkonomier som Kina oplevet et markant fald i arbejdskraftens andel af BNP. Halvdelen af dette fald skyldes faldet i den relative pris på investeringsvarer, der i sig selv er drevet af innovationsfremskridtet (hvilket tvinger virksomhederne til at erstatte arbejdskraften med kapital).

Som følge heraf er det udbyderne af intellektuel eller fysisk kapital (innovatørerne, investorerne og aktionærerne), der har draget størst gavn af den fjerde industrielle revolution, hvilket forklarer den stigende forskel i velstanden mellem dem, der er afhængige af deres arbejde, og dem, der ejer kapital. Denne udvikling har også en desillusionerende effekt på mange arbejdstagere, der ikke føler sig overbevist om, at deres reelle indkomst vil stige i løbet af deres levetid, eller at deres børn vil få et bedre liv end dem selv.

Den stigende ulighed og de voksende bekymringer om uretfærdighed udgør så stor en udfordring, at jeg vil afsætte et afsnit til dette i kapitel tre. Koncentrationen af fordele og værdier hos kun en lille procentdel af menneskeheden forværrer også den såkaldte platformeffekt, hvor digitalt drevne organisationer skaber netværk, der matcher købere og sælgere af en bred vifte af produkter og tjenester og derved nyder stigende skalaafkast.

Konsekvensen af platformeffekten er, at vi får en koncentration af få, men kraftfulde platforme, der er dominerende inden for deres respektive markeder. Fordelene er indlysende, især for forbrugerne: mere værdi, større bekvemmelighed og lavere omkostninger. Men de sociale og samfundsmæssige omkostninger er også indlysende. For at forhindre, at magten og vores værdier koncentreres på ganske få hænder, skal vi finde måder, hvorpå vi kan afbalancere fordelene og ulemperne ved de digitale platforme (herunder de branchespecifikke platforme) ved at sikre åbenhed og muligheder for innovativt samarbejde.

Dette er alt sammen grundlæggende ændringer, der påvirker vores økonomiske, sociale og politiske systemer, og som er vanskelige at rulle tilbage, også selvom globaliseringsprocessen på en eller anden måde skulle vise sig at kunne vendes. Spørgsmålet for alle brancher og virksomheder uden undtagelse er ikke længere “Kommer der disruption inden for mit felt?”, men “Hvornår kommer der disruption, hvilken form vil den antage, og hvordan vil den påvirke mig og min organisation?”

Men selvom problematikken omkring disruption og dens indvirkninger er uundgåelig, betyder det ikke, at vi står magtesløse over for den. Det er vores ansvar at sikre, at vi etablerer et sæt fælles værdier, der kan guide os i de politiske beslutninger og sørge for at få vedtaget de ændringer, der vil gøre den fjerde industrielle revolution til et løfte om muligheder og potentiale for alle.

Få bogen med rabat

Du har mulighed for at købe bogen med rabat i en begrænset periode.

• Som e-bog
• Som lydbog